Disse fem usunde faktorer står bag 20 procent af alle dødsfald

Højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes, fedme og rygning.

Alt sammen tilstande, der er kendt for at være skidt for vores helbred. Hvor skidt fremgår af et nyt globalt studie, der henter data fra 1,5 millioner mennesker i 34 lande.

Studiet viser nemlig, at netop disse fem risikofaktorer kan forklare hele 50 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom og 20 procent af alle dødsfald.

»Studiet viser, at det er et ret begrænset antal faktorer, der betyder, at rigtig mange mennesker på verdensplan mister leveår,« siger professor og klinisk epidemiolog Allan Linneberg, der er centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Han er en af de mere end 90 forskere verden over, der har bidraget til studiet, som ifølge ham er det hidtil største af sin art, fordi det omfatter flere borgere i flere regioner af verden, end man har set før.

Det er også størrelsen af datamaterialet, som professor emeritus og epidemiolog Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU fremhæver.

»Det er et imponerende stort studie,« konstaterer Knud Juel, der ikke selv haft med studiet at gøre.

Forsømt i Danmark

Det interessante ved studiet er de to eksperter i folkesundhed også enige om.

For det peger med sine tal på, hvor meget der er at vinde ved at sætte ind overfor usund livsstil, som fører til højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes og fedme - og i sidste ende altså hjertekarsygdom og for tidlig død.

»Studiet peger på, at der er et kæmpe potentiale for at forebygge hjertekarsygdom og dødsfald,« lyder det fra professor Allan Linneberg.

Et potentiale, som professor Knud Juel mener, vi - ikke mindst i Danmark - har forsømt at gøre noget ved.

»Det er ikke ny viden, at de risikofaktorer fører til hjertekarsygdom og tidlig død. Det har vi vidst meget længe. Det har bare ikke været en politisk prioritet i Danmark,« siger han.

For store områder

Studiet giver ikke kun globale tal for de fem risikofaktorers effekt på hjertekarsygdom og død.

Det viser også regionale forskelle.

For eksempel kan de fem faktorer forklare 55,8 procent og 53,2 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom hos henholdsvis kvinder og mænd i Vesteuropa, mens det gælder for endnu flere i Østeuropa og Rusland, nemlig 62,2 (kvinder) og 57,6 procent (mænd).

Danmark har også bidraget med tal til studiet, men forskellene fra land til land fremgår ikke af studiet. Netop dét er en vigtig anke for Knud Juel.

»Man skal hæfte sig ved, at dette studie er globalt. Dét ord er afgørende,« påpeger Knud Juel.

Han forklarer, at når man laver globale studier af denne art, ender man ofte op med tal, der dækker så store geografiske regioner – såsom Vesteuropa, Nordamerika og Asien - at det kan være svært at bruge dem lokalt, for eksempel i Danmark.

»Det kan bruges til at sætte fokus på en global tendens og også regionale forskelle, men det kan ikke bruges i Danmark,« lyder forskerens indvending om studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.

Svært at komme op

Netop forskellene mellem Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med, er ellers interessant.

For i intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark. Mens borgerne kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskere blot forvente at blive 80,9 år, har en opgørelse fra OECD vist i 2018.

Så selvom det aktuelle globale studie viser, at Vesteuropa klarer sig bedre på hjertekarsygdom og tidlig død end Nordafrika, står det stadig skidt til i Danmark set med europæiske øjne.

Det gik ellers så godt. I 1950’erne havde Danmark en af de højeste middellevetider i verden. Men på 30 år - fra 1990 og frem - døde mere end 350.000 danskere for tidligt alene på grund af rygning, ifølge professor Knuds Juels tal.

I dag går det langsomt fremad med middellevetiden, men ikke mere, end at vi danskere stadig roder rundt på bunden set med vesteuropæiske briller.

»Vi er bestemt ikke nået op igen til der, hvor vi formentlig gerne vil være i Danmark. Det er nemt at komme ned, men svært at komme op igen,« konstaterer Knud Juel.

Politikere bør vågne op

Ifølge Knud Juel har der ikke været tilstrækkelig politisk vilje til forebyggelsesindsatser i Danmark de sidste 30 år. Det er årsagen til, at andre lande har overhalet os, mener han. Han anerkender, at vi i Danmark er begyndt at regulere rygning og alkohol ved lov, men:

»Det kunne vi have gjort allerede for 30 år siden. Der vidste vi også godt, at rygning koster liv,« siger han.

Allan Linneberg håber, at det aktuelle studie kan bruges til at ryste op i politikere og beslutningstagere verden over.

Selvom studiet ikke viser det lokale faktum, at danskere lever kortere end svenskere og nordmænd, sætter studiet overordnet fokus på behovet for forebyggelse.

»Danske beