Ordets magt: Hvem bestemmer, hvad ord betyder?
Nogle ord er bare tilfældige lyde, andre fortæller en historie. Hvordan finder vi ud af, hvad et nyopstået ord betyder?
ord betydning joyce julie retorik sprog nye orddannelse

Når det kommer til nye ord, er der to principper, der gør sig gældende: Julie-princippet, der ligesom Julie i Shakespear-stykket konstaterer, at en rose stadig ville være en rose, hvis den hed noget andet, og Joyce-princippet, hvor man på en måde kan høre, hvad det nye ord skal betyde. (Foto: Shutterstock)

Når det kommer til nye ord, er der to principper, der gør sig gældende: Julie-princippet, der ligesom Julie i Shakespear-stykket konstaterer, at en rose stadig ville være en rose, hvis den hed noget andet, og Joyce-princippet, hvor man på en måde kan høre, hvad det nye ord skal betyde. (Foto: Shutterstock)

Hvordan kan noget, der er så irriterende, hedde noget så smukt som klamydia – og noget, der er så smukt, hedde noget så grimt som raps?

Det burde jo være omvendt, filosoferer den lune nordjyde og sanger Niels Hausgaard.

Han har en pointe - faktisk to:

Én ting er, hvordan ordet selv indrammer dét, det betegner. Noget andet er, hvad vi tænker og siger om de selvsamme genstande og fænomener.

Begge dele har indflydelse på ordets samlede betydning og dermed dets plads i vores tanker, holdninger og handlinger.

Artiklen her er anden del af en serie på tre dele, der handler om begreberne ’naming’ og ’framing’.

I faktaboksen kan du læse, hvad begreberne dækker over. Du kan også læse seriens første del, hvis du vil have en grundigere introduktion til, hvad naming og framing er.

Naming & Framing


'Naming & framing' handler om, hvordan vi bruger ord (naming) til at vinkle noget på en bestemt måde (framing).

Fokus i denne artikel er på, hvordan ord kan frame ting i kraft af måden, de er skruet sammen på –  og samtidig selv bliver framet af det, folk tænker og siger om de samme ting.

Skal vi have hele billedet med, ligger der allerede en framing i selve det ’at have et ord for det’ . 

Og skal vi frame et større sammenhængende emne, kommer der typisk mange enkeltord i spil. Det kan du læse meget mere om i henholdsvis første og sidste del af serien om ’Ordets Magt’.

Joyce og Julie kommer på banen

Hvad der i sidste ende er vigtigst - hvordan selve ordet er skruet sammen, eller hvad det rent faktisk bruges om – har været genstand for mange principdiskussioner i sprogteoretiske kredse.

Sproghåndværkere som reklamefolk og spindoktorer har dog altid vidst, at begge dele kan være afgørende, men ikke altid under de samme omstændigheder.

Det er da også i de kredse, at man har opfundet nogle mere mundrette betegnelser for de respektive aspekter, end dem, som sprogforskere plejer at bruge (eksempelvis ’motivation’ over for ’arbitraritet’), nemlig Joyce-princippet og Julie-princippet. Idéen blev lanceret af Leslie Collins i 1977.  

Mange sprog­forskere og en del brandingeksperter i den dyre ende sværger især til Julie-princippet (hvad de så end kalder det), så lad os starte med det.

Princippet har navn efter karakteren Julie Capulet i William Shakespeares drama Romeo og Julie (læs eller genopfrisk plottet hér). På et tidspunkt udbryder Julie:

»Hvad er et navn? Det, vi kalder en rose, ville dufte lige så sødt, hvilket navn det end havde!«

Altså: Ord betyder intet i sig selv. Det vigtige er, hvad de står for, og hvordan folk opfatter og taler om det.

I princippet kunne en hest lige så godt have heddet en trappe på dansk, mens vand lige så godt kunne have heddet mug – og omvendt.

For disse ords betydning har jo intet med de kombinationer af lyde eller skrifttegn, der bærer på betydningen, at gøre.

I den kommerci­elle verden kan noget tilsvarende siges om brandnavne som Adidas og Danone, hvis succes først og fremmest bygger på dygtig markedsføring og branding (samt produkter, som folk gider at købe).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mange ord er dog ikke tilfældige

Et hurtigt kig i ordbogen eller ud i samfundet afslører dog, at mange ord og navne ikke virker helt så tilfældigt valgt som de nævnte.

Én ting er det rent lydmæssige, som Hausgaard taler om, endnu tydeligere ved egentlige lydord som sjask og vov.

Men nok så ofte ligger årsagen i betyd­ningen af de elementer, som ordene er lavet af, eller i at ordet oprindeligt har betydet noget andet. Tag for eksempel svensknøgle, integrations­minister, vanvidskørsel, seerflugt, papfar, grøn energi og variabel rente henholdsvis trold (på internettet) og house (musik­stilen).

