Nye resultater indikerer at partiklen, som man sidste år opdagede på det Schweiziske forskningscenter CERN, er en Higgs-partikel. Det skriver CERN i en pressemeddelelse i dag.
Nu har man analyseret to en halv gange mere data, end hvad der var tilgængeligt under annonceringen i juli sidste år, og partiklen ligner mere og mere en Higgs-partikel, som altså er den partikel, man forbinder med mekanismen, der giver masse til elementære partikler.
For at bestemme, hvorvidt det er den, man kalder en ’standard model af en Higgs boson’, undersøger man blandt andet, hvordan den nedbrydes i andre partikler.
Læs også på Videnskab.dk:
Higgs-partiklen fundet med 99,99 procents sikkerhed
Video: Sådan blev Higgs-partiklen fundet

































