Køber du genbrugstøj? Så har du sandsynligvis stil
Genbrugs-shopperne hjælper ikke blot kloden - ny forskning viser, at de sandsynligvis også gør det med stil.
genbrugstøj stil æstetik look cool stilbevidst genbrug second hand pre-loved

Stilbevidste genbrugs-shoppere er helt forskellige fra modebevidste shoppere - det handler ikke om det nyeste nye, men om, hvad der bedst udtrykker deres identitet. (Foto: Becca McHaffie/Unsplash)

Stilbevidste genbrugs-shoppere er helt forskellige fra modebevidste shoppere - det handler ikke om det nyeste nye, men om, hvad der bedst udtrykker deres identitet. (Foto: Becca McHaffie/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Genbrugstøj er ikke blot godt for kloden og pengepungen. Vores nye forskning har fundet, at jo mere stilbevidst, du er, desto større er sandsynligheden for, at du køber brugt tøj og tilbehør.

I 2020-2021 købte 72 procent af australierne mindst ét stykke genbrugstøj – men vi ville gerne vide mere om dem, der køber brugt.

Det antages ofte, at personer, der køber brugt tøj, gør det for at spare penge eller for at reducere miljøpåvirkningen.

Vores studie fandt imidlertid, at jo mere stilbevidste folk vurderer, at de er, desto større er er sandsynligheden for, at de handler brugt.

Faktisk er stilbevidsthed en større indikator for genbrugsindkøb end sparsommelighed eller at være miljøbevidst.

Stilbevidste shoppere er helt forskellige fra modebevidste shoppere. Mode handler om det 'nye': Mode har en nyhedsværdi og er i konstant udvikling. Stil handler derimod om at udtrykke langvarig individuel identitet.

Problemet med mode

Modeshopperne er vant til et løbende udbud af nye trends og ‘fast fashion’-produkter. 

Fast fashion arbejder hurtigt for at kopiere en konstant strøm af modetrends, hvilket genererer store mængder tøj af lav kvalitet.

Fast fashions indvirkning på miljøet er betydelig og veldokumenteret. Globalt skaber fast fashion-industrien 92 millioner tons affald om året og bruger 79 billioner liter vand. Mindre end 15 procent af tøjet blivet genbrugt eller genanvendt.

Dårligt fremstillet fast fashion-tøj af lav kvalitet er et betydeligt problem for genbrugsbutikkerne, som er tvunget til at sende fast fashion-tøjet, de ikke kan sælge, på lossepladsen.

Men i modstrid med fast fashion-trenden er et stigende antal personer begyndt at købe brugt tøj og tilbehør.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et marked i vækst

Det er svært at fastslå størrelsen af genbrugsmarkedet, fordi mange salg finder sted i uformelle omgivelser som genbrugsmarkeder og online platforme som Facebook Marketplace.

Salgsdata fra online platforme viser dog en eksplosiv vækst.

James Reinhart, administrerende direktør for online-genbrugsmodeforhandleren Thredup, har forudsagt, at det globale genbrugsmarked vil blive fordoblet i løbet af de næste fem år til 77 milliarder USD (omkring 545 milliarder danske kroner, red.).

Han forudser også, at genbrugsmarkedet vil være dobbelt så stort som fast fashion i 2030.

Yngre shoppers står bag genbrugstøjets stigende popularitet, især via online platforme.

Vores forskning indikerer, at en stor del af denne stigning skyldes, at shopperne anser sig selv for at være stilbevidste.

Hvem køber pre-loved og brugt?

515 australiere, der identificerede sig som kvinder, deltog i vores undersøgelse. Vi så på deres ’orientering’ (præference for særlig adfærd), når det kommer til shopping.

Vi målte hver deltagers orientering i forhold til:

  • Nøjsomhed
  • Økologisk bevidsthed
  • Niveau af materialisme
  • Tilbøjelighede til at være nostalgiske
  • Stilbevidsthed

Selvom vi fandt, at der er sparsommelige og miljøbevidste genbrugs-shoppere, så afslørede vores forskning at stilbevidsthed er den største indikator for second-hand mode shopping.

De deltagere, der scorede højt på stilbevidsthedsskalaen, var mere tilbøjelige til at handle brugt tøj end nogen af de andre orienteringer.

Udtrykker sig gennem sit tøj

En stilbevidst person udtrykker sig gennem sit tøj. Disse shoppere vil have tøj, der komplementerer deres personlige stil og værdier. De leder efter autentiske og originale beklædningsgenstande og undgår mainstream-trends og fast fashion.

Stilbevidste shoppere køber slidstærkt tøj og tilbehør af høj kvalitet. Mens modebevidste shoppere konstant køber nyt tøj for at følge med i tidens trends, køber stilbevidste shoppere tøj, der er tidløst, vellavet og giver dem mulighed for at udtrykke deres individuelle identitet på lang sigt.

Traditionelle genbrugsbutikker drevet af velgørende organisationer reagerer på forbrugernes efterspørgsel, genopfinder deres butikker med omhyggeligt udvalgt tøj af høj kvalitet, forbedret merchandising og butiksdesign, onlinesalg og forbedret markedsføring på digitale og sociale medier.

Antallet af uafhængige, højt kuraterede 'pre-loved'-butikker og online salgsplatforme er også stigende.

Influencere på sociale medier har drevet meget af denne vækst. Deres profiler favner genbrugsmode, den cirkulære økonomi (som fremhæver genbrug, reparation, genanvendelse og genbrug) og fremmer begrebet #secondhandfirst.

Hjælp kloden...med stil

Vi håber, at med et stigende antal genbrugsbutikker, markeder og onlineplatforme, der sælger et udvalg af kvalitets-, pre-loved tøj på forskellige prisniveauer for forskellige budgetter – kombineret med den voksende accept af genbrugsshopping – vil flere shoppere overveje at købe genbrugstøj oftere.

Og til dem, der allerede føler, de 'ikke har brug for nyt':

Du hjælper ikke blot kloden - vores forskning viser, at du sandsynligvis også gør det med stil.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk