Ny forskning kaster lys over sammenhængen mellem dit blod og risikoen for alvorlig COVID-19
Flere biologiske faktorer involveret i COVID-19 er mindre godt forstået: For eksempel de tusindvis af proteiner i vores blod.
blod covid-19 coronavirus corona blodtype

Identifikation af risikofaktorer kan hjælpe forskerne med at udvikle nye behandlingsmetoder. (Foto: Shutterstock)

Identifikation af risikofaktorer kan hjælpe forskerne med at udvikle nye behandlingsmetoder. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Flere faktorer spiller en rolle i komplekse sygdomme som COVID-19.

Viden om, hvad de er, er afgørende for at forudsige, hvordan forskellige mennesker vil blive påvirket. 

Tidligt i pandemien blev det identificeret, at faktorer som alder, overvægt og rygning øger risikoen for at udvikle alvorlig COVID-19.

Denne viden dannede så grundlag for folkesundhedsmæssige beslutninger - eksempelvis blev ældre prioriteret i forbindelse med vaccineudrulningen.

Ikke lige store mængder protein i kroppen

Men der er andre biologiske faktorer involveret i COVID-19, som er mindre godt forstået: For eksempel de tusindvis af proteiner med forskellige funktioner, der cirkulerer i vores blod. 

Nogle af dem spiller en rolle i kroppens forsvar mod virusser, andre transporterer molekyler rundt i kroppen eller fungerer som sendebud, der distribuerer information.

Gennem disse funktioner kan proteinerne påvirke udviklingen af COVID-19, samt hvor alvorligt sygdomsforløbet bliver.

Og af afgørende betydning er, at vi ikke har lige store mængder protein i kroppen.

Det er derfor, vi har forskellige sygdomsforløb: Nogle af os bliver lidt snottede med feber, mens andre bliver indlagt. En del er så uheldige, at de dør.

Benyttede mendelsk randomisering

Fordi antallet af proteiner i menneskekroppen er så højt, er det svært at udpege de nøjagtige proteiner og biologiske systemer, der forårsager de forskellige udfald. 

Det er ikke desto mindre, hvad vores team sigtede efter at gøre i vores nye studie.

Vi undersøgte mere end 3.000 blodproteiner ved hjælp af en teknik kaldet mendelsk randomisering

Med mendelsk randomisering måler forskerne ikke direkte faktorer, som, de mener, har effekt på en sygdom (i dette tilfælde et blodprotein) for at se , om niveauet korrelerer med sygdommens sværhedsgrad.

I stedet ser forskerne på variationen i de gener, der påvirker niveauet for at undersøge, hvordan det påvirker sygdommens sværhedsgrad.

Det er, fordi man ikke kan være sikker på, at andre eksterne faktorer - som livsstilsvalg eller endda coronasmitte - ikke har effekt på netop det tidspunkt, hvor man måler dem, hvis man ser direkte på blodproteinniveauet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Gener ændrer sig ikke

Gener ændrer sig på derimod ikke i løbet af vores levetid.

Derfor kan de bruges til på en mere pålidelig måde at identificere personer med henholdsvis høje og lave niveauer af de stoffer, man er interesseret i, og så lave mere robuste skøn over, hvordan eksempelvis et blodprotein påvirker en sygdom som COVID-19.

Først skulle vi identificere, hvilke gener der er associeret med forskellige blodproteiner. Det gjorde vi ved at se på resultaterne af en type af studier, som kaldes genome-wide association studies (GWAS), hvori man leder efter varianter, som er mere hyppige i nogle grupper (cases) end i andre (kontroller).

Det er omfattende forskning, der ser på genetiske og biologiske forskelle på tværs af mange mennesker, for at spore forbindelserne mellem genetiske varianter og visse egenskaber.

Øger eller mindsker risikoen for alvorlig COVID

Store GWAS-studier har også været i stand til at spore forbindelser mellem gener og risikoen for alvorlig COVID-19.

Ved at analysere datamængden identificerede vi adskillige proteiner, der potentielt øger eller mindsker risikoen for alvorlig COVID-19.

For eksempel fandt vi, at øgede niveauer af et protein kaldet FAAH2 kan øge risikoen for, at patienten har brug for hospitalsbehandling for COVID-19.

FAAH2 får celler til at absorbere og inaktivere stoffer kaldet endocannabinoider, som har en antiinflammatorisk effekt, og studier indikerer endda, at de kan bruges som behandling mod COVID-19.

Det kan forklare, hvorfor det er problematisk at have flere proteiner, der fjerner dem – for det mindsker potentielt kroppens evne til at styre inflammation forårsaget af COVID-19.

Beskyttende mod alvorlig COVID-19

Et andet indflydelsesrigt protein, vi identificerede, var ABO-enzymet, som bestemmer vores blodtype og er et brandvarmt emne i COVID-19-forskningen.

Vores studie viser, at et højere niveau af ABO-enzymet ser ud til at øge risikoen for at blive indlagt med COVID-19 og efterfølgende have behov for intensiv behandling.

Små studier har vist, at blodtype A er mere almindelig hos dem med svær COVID-19. Vores resultater understøtter teorien om, at ABO-enzymet og blodtypen påvirker sværhedsgraden af COVID-19.

COVID-19 kan også forårsage sygdom i blodkarrene, især når det er alvorligt. Men vi fandt, at proteiner, der lokker hvide blodlegemer til blodkarrenes vægge, ser ud til at være beskyttende mod alvorlig COVID-19.

Forbedre immunresponset

Evnen til at tiltrække flere hvide blodlegemer på denne måde har længe været kendt for at forbedre immunresponset i blodkarvæggene, og specifikt i COVID-19 ser det ud til at hjælpe med at bekæmpe infektion.

Identifikation af disse risikofaktorer kan hjælpe forskerne med at udvikle nye behandlingsmetoder, så ny medicin (eller eksisterende medicin) kan blive brugt målrette mod disse proteiner.

Det har også givet os mulighed for at lave en liste over proteiner, der kan prioriteres af andre forskere, så vi fremover kan forstå endnu mere om, hvad de biologiske risikofaktorer for COVID-19 er.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk