Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA-studie: Mørkt stof stammer fra første sorte huller

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Størstedelen af universet består af en mystisk substans kaldet mørkt stof. Forskerne ved ikke meget om, hvor det mørke stof kommer fra, men i dag er den mest udbredte teori, at det er en slags tung fremmedartet partikel.

Et alternativt syn på sagen er dog, at mørkt stof er dannet af sorte huller under det første sekund af universets skabelse. Sådan lyder teorien nemlig i et nyt studie. Det skriver NASA.

»Studiet er et forsøg på at sammenholde en bred vifte af idéer og observationer for at teste, hvor godt de passer sammen, og det gør de overraskende godt,« siger Alexander Kashlinsky, der er astrofysiker ved NASA Goddard og hovedforfatter til studiet, til NASA.com.

»Hvis det her er rigtigt, så er alle galakser, inklusive vores egen, indlejret i en kæmpe sfære af sorte huller, der hver er 30 gange større end Solens masse.«

Teorien bygger blandt andet på, at det kosmiske infrarøde baggrundslys fra universets begyndelse samlede sig i klumper. Du kan se observationerne af det infrarøde lys på flotte billeder hos NASA.com.

I studiet beskriver de, hvordan de sorte huller forvrænger fordelingen af masse i det tidlige univers og dermed skaber et lille udsving, som får konsekvenser hundrede af millioner år senere, hvor de første stjerner begynder at forme sig.

Annonce:

I det meste af universets første 500 millioner år, var normalt stof for varmt til at smelte sammen til de første stjerner. Mørkt stof var dog ikke påvirket af den høje temperatur, for hvad end dets natur er, så reagerer det primært gennem tyngdekraft.

Gensidig tiltrækning fik mørkt stof til at kollapse i klumper, kaldet minihaloer, som dannede baggrunden for tyngdefelter, der kunne få almindeligt stof til at samle sig.

Ifølge Kashlinsky og hans kolleger forklarer denne teori bedre, hvorfor det tidligste lys i universet samlede sig i klumper.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Læs også:

Mørkt stof lyser måske op om sorte huller

Xenon1T: Enorm detektor er klar til at fange mørkt stof