Forskere: Sådan ser Planet 9 ud - hvis den findes
Kilde: 
11 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Hvis den hypotetiske 'Planet 9' virkelig findes i udkanten af vores solsytem, er den formentlig gigantisk og iskold. Det fortæller et forskerhold fra University of Bern i Schweiz i et nyt studie, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

De schweiziske forskere er specialister i at moddellere planetdannelse i rummet, og de har tidligere studeret planetdannelser i skiver af støv og sten rundt om stjerner, der er flere lysår væk fra Jorden.

»For mig er kandidat-Planet 9 et nært objekt, selvom det er omtrent 700 gange længere væk end afstanden imellem Jorden og Solen,« fortæller ph.d.-studerende Esther Linder fra University of Bern i pressemeddelelsen.

Hun er sammen med professor Christoph Mordasini fra University of Bern medforfatter til det nye studie, der er accepteret til publikation i tidsskriftet Earth and Planetary Astrophysics.

Hvis Planet 9 vitterlig findes, er dens diameter omtrent 7,5 gange større end vores egen planets, og temperaturen i dens atmosfære vil være omtrent -226 grader, konkluderer det schweiziske forskerpar.

I januar regnede amerikanske forskere sig frem til, at der må være en niende planet i solsystemet, der har fået navnet Planet 9. Planetens tyngdekraft ville kunne forklare bevægelser i omkringliggende objekter i solsystemet, men indtil videre er der ingen, der har observeret Planet 9 direkte.

I januar fremsatte amerikanske forskere en hypotese om, at solsystemet gemmer på en uopdaget niende planet. Nu har et schweizisk forskerpar regnet på, hvordan planeten må se ud - hvis den altså findes. (Illustration: Esther Linder, Christoph Mordasini, Un

I januar fremsatte amerikanske forskere en hypotese om, at solsystemet gemmer på en uopdaget niende planet. Nu har et schweizisk forskerpar regnet på, hvordan planeten må se ud - hvis den altså findes. (Illustration: Esther Linder, Christoph Mordasini, Universität Bern)

Læs også:

Dansk forsker er skeptisk over for ny planet i solsystemet

Mens vi venter på Planet 9: Disse kandidater dumpede testen til solsystemet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.