Sådan skal du forstå nyheden om Pfizers corona-vaccine
Pfizers vaccine ser ud til at virke i 90 procent af tilfældene, og det er slående. Men hvorfor distribuerer vi den så ikke bare?
coronavaccine hvor langt er vi

Mandag 9. november kunne medicalfirmaet Pfizer sammen med tyske forskere fra BioNTech fortælle verdenspressen, at et kig på den data, de har indsamlet i forbindelse med en udvikling af en vaccine, tydede på en effektivitet på 90 procent. Men betyder det, at vi kommer nærmere det længe ventede stik? (Foto: Shutterstock)

Mandag 9. november kunne medicalfirmaet Pfizer sammen med tyske forskere fra BioNTech fortælle verdenspressen, at et kig på den data, de har indsamlet i forbindelse med en udvikling af en vaccine, tydede på en effektivitet på 90 procent. Men betyder det, at vi kommer nærmere det længe ventede stik? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det tyske biotechfirma BioNTech og den amerikanske medicinalvirksomhed Pfizer annoncerede i mandags lovende, tidlige resultater fra tredje fase af de kliniske forsøg med deres vaccine mod SARS-CoV-2, som er den virus, der forårsager COVID-19.

Disse tidligere resultater er en del af en foreløbig analyse. Det er et tidligt blik på den indsamlede data, før studiet er færdiggjort, for at se, om der er nogle indikationer på, at vaccinen virker.

I øjeblikket involverer forsøget 43.538 frivillige. Halvdelen har modtaget to doser af vaccinen, og den anden halvdel har fået to placebo-doser.

De frivillige fortsatte med at leve deres normale liv, men der blev løbende ført kontrol med, om de frivillige udviklede symptomer på COVID-19, og de blev ligeledes testet for at være sikre.

Nu tyder en foreløbig analyse på, at vaccinen har en effektivitet på over 90 procent.

Kan vi så blive begejstrede nu?

Vi må vente på, at der kommer en fuld analyse af den samlede data, inden vi kan poppe champagnen. 

Der er tale om en pressemeddelelse, og selvom dataen har været tilgængelig for en uafhængig kontrolkomitedataen, har den endnu ikke været udsat for peer-review og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Den foreløbelige analysen er foretaget på et tidspunkt, hvor 94 af de frivillige er testet positive for COVID-19.

Den endelige analyse vil først blive lavet, når 164 forsøgspersoner er testet positive. Estimatet for, hvor effektiv vaccinen er, kan derfor måske ændre sig.

Slutteligt skal de frivillige også overvåges i en længere periode efter vaccineindsprøjtningen for at se, om de udvikler bivirkninger. Den del af studiet skal også gennemføres, inden vi har et samlet resultat.

Der er også vigtige spørgsmål, som vi endnu ikke har svaret på.

  • Det er uklart, hvor længe beskyttelsen mod COVID-19 vil vare, da studiet kun har været undervejs i tre måneder.
  • Det er uklart, om vaccinen beskytter mod de slemme sygdomstilfælde
  • Og det er uklart, om vaccinen vil virke lige godt i alle. For eksempel viste et klinisk fase 1-forsøg, at immunresponsen var lavere i ældre mennesker.
 

pfizer coronavaccine covid19 hvordan virker den hvornår

90 procents effektivitet vil være højere end FDA's bundgrænse og højere end i mange influenzavacciner, der ofte ligger på omkring 60 procent. (Foto: Shutterstock)

Lovende tal for effektiviteten

Men en effektivitet på 90 procent er slående.

For at sætte det i en form for kontekst, så har US Food and Drug Administration (FDA) indikeret, at amerikanerne vil give licens til en SARS-CoV-2-vaccine med en effektivitet på 50 procent.

Influenzavacciner har ofte en effektivitet på 60 procent, mens vaccinen mod fåresyge, som i øjeblikket er den vaccine, der blev skabt allerhurtigst med rekordtiden på fire år, har en effektivitet på 88 procent.

BioNTech/Pfizer-vaccinen kunne overgøre det efter at have været i udvikling i bare ni måneder. Vaccinens høje effektivitetsniveau kan betyde, at virussmitte effektivt kan kontrolleres.

Det har begejstret forskningsmiljøet. Det tegner godt for andre vacciner, som i øjeblikket bliver testet for SARS-CoV-2. Vi kunne ende med flere succesfulde vacciner.

Det ville være stort, fordi nogle formodentlig vil virke bedre end andre i bestemte befolkningsgrupper, såsom ældre.

Flere vacciner kunne også blive produceret gennem en bred vifte af allerede etableret infrastruktur, hvilket ville accelerere vaccinedistributionen.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

At producere mRNA på kommerciel skala

BioNTech/Pfizer-vaccinen er, hvad man kalder en mRNA-vaccine.

I denne artikel af lektor Archa Fox, ekspert i molekylærcellebiologi fra University of Western Australia, forklarer hun:

»mRNA vacciner er belagt med molekyler af mRNA, der ligner DNA, som bærer instruktioner til kroppen for, hvordan man laver et viralt protein.«

»Efter indsprøjtningen i musklen bliver mRNA'en samlet op af celler. Ribosomer, cellens proteinfabrikker, læser mRNA-instruktionerne og laver så det virale protein. De nye proteiner bliver eksporteret fra cellerne, og herfra er resten af immuniseringprocessen identisk med andre vacciner: Vores immunsystem responderer ved at genkende proteinerne som fremmede og udvikler antistoffer mod dem.«

Et problem for Australien (som artiklens forfattere kommer fra, red.) er, at landet ikke kan lave mRNA-vacciner selv endnu.

Den australske regering har allerede bestilt 10 millioner doser af BioNTech/Pfizer-vaccinen. Da vaccinen kræver to doser, rækker bestillingen til fem millioner australiere.

Det er uklart, hvor lang tid der går, inden vaccinen er bredt tilgængelig, men vi kommer formodentlig til at høre mere fra forskerne bag inden for de næste uger eller måneder.

Vaccinen skal opbevares ved temperaturer under minus 60 grader. Det vil bestemt være en udfordring at importere den til Australien og distribuere den lokalt, men ikke umuligt. En mulig løsning på problemet vil være at anlægge vaccinecentre, som kan distribuere vaccinen, når den bliver tilgængelig.

I en af Pfizers briefinger har virksomheden sagt, at de vil gøre brug af forsendelsesstrategier ved meget lave temperaturer, og at vaccinen kan distribueres på tør-is.

Som tingene ser ud nu, har Australien ikke mulighed for selv at producere mRNA-vaccinen på kommerciel skala. Det er teknologien alt for ny til.

Men vi og andre har arbejdet på at koordinere og opbygge produktionskapaciteten i Australien for fremtidige mRNA-vacciner og behandlingsformer.

Med finansiel støtte målrettet et privat-offentligt samarbejde om en mRNA-produktion kan Australien udstyre sig selv med denne vitale teknologi.

Harry Al-Wassiti modtager fonding fra Monash University og den australske regering til at udvikle en ny mRNA-vaccine. Colin Pouton er med-hovedforsker på et Covid-19-vaccine-udviklingsprogram, som er bevilliget af den australske regering. Kylie Quinn modtager fonding fra  RMIT University, Rebecca L. Cooper Foundation og er et medlem af Vaccine Alliance Aotearoa New Zealand Advisory Group. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.

 

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.