Nu begynder det for alvor at stramme til for holdene, som stadig er med i Euro 2020.

Efter gruppekampene betyder turneringens knockout-fase, at hver kamp er enten en sejr eller en billet hjem. 

Der er meget på spil. Spillerne er under pres - og for nogle hold kan en plads i næste runde meget vel afhænge af resultatet af en straffesparkskonkurrence.

Straffesparkskonkurrencer bliver brugt til at finde vinderen af en uafgjort kamp, hvis dette ikke er sket efter forlænget spilletid, og det er en notorisk nervepirrende begivenhed.

Er det en fordel at tage det første straffespark? 

Straffesparkskonkurrencerne er frygtede. Spillerne øver sig på dem. Mange fans gruer for dem; en del fans nyder dem faktisk, men uanset hvad, så kan de resultere i en brutal eller ekstatisk kampfinale.

Når det kommer til den bedste tilgang til en straffesparkskonkurrence - og den efterfølgende analyse - centrerer et afgørende spørgsmål sig om, hvem der går først.

Har holdet, der tager det første straffespark, en fordel?

Det lyder som en plausibel og tiltalende teori, der passer med selve straffesparkskonkurrencen simplicitet - en enkel og ligefrem konkurrence, hvor to hold skiftes til at score fra et fast punkt 11 meter fra mållinjen.

Lægger stort pres på spillerne

Resultatet af hvert straffespark er entydigt: Der er enten mål eller ikke mål - og efter hvert forsøg står det klart, hvilket hold der fører. 

I betragtning af, at cirka 75 procent af alle straffespark ender med et mål, kan rækkefølgen have stor betydning, fordi det har indflydelse på den foreløbige stilling.

Hvis holdet er bagud, kan det lægge så stort et pres på spillerne, at de begynder at gå i baglås.

Mange er af den opfattelse, men vores nylige studie viser, at teorien, der ofte kaldes 'first-mover advantage', faktisk er noget af en myte. Det er en myte, der har inspireret en hel del forskning gennem årene, og som har tilhængere på begge sider. 

Markant større chance for at vinde?

Et studie rapporterer, at det hold, der tager det første straffespark, har markant større chance for at vinde, men senere studier fandt ikke denne effekt. 

Også i andre sportsgrene er der blandede konklusioner om ‘first-mover advantage’.

For eksempel i hockey bliver det hævdet, at det første forsøg i en straffesparkskonkurrence ikke leverer nogen væsentlig fordel.

I cricket lader det endda til, at det kan have en negativ effekt på spillets resultat, hvis man går først.

Plat eller krone?

Hvilke andre faktorer spiller en rolle?

I vores nylige studie gransker vi, om det er retten til at bestemme, hvem der går først i en straffesparkskonkurrence, snarere end den faktiske sekvens, der betyder noget.

For at besvare dette spørgsmål analyserede vi 207 straffesparkskonkurrencer i 14 internationale fodboldturneringer mellem juli 2003 og august 2017. Blandt andet:

• Fifa World Cup med 10 straffesparkskonkurrencer
• Uefa European Championship med 9 straffesparkskonkurrencer
• Uefa Champions League med 30 straffesparkskonkurrencer
• og Uefa Europa League, som havde hele 68 straffesparkskonkurrencer

Før hver straffekonkurrence, vi undersøgte, indgik begge holdkaptajner et væddemål om resultatet af dommerens møntkast: Blev det plat eller krone? 

Et strategisk valg

Den holdkaptajn, som vandt, kunne derefter vælge, om han ville gå først eller vente en omgang. 

I teorien kan det at gå som nummer to være et strategisk valg, hvis målmanden bliver anset for at være bedre end det andet holds og derfor har større chance for at redde målet.

Ved at se på officielle videooptagelser var vi i stand til at bestemme, hvilken kaptajn der vandt møntkastet, og hvilken beslutning han traf i forbindelse med 96 straffesparkskonkurrencer.

Måske lidt overraskende viste det sig, at det ikke nødvendigvis var det dominerende valg at gå først. 

Markant bedre chance for at vinde

Vi observerede, at kun omkring 56 procent af alle holdkaptajner besluttede at gå først, mens de resterende 44 procent sendte deres målmand i mål først i håbet om en tidlig redning - måske i troen på en 'second-mover advantage'. 

For eksempel valgte holdkaptajnerne at gå sidst i alle 3 straffesparkskonkurrencer ved Uefa-EM i Frankrig i 2016.

Vi fandt også ud af, at holdet, hvis kaptajn vandt 'plat eller krone', fortsatte med at vinde cirka 60 procent af de efterfølgende straffesparkskonkurrencer. 

Det er markant bedre end den 50 procent chance, vi kunne forvente, hvis holdkaptajnernes beslutninger ikke gjorde nogen forskel.

Rækkefølgen af straffespark betyder ikke noget

I lighed med de fleste tidligere undersøgelser så vi ingen fordel ved at være det første hold, der tog et straffespark; vinderfrekvensen af det første hold var kun omkring 51 procent i disse internationale fodboldkonkurrencer. 

Så rækkefølgen af straffespark betyder ikke noget - men retten til at bestemme rækkefølgen gør.

Dette skyldes måske, at holdkaptajnerne, der vinder møntkastet, kan vurdere de to holds målmænd og spilleres styrker og derefter beslutte den mest gunstige rækkefølge.

Så hvis det ender med en straffesparkskonkurence ved Euro 2020 - og fremtidige konkurrencer - gør du klogt i at holde et vågent øje, når hver holdkaptajn vælger en side på mønten.

Holdets skæbne kan nemlig afhænge af, hvilken side mønten lander på.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.