Forskere: Verdens ældste kunst er hånd- og fodaftryk lavet af børn
Oppe på Verdens Tag i Nepal har forskere fundet kunstnerisk arrangerede hånd- og fodaftryk fra børn, der måske blev sat for mere end 200.000 år siden.
håndaftryk fodaftryk forhistorisk arkæologi barnehånd hulekunst tibet menneske

Repræsenterer det nye fund af hånd- og fodaftryk det tidligste eksempel på hulekunst? (Foto: Matthew Bennett/The Conversation)

Repræsenterer det nye fund af hånd- og fodaftryk det tidligste eksempel på hulekunst? (Foto: Matthew Bennett/The Conversation)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Fossile fodaftryk - og mere sjældent håndaftryk - kan findes rundt omkring i verden. Aftrykkene, som er efterladt af mennesker, der var i fuld gang med deres daglige gøremål, er utroligt nok bevaret. 

Nu har vores internationale forskerhold afdækket forhistoriske hånd- og fodaftryk skabt af børn højt oppe i det 4.000-5.000 meter høje tibetanske plateau, også kendt som 'Verdens Tag'.

Aftrykkene kan repræsentere det tidligste eksempel på parietal kunst.

Parietal kunst (også kaldet hulekunst eller hulemalerier) er malerier, tegninger og graveringer på stenoverflader - den slags udsmykninger man kan være heldig at støde på i grotter, selvom de tibetanske aftryk ikke er i en hule eller grotte.

Aftrykkene er blevet sat et sted mellem år 169.000 og 226.000 før vor tidsregning. Det betyder, at der kan være tale om det tidligste kendte eksempel på denne type kunst i verden. 

De allertidligste kunstnere?

Aftrykkene leverer den tidligst kendte evidens på mennesker og andre medlemmer af Homo-slægten (homininer) på det tibetanske plateau. 

Fundet føjer sig desuden til forskningen, der identificerer børn som nogle af de allertidligste kunstnere.

Håndaftryk findes sædvanligvis i forhistoriske huler. Almindeligvis bliver hånden brugt som skabelon med pigment spredt rundt i kanten af hånden. 

Et hulemaleri fundet i en grotte ved navn Leang Tedongnge på den indonesiske ø Sulawesi og de verdensberømte hulemalerier i El Castillo-hulen i Spanien er fine eksempler og de ældste til dato.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Placeret med omhu

Ved Quesang, højt på det tibetanske plateau, fandt vores team ledet af David Zhang fra Guangzhou University hånd og fodaftryk bevaret i travertin (også kendt som frådsten eller kildekalk, red.) fra en varm kilde. 

Travertin er ferskvandskalksten, der ofte bruges til badeværelsesfliser.

Travertin opstår ved aflejringen af kalk, når kalkholdigt vand breder sig over vegetationen i et område; i dette tilfælde fra vand opvarmet via geotermisk varme.

Kalk, der hober sig op i en almindelig elkedel, kan bruges som en analogi: Når det er blødt, kan man lave et aftryk med fingeren, men når det først er hærdet, er det hårdt som sten.

Fem håndaftryk og fem fodaftryk ser ud til at være placeret med omhu, sandsynligvis af to børn, i hvert fald at dømme efter størrelsen på aftrykkene. 

Forhistorisk graffiti

Aftrykkene er ikke efterladt i forbindelse med normal gang, og de ser ud til at være placeret bevidst. 

Barnet, der satte fodaftrykkene, var sandsynligvis omkring 7 år gammel, og det andet barn, der lavede håndaftrykkene, lidt ældre, cirka 12 år. 

Aldersestimaterne er baseret på størrelsen af aftrykkene i forhold til moderne vækstkurver, som eksempelvis kurver produceret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Legede børnene i mudderet, mens andre medlemmer af gruppen opholdt sig i vandet ved den varme kilde?

Vi ved det ikke, men forskerteamet argumenterer for, at det, børnene efterlod, er et kunstværk - en slags forhistorisk graffiti.

Fodspor forhistorie barn håndaftryk

3D-reliefmodel af de fossile hånd- og fodaftryk med farver, der viser dybden af aftrykkene. (Grafik: Bennet et al.)

Overraskende datering

Forskerteamet daterede travertinen ved hjælp af en radiometrisk metode, der er baseret på henfaldet af uran fundet i kalkstenen.

De fik sig noget af en overraskelse, for aflejringen er som nævnt et sted mellem 169.000 og 226.000 år gammel.

Det er helt tilbage til den mellemste pleistocæn-periode.

Fundet fortæller os om de tidligste mennesker (eller deres direkte forfædre) på det tibetanske plateau.

Det er faktisk ret utroligt, for det er meget højt oppe; Quesang ligger mere end 4.200 meter til vejrs, og her ville have været koldt selv i en interglacial periode (mellemistid med relativt varme temperature, red.).

Er hånd- og fodaftrykkene kunst?

Dateringen gør det også til det ældste eksempel på parietal kunst i verden.

Var børnene medlemmer af vores egen art, Homo Sapiens, eller medlemmer af en anden uddød menneskeart? 

Der er ikke noget i aftrykkene, som gør os i stand til at svare på dette spørgsmål. 

De blev måske sat af en gådefuld gruppe af forhistoriske mennesker kaldet denisova-mennesker, og der er for nylig fundet fossile jordiske rester af denne art på plateauet.

Er hånd- og fodaftrykkene kunst? Tja, det afhænger af definitionen, men aftrykkene blev sat bevidst og i en tydelig komposition. 

Uanset hvad disse ydmyge spor repræsenterer, fremkalder de et billede af børn på 'Verdens Tag', som nyder en smule kreativ leg.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.