Matematik? Dét kan jeg da ikke finde ud af!
BOGANMELDELSE: ’Matematikangst’ giver indblik i, hvorfor nogle, ikke mindst piger, har det svært med matematik, og hvad læreren kan gøre ved det.
matematikangst

»Østergårds lille bog er en fin og tidssvarende analyse af et til enhver tid påtrængende problem.« (Foto: Shutterstock)

»Østergårds lille bog er en fin og tidssvarende analyse af et til enhver tid påtrængende problem.« (Foto: Shutterstock)

Alle, der beskæftiger sig med undervisning i matematik på et eller andet niveau, kender den indstilling til faget matematik, som overskriften giver udtryk for … en form for håbløshed og generel afstandtagen, som få eller ingen andre fag møder i samme omfang.

Men hvad ligger der bag denne opgiven, hvor kommer den fra, hvem påvirker den mest, og er der noget selvforstærkende i den?

Maria Østergaard, som er cand.pæd. i matematikkens didaktik og underviser i matematik på læreruddannelsen, har skrevet en bog om begrebet matematikangst.

Da jeg først så bogen, blev jeg urolig for, at den ville indeholde en eller anden patentløsning på problemet; det gør den heldigvis ikke.

I stedet er det faktisk en grundig og læseværdig diskussion af problemet.

Jeg tror på, at enhver udvikling starter med en analyse; i dette tilfælde skal vi lige forbi klassikerne ’læreren er dum og kan ikke lære fra sig’, eller ’nogle mennesker er bare dumme og forstår ikke matematik’, og kigge en smule dybere.

Det har Østergaard gjort.

Om 'Matematikangst'


Bogen 'Matematikangst' viser, hvordan ubevidste fordomme om matematik påvirker os, og hvordan de kan modvirkes.

Bogen giver en række bud på, hvordan man som lærer kan foretage konkrete æn­dringer af undervisningen og arbejde målrettet med elevernes fordomme og for­vent­ninger, så det resulterer i glæde frem for angst.

Læs mere om bogen her.

Problemet ligger dybt i selvforståelsen

Vanskeligheder med tilegnelse af stoffet kan have flere årsager, men det synes at være fælles for disse, at de grunder i forestillinger om egne evner og muligheder, det vil sige et eller andet sted i elevens selvforståelse og idéer om, hvad faget matematik er; Østergaard bruger det didaktiske fagudtryk ’beliefs’.

Hver elev har beliefs om sig selv og om faget matematik, og jo bedre man som underviser forstår disse, jo bedre forstår man vanskeligheder ved at tilegne sig faget, og jo bedre bliver man – alt andet lige – til at afhjælpe vanskelighederne for hver enkelt elev.

Selvfølgelig er der også ressourcemæssige problemer, men Østergaards bog handler om den angst, der ligger hos den enkelte elev.

Og her kommer en anden af bogens positive overraskelser; for Østergaard forsøger ikke at banke alle de forskellige beliefs ned i en alt for stram ramme, hun forsøger ikke at levere en ’one size fits all’-model.

Hun fremlægger og kommenterer interviews med to piger og to drenge, som illustrerer, hvor komplekst og forskelligartet dannelsen af beliefs er. Kønsproblematikken udgør en stor del af diskussionen.

Piger forventes at fravælge matematik

At den skal gøre det i et fag som matematik siger mere om konsekvenserne af kønsopfattelser i vores kultur som helhed, end om matematik som emne.  

Uanset hvordan man forsøger at finde ind til problemet kerne (og Østergård nævner en lang række undersøgelser, primært fra vestlige lande) ender det altid med, at pigerne – når de når en vis alder – aflæser en traditionel kønsforståelse, i hvilken piger forventes at fravælge matematik til fordel for mindre eksakte fag.

Denne anmelder erindrer en talende Barbie-dukke fra 1980’erne, fra hvilken der udgik en lille pigestemme, som sagde noget i retning af »Gosh, I hate math«. Dukken blev dog hurtigt taget af markedet igen efter en proteststorm.

Ikke desto mindre ses der endnu i dag med en vis ekstra skepsis - grænsende til frygtsomhed og afstandstagen - på piger, der er bedre til matematik end gennemsnittet af drengene.

Resultatet er en større grad af fravælgelse af faget, pakket ind i matematikangst, hos pigerne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ingen magiske løsninger

Er der overhovedet noget at gøre? Selv om problemet er indkredset en smule til at befinde sig i den enkeltes tro på egne evner og muligheder, og ansvaret – hvis der er et ansvar – dermed er rykket en smule væk fra matematikken og over på den enkelte, så anviser Østergaard hen mod slutningen af bogen tiltag, man som underviser kan tage for at undgå at forstærke de negative ’beliefs’, som fører til matematikangst.

Der er ingen magiske løsninger her; omsorgsfulde didaktikere har altid kendt til afhjælpende tiltag:

»En matematiklærer må være bevidst om, at valg af undervisningsformer, normer i klassen, succeskriterier, reaktioner på løsningsforslag med videre alt sammen er med til at danne elevernes forestilling om, hvad matematik er og kan anvendes til, og hvem de selv er som matematiklærende«.

Hvorfor er der kloge elever, der har så svært ved matematik?

Østergårds lille bog er en fin og tidssvarende analyse af et til enhver tid påtrængende problem.

Selv om ikke alle kan eller skal være vilde med matematik, er der al mulig grund til at konfrontere og minimere angst for et fag, som på alle niveauer er så meningsfuldt og berigende for vores hverdag, og hvis betydning i samfundet simpelthen ikke kan undervurderes.

Det er fint og nødvendigt, at vi kan lære mange elever matematik.

Men det, som er virkelig interessant, er, hvorfor der er kloge og nysgerrige elever, som vi har svært ved at lære matematik på samme måde, som vi lærer andre elever matematik.

Og her giver elevernes egen selvforståelse som ’nogen, der ikke kan finde ud af matematik’ ét muligt svar på det spørgsmål.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk