Hvorfor har bloddonorer bedre helbred?
Kilde: 
30 april 2013

Det Danske Bloddonorstudie forsøger at kortlægge årsagerne til, at bloddonorer har et bedre helbred end mennesker, som ikke donerer blod. Det er indlysende, at bloddonorer som udgangspunkt har et bedre helbred end befolkningen som helhed, da en lang række sygdomme og tilstande medfører, at man ikke kan give blod. I forhold til ikke-donorer vurderer donorerne også, at de har det bedre både fysisk og psykisk, navnlig den ældre gruppe. Det skriver Donor Nyt.

Men selv når man tager højde for det generelle helbred, lader det til, at dødeligheden er lavere, hvis man får tappet blod, end hvis man ikke gør. Eksempelvis er dødeligheden endnu lavere blandt de donorer, der bliver tappet ofte, sammenlignet med dem, der har længere intervaller mellem tapningerne. Derfor arbejder studiet blandt andet på at undersøge, om der er sociale eller biologiske årsager til forskellen, og om det at få tappet blod regelmæssigt er sundt i sig selv.

Ved at undersøge helbredsforskelle mellem donorer og de biologiske forhold, der knytter sig til helbredet, vil man samtidig undersøge for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. En blodprøve fra hver bloddonation bliver gemt i 20 år under et anonymiseret referencenummer.

Derfor kan man, hvis donoren senere udvikler en sygdom, knytte oplysninger om sygdommen til de gamle blodprøver.Forskerne hos DBDS vil undersøge, om der findes biologiske markører i disse prøver, som kan forudsige sygdomme langt tidligere. For eksempel har man i DBDS undersøgt cirka 18.000 prøver for betændelsesniveau. Ud fra dette er det planen at se på forholdet mellem betændelse og sygdom.

Blandt andet har man fundet en forbindelse mellem let forøgede betændelsestal i blodet og risikoen for siden hen at udvikle en depression. Den sammenhæng prøver man nu at finde en forklaring på.

I marts 2010 blev Det Danske Bloddonorstudie sat i gang i Region Hovedstaden og Midtjylland. Region Sjælland og Nordjylland fulgte trop i begyndelsen af 2012, og nu har over 74.000 donorer givet deres samtykke til, at det overskydende blod fra blodprøven ved hver tapning må gemmes og bruges til forskning.

LÆS OGSÅ: Kan døde mennesker bruges som bloddonorer?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.