Filosofi gør børn bedre til matematik

En 4. klasse bliver introduceret til bamsen Torsten.

Torsten kommer fra landet her, også kaldet Førsteland, hvor han bor med sin familie og er glad. En dag tager de på ferie i Andetland. De spiser is, slapper af og har det rart.

Er Torsten nu andetlænder? Nej. Det bliver børnene hurtigt enige om, at han ikke er.

Men så bliver Førsteland ramt af et jordskælv, og Torsten og hans familie er nødt til at blive i Andetland. Børnene får det samme spørgsmål. Er Torsten NU andetlænder?

Gruppen deler sig i to. Halvdelen synes, at Torsten nu hører til i Andetland, fordi Førsteland er ubeboeligt. Den anden halvdel mener, at Torsten stadig er førstelænder, fordi han for eksempel ikke kan sproget i Andetland.

Børn gør sig filosofiske tanker

Historien om bamsen Torsten er et eksempel på den type tankeeksperimenter, som forskningsprojektet ’Filosofi i skolen’ kan finde på at udsætte skolebørn i Odense for. De foreløbige resultater tyder på, at ungerne elsker det.

Det fortæller lektor Caroline Schaffalitzky, som står i spidsen for projektet, der for første gang i dansk kontekst skal undersøge, om filosofi i skoleundervisningen kan give målbare effekter på børnenes udvikling.

Kan filosofi eksempelvis gøre børn bedre til at løse matematiske ligninger og sproglige opgaver?

»I virkeligheden er det ikke noget nyt med filosofi i skolen. Der er blevet eksperimenteret med det i Danmark siden 1980’erne. Men der har ikke været en samlet forskningsindsats bag det før nu,« fortæller Caroline Schaffalitzky, som arbejder ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).

»Børn gør sig alle mulige filosofiske tanker hele tiden, lige fra de er helt små. Det er bare et spørgsmål om at opfange det og facilitere det,« siger hun.

Filosofi træner basal kognition

Det er ikke grebet ud af blå luft, at filosofi for eksempel kan fremme børns evner i skolen.

Internationale forskningsresultater fra eksempelvis England, USA og Estland viser kraftige indikationer på, at børn bliver bedre til ikke bare matematik og sprog, men også til at begå sig socialt, hvis de bliver introduceret for filosofisk tankegang.

»Vi vil gerne vide, om vi kan overføre de her meget lovende internationale resultater til en dansk skolekontekst. Det er interessant, fordi det er en meget lille intervention, og effekten ser ud til at være stabil, også flere år efter,« siger Caroline Schaffalitzky.

Ideen er ikke at lære om filosofi, men at lære at tænke filosofisk, fortæller Caroline Schaffalitzky. Det betyder blandt andet at blive bedre til at finde ud af, hvad man selv mener, forklare det for andre og indgå i en diskussion omkring det på en kvalificeret og respektfuld måde, forklarer hun.

»Tanken er, at børnene træner nogle helt basale kognitive og sociale færdigheder såsom indlevelse, forståelse og respekt for andre samt logisk tænkning og argumentation,« siger hun.

Bamsen Torsten giver plads til refleksion

Lad os lige for en kort stund vende tilbage til bamsen Torsten. Trods den traumatiske oplevelse er han nemlig efterhånden blevet rigtig glad for at bo i Andetland. Familien er faldet til, Torsten har fået et job og et sted at bo, og han har lært at tale andetlandsk.

Da børnene i klassen for tredje gang bliver spurgt, om Torsten nu er andetlænder, begynder diskussionen for alvor at rulle. Frem og tilbage. I lang tid. Der er ikke noget rigtigt svar.

Fordelen er, at snakken tager udgangspunkt i en historie, en principiel idé, som ikke handler om børnene selv, fortæller Caroline Schaffalitzky.

»Pointen er, at det for eksempel kan være enormt svært at tage en snak om tilhørsforhold i Vollsmose, hvor 80 procent måske har anden etnisk baggrund, og positionerne er ret fastlåste. Man lander lynhurtigt på ’Det kan du ikke sige, for du er somalier’. Med en abstrakt diskussion om Torsten er det lettere at give refleksionen plads,« siger hun.

»Og så er det helt grundlæggende bare sjovt,« tilføjer hun.

Børn keder sig i skolen

Især det sjove er ifølge Caroline Schaffalitzky vigtigt. Hun henviser til nyere forskning, som viser, at børn keder sig bravt i skolen. Et af målene med at introducere filosofi i skolen er at give børnene lyst til at lære.

»Hvis børn keder sig intenst i skolen i dag, er det faktisk et stort problem. Vores resultater er selvfølgelig stadig helt foreløbige, men det virker, som om børnene simpelthen bare synes godt om det her. Typisk, når vi er ved at være færdige med en time i de større klasser, råber de alle sammen ’Neeeej’, fordi halvdelen stadig sidder med hånden oppe og gerne vil bidrage,« siger hun.

’Filosofi i Skolen’ har indtil videre kørt som et pilotprojekt med over 100 sessioner på to skoler i Odense. I foråret 2018 er planen, at det bliver bredt ud til at omfatte flere odenseanske skoler. Projektet skal, blandt andet gennem videooptagelser, indsamle resultater om netop elevernes engagement i timerne, fortæller lektoren.

»Vores fornemmelse er, at det er et bredt udsnit af børnene, som er interesserede og engagerede. Men det er noget af det, vi reelt ikke ved, og det er en af grundene til, at der er behov for undersøgelser,« siger hun.

Børn forbedrede matematik- og læseevner

Nogle af de mest toneangivende og systematiske undersøgelser omkring filosofi i skolen er lavet af britiske forskere fra Durham University. I 2015 udgav netop denne forskergruppe resultater, som baserede sig på 3.000 skoleelever fordelt på 48 skoler i England.

Over et år indgik eleverne ugentligt i diskussioner om sandhed, retfærdighed, venskab og viden. I sessionerne var der desuden afsat tid til stille refleksion, til at forme sine egne spørgsmål og til at bygge oven på hinandens tanker og ideer.

Børnene forbedrede sig gennemsnitligt med, hvad der svarer til to måneder på matematik- og læsetests, selvom kurset i udgangspunktet ikke var rettet mod nogen af delene.

Børn fra ringere kår klarede sig endnu bedre: Læseevner blev forbedret svarende til fire måneder, matematik med tre måneder og skrivning med to måneder.

Lærerne rapporterede også om en gavnlig effekt på elevernes selvtillid og evne til at lytte til andre. Nyere, endnu ikke fagfællebedømte resultater, peger i samme retning.

Er filosofi kun for store børn?

Det er dog ikke alle, der er udelt begejstrede for tanken om at indføre filosofi i skolen. Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet i artiklen 'Kan vi få ’det gode liv’ på skoleskemaet?', mener nogle, at filosofi er et felt for voksne, ikke for børn.

»Man er nødt til at have den følelsesmæssige og umiddelbare erfaring med verden og livet, før man med udbytte kan forholde sig til noget akademisk,« lød det blandt andet fra ph.d.-fellow Brian Degn Mårtensson, som arbejder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

’Filosofi i skolen’ er i udgangspunktet tænkt til at dække alle klassetrin, men skal samtidig undersøge, om konceptet faktisk egner sig bedre til nogle klassetrin end andre.

De udviklingsfilosoffer, som eksempelvis Brian Degn Mårtensson læner sig op ad, ville mene, at man som minimum skulle op i de store klasser, før det giver mening at bringe filosofi på banen.

God undervisning tager udgangspunkt i eleverne

Det standpunkt deler Dorete Kallesøe, som også er uddannet filosof, dog ikke. Hun påpeger, at børn, også yngre børn, i forvejen stiller filosofiske spørgsmål, og at oprigtig undren og nysgerrighed er et optimalt udgangspunkt for en vellykket undervisning.

»Det handler ikke om, at børnene skal høres i Platon og Sokrates, men om at tage udgangspunkt i, hvor børnene er. Tit tænker børn meget mere fantasifuldt end voksne og undrer sig over spørgsmål, som filosoffer har undret sig over gennem århundreder, for eksempel: Hvem er jeg? Hvad sker der, når man dør? Hvor er tiden? Hvad er retfærdighed?« siger Dorete Kallesøe, som sammen med Lærke Groth er en af ophavsmændene til konceptet Filosofipatruljen, som udbyder kurser i filosofi til voksne og børn.

Børn stiller i forvejen spørgsmålene – hvorfor ikke udnytte det, spørger Dorete Kallesøe retorisk.

»Den bedste skoleundervisning foregår der, hvor eleverne selv har stillet spørgsmålene. Filosofi kan underbygge fagligheden, fordi det understøtter nysgerrigheden,« siger hun og tilføjer, at filosofi også understøtter børnenes trivsel og personlige udvikling.

Bevågenhed har været lang tid undervejs

Dorete Kallesøe fortæller, at hun og hendes kollegaer generelt oplever, at det er svært at finde forskningsmidler til at lave uvildige undersøgelser af filosofi med børn i Danmark.

Derfor er de glade for, at emnet gennem SDU-forskernes arbejde endelig har fundet vej til et forskningsprojekt på universitetet.

»Vi har selv forsøgt at få forskningsmidler igennem flere gange, og der er åbenbart ikke nogen, der synes, det er vigtigt nok. Så det er dejligt med noget bevågenhed på området, selvom det har været lang tid undervejs,« siger Dorete Kallesøe.

Om børnene faktisk får effekt af at blive sat ind i filosofiske tankegange, vil tiden vise. Hvis ikke det har de effekter, som den udenlandske forskning umiddelbart peger på, »skal det nok ikke være der,« siger Caroline Schaffalitzky.

»Så må filosofi være noget, man går til i sin fritid.«