Selvom man næppe kunne gætte den præcise betydning af disse udtryk, hvis man ikke lige kendte den i forvejen, fornem­mer man klart, at de ikke kunne betyde hvad som helst.

Det samme gælder brand­navne som Yahoo og Den Grønne Slagter og samfunds­dagsordener som MeToo og Brexit.

Her kommer Joyce-princippet ind i billedet. Det er opkaldt efter den irske forfatter James Joyce, der i sine avantgardistiske værker fra 1920’erne og 1930’erne bruger selvopfundne ord som scribbledehobble, tattarrattat og smallfox.

Ordene findes godt nok ikke (ellers), men de er skruet sådan sammen, at man alligevel fornemmer, hvad de kunne betyde.

Serie: Ordets Magt


Denne artikel er anden del i en artikelserie på tre dele undersøger ph.d. og lektor Viktor Smith den magt, der ligger i ord:

Hvad betyder det at have et ord for noget, hvordan skaber man ord til et bestemt formål, og hvordan kan ord farve forståelsen af det, der bliver talt om?

Viktor Smith har skrevet bogen ’Naming og Framing’ om de sproglige og psykologiske mekanismer, der knytter sig til det at ’name’ og ’frame’.

I artikelserien er bogen kogt ned til sin essens: Hvordan lærer læseren at bruge – og ikke mindst gennemskue – naming og framing, når det bruges af en regering, et firma, en privatperson eller bare er blevet en del af sproget?

Du kan læse første del af artikelserien hér.

Pointen er, at når et nyt ord dannes, vil orddanneren tit bygge nogle ledetråde ind i ordet selv, som så får indflydelse på, hvordan andre forstår det – sammen med alt det, som Julie taler om.

I sidste ende er Joyce-princippet et biprodukt af den omstændighed, at efterspørgslen på nye ord stiger konstant, mens udkrystalliseringen af helt nye simple ord (rødder) som vand og mug, der bare ’betyder det, de betyder’, sker uendeligt langsomt.

Skal det gå hurtigt, er det derfor mere effektivt at genbruge nogle af de stumper, der er i sproget i forvejen, med de konsekvenser, det har for folks forståelse af ordet.

Hvis man ønsker at opnå noget bestemt med sit nye ord, kan valget være både en trumf og et selvmål.

Et eksempel på sidstnævnte er den Betalingsring, som Thorning-regeringen i sin tid forsøgte at indføre for at begrænse biltrafikken i det centrale København (læs mere hér).

Her havde Miljøring eller Klimaring nok været et smartere valg.

Ord, der giver piben en helt anden lyd

Andre politikere har haft mere held med for eksempel at tale om cafépenge og fjumreår, når der skulle effektiviseres (eller spares) i uddannelsessektoren, og om golfpenge, da efterlønnen skulle rulles tilbage.

Det er samtidig gode eksempler på såkaldte afløsningsord, altså nye ord for noget, som faktisk hedder noget i forvejen, såsom SU til hjemmeboende.

Her kan et nyt ord indramme (frame) det velkendte begrebsindhold på en ny og anderledes måde og føje helt andre facetter til.

Fanger bordet, når først ordet er der? Ikke altid

Men også når noget helt nyt skal navngives, kan et velvalgt ord fremme processen.

Ord som klimaskam, coronahår og fake news virker jo nærmest selvforklarende, dog nok også fordi vi allerede var begyndt at blive opmærksomme på fænomenerne, da ordene kom.

Et ord som søvnhygiejne går skridtet videre og har i sin tid været med til at skabe et helt nyt begreb ved at samle diverse tiltag til at forebygge søvnproblemer under metaforen hygiejne.

Joyce-princippet har, kort sagt, en hel del at skulle have sagt, når nye ord skal lanceres.

Spørgsmålet er bare, om det bliver ved sådan, når ordet først er faldet til i sproget, og Julie for alvor kommer på banen.

Noget tyder på det modsatte. De fleste ved for eksempel godt, at der ikke er mere kød i kødpølse end i andre slags pølser (bortset fra de veganske) og mange af os aner ikke, hvad der gør en svensknøgle svensk og en jomfruhummer jomfruelig.

kødpølse ord magt manipulation sprog retorik betydning

(Illustration: Daniel Barratt / Viktor Smith / Shutterstock)

Alligevel forstår og bruger vi ordene helt efter hensigten.

Et buzzword som start-up er heller ikke særligt selvforkla­rende eller retvisende, for det siger jo ikke andet, end at der er tale om noget nystartet. Det kunne lige så godt være en grillbar eller et autoværksted.

Koblingen til innovation, hurtig vækst og så videre skyldes ene og alene den massive omtale (og hype), der omgiver ordet ude i samfundet og i et TV-koncept som 'Løvens Hule'.

I alle disse tilfælde afgøres kampen altså på Julies banehalvdel, det vil sige i kommunikationen omkring ordet og ikke af noget ved ordet som sådan.

Gamle ord afkodes automatisk, de nye skal vi lige tygge på

Det spørgsmål, som især den professionelle ’namer & framer’ må stille sig selv, er altså, hvornår hvad egentlig er vigtigst.

En stor del af svaret leveres af nyere forskning i psyko- og neurolingvistik.

Ved hjælp af sindrige metoder med registrering af reaktionstid, øjenbevægeler og brug af såkaldt fMRI-hjerneskanning har man påvist, at vi ikke rutinemæssigt splitter velkendte ord som kødpølse og svensknøgle ad, når vi støder på dem i det daglige.

I stedet for aktiverer ordene automatisk et i forvejen fastlagt begreb (men vi kan selvfølgelig stadig godt ind imellem stoppe op og spekulere over, hvorfor tingene egentlig hedder sådan).

Ved nye ord som fluepølse og kinanøgle er vores hjerne derimod tvunget til at skille ordene ad og forsøge at finde en meningsfuld sammenhæng mellem delelement­erne, eventuelt hjulpet på vej af ledetråde i den sammenhæng, man møder ordet i.

kødpølse ord magt manipulation sprog retorik betydning

(Illustration: Daniel Barratt / Viktor Smith)

Oversat til Julie-og-Joyce-sprog: Mens sagen er afgjort på et tidligere tidspunkt i det førstnævnte tilfælde, har både Joyce og Julie mulighed for at spille ind i det sidstnævnte, det vil sige i indlærings- og acceptfasen.

For Betalingsringens vedkommende blev facit uheldigt for regeringen, fordi Joyce lagde ud med at stille skarpt på betalingsaspektet, og Julie fulgte trop med en overvej­ende negativ offentlig debat. Game over.

Bedre er det gået for start-up, som ganske vist ikke siger så meget, men heller ikke noget decideret forkert, og resten er så blevet fulgt til dørs af en overvejende positiv medieomtale og gode eksempler, altså på Julies banehalvdel.

En kamp for ærligt sexarbejde


Hvor der ved ord som 'cafépenge' mest er tale om politisk spin, kan dagsordenen i andre tilfælde være at lave om på sproget for alvor.

For eksempel har betegnelsen psykisk udviklingshæmmet i dag helt erstattet betegnelser som evnesvag og åndssvag, der ellers engang var accepterede fagtermer.

Kampen for at erstatte prostitueret med sexarbejder er derimod stadig i gang: det kan du læse mere om hér.

Igen handler det om at skubbe begrebsindholdet i en ny retning, her blandt andet imod større social accept.

Julie og Joyce i branding

Marketingfolk skelner i den forbindelse mellem to basale strategier, når et nyt brand- og/eller produktnavn skal lanceres: En høj-budget- og en lav-budget-strategi.

Et godt eksempel på høj-budget-strategien er brandnavnet Apple® og det brandspecifikke produktnavn iPhone®.

Nok lyder ordene mundrette og ’friske’, men de siger reelt intet om, hvad sagen drejer sig om.

Det behøver de heller ikke, da de fra starten har været omkranset af massiv markedsføring i form af reklamekampagner, sponsorater, (systematisk understøttet) positiv medieomtale og deling af positive brugeroplevelser.

Julie-princippet har altså været drivkraften helt fra start, og behovet for assistance fra Joyce har været minimalt.

Anderledes ligger landet med brandnavnet Cavi-Art ® og produktbetegnelsen tang-kaviar, der beskriver virksomhedens hovedprodukt: Et alternativ til fiske-baseret kaviar fremstillet af havtang (læs mere hér).

Idéen er blevet en verdenssucces, men den lille jyske virksomhed bagved har hele vejen holdt fast ved ikke at bruge en krone mere på markedsføring end højst nødvendigt, altså en lav-budget-strategi.

Det har da heller ikke været påkrævet. Både brand- og produktnavnet giver i sig selv nogle klare ledetråde, som sammen med glassets form, etiketten og indholdet fortæller forbrugeren alt, hvad denne behøver at vide.

Her går Joyce og Julie altså hånd i hånd i et mikrokosmos, der stort set begrænser sig til produktet selv og som taler til forbrugeren direkte fra køledisken i Føtex.

I næste artikel ser vi på, hvordan de selvsamme mekanismer kommer i spil, når det ikke kun drejer sig om at navngive en enkelt ting, men om at sætte en større dagsorden.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk