Spar penge ved at spise vegansk, vegetarisk og fleksitarisk
Den udbredte opfattelse af, at en plantebaseret kost er dyrere end 'altæder'-kost er ikke helt korrekt, ifølge ny forskning.
mad ernæring kød vegetar veganer fleksitar pescetar fisk skaldyr økonomi personlige finanser penge

Det er ikke kun sundere og mere bæredygtigt, men i de fleste tilfælde også bedre for pengepungen at spise en plantebaseret kost, skriver engelsk forsker. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun sundere og mere bæredygtigt, men i de fleste tilfælde også bedre for pengepungen at spise en plantebaseret kost, skriver engelsk forsker. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mange vælger at gå over til en plantebaseret kost af mange forskellige årsager – blandt andet for at reducere deres klimaaftryk og for at leve sundere.

Alligevel har der længe været en opfattelse af, at en plantebaseret kost er dyrere end en mere traditionel 'altæder'-kost. 

Det kan være årsag til, at nogle personer tøver med at skifte. Det viser sig dog, at denne opfattelse ikke er helt korrekt.

Ifølge ny forskning, publiceret i Lancet Planetary Health og som jeg sammen med mine kolleger står bag, kan en sundere og mere bæredygtig kost (som vegansk, vegetarisk, pescetarisk eller fleksitarisk kost) faktisk reducere madbudgettet med 1/3, hvis du bor i et højindkomstland – eksempelvis USA, Storbritannien eller andre europæiske lande.

Vores studie benyttede data fra Verdensbanken, som regelmæssigt indsamler information om priserne på mange forskellige varer for at estimere købekraften i forskellige lande, som en måde at beregne deres bruttonationalprodukt (BNP).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sundere og mere bæredygtige

De indsamlede data omfatter mere end 460 fødevareprodukter fra markeder rundt om i verden.

Fødevarerne spændte fra globale produkter - som almindeligt tilgængelige rismærker - til regionale produkter, der er unikke for visse lande.

Vi brugte prisdata på både globale og regionale varer til at beregne de gennemsnitlige omkostninger for forskellige fødevaregrupper for de enkelte lande – blandt andet ris, frugt og grøntsager, bælgfrugter og fisk.

For at beregne de samlede omkostninger ved kosten og omkostningsændringer parrede vi prisdata med information om den aktuelle fødevareefterspørgsel samt madspild fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation samt anbefalinger til kostmønstre, der kan være sundere og mere bæredygtige end de nuværende – som fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk og vegansk.

Det afslørede, hvor meget en person i gennemsnit ville bruge på at holde sig til forskellige diæter.

Til at betale?

Resultatet af vores analyse var lidt af en overraskelse.

Hvis man udelukkende ser på omkostningerne forbundet med ingredienserne, koster det faktisk en tredjedel mindre at spise vegansk end det gør at følge den nuværende 'vestlige' kost med store mængder kød og mejeriprodukter, som mange indtager i højindkomstlande som eksempelvis Storbritannien. 

Man kan spare nogenlunde det samme ved at spise vegetarisk, mens personer, der spiser fleksitarisk, i gennemsnit sparede 14 procent.

Kun pescatarisk kost – med en større andel af fisk og skaldyr – kan nogle gange koste 2 procent mere end at være altædende.

For at sætte det i perspektiv estimerer vi, at en typisk vestlig kost koster omkring 50 dollars per uge per person (cirka 329 kroner, red.).

Det skal sammenlignes med vores resultater, der viste priserne ved forskellige kostvaner:

  • Fleksitarisk: 42 dollars per person om ugen (cirka 276 kroner, red.)
  • Vegetarisk: 34 dollars per person om ugen (cirka 224 kroner, red.)
  • Vegansk: 33 dollars per person om ugen (cirka 217 kroner, red.)

Det betyder, at man på et år kan spare næsten 900 dollars per person (cirka 5.914 kroner, red.) ved at gå over til en mere plantebaseret kost.

Inkluderer ikke færdigretter, take-aways eller stærkt forarbejdede fødevarer

Det er vigtigt at huske, at de data, vi brugte, refererer til omkostningerne ved basale ingredienser – frugt, grøntsager, bælgfrugter og så videre.

Vi inkluderede ikke færdigretter, take-aways eller stærkt forarbejdede fødevarer som plantebaserede burgere.

Det betyder, at man skal gå efter minimalt forarbejdede fødevarer og prøve nye opskrifter for at realisere disse besparelser.

Det er ikke kun bedre for pengepungen, men i de fleste tilfælde også sundere og mere bæredygtigt end en kost baseret på stærkt forarbejdede fødevarer.

Det hele blev dog lidt mere kompliceret, når vi så på lavindkomstlande, som afrikanske lande syd for Sahara. 

Her består diæten hovedsageligt af meget stivelsesholdige fødevarer.

Vi fandt, at selv om det var 1/4 billigere at følge vegansk, vegetarisk, fleksitarisk eller pescatarisk kost end at følge en vestlig kost med højt indhold af kød og mejeriprodukter, var disse kostmønstre stadig mindst 1/3 dyrere end den meget stivelsesholdige kost, der på nuværende tidspunkt bliver spist i lavindkomstlande.

Disse steder er det derfor klart en udfordring at få råd til at følge en sund og bæredygtig kost. 

Derfor har vores studie også set på, hvordan vi kan få omkostningerne ned.

Det kan godt lade sig gøre

Vi fandt, at det var muligt at gøre de bæredygtige kostvaner økonomisk konkurrencedygtige i lavindkomstlande inden for et årti, hvis økonomisk udvikling i fattige regioner blev fulgt op af bestræbelser på at reducere madspild og indføre sundheds- og klimavenlige fødevarepriser.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Der er akut behov for en omstilling til sundere og mere bæredygtige kostvaner for at afværge klimaforandringernes værste konsekvenser og for at tackle stigningen af livsstilssygdomme forbundet med dårlige kostvaner.

Vores studie viser, at med den rette politiske støtte vil sunde og bæredygtige kostvaner også være til at betale, ikke kun i højindkomstlande, men overalt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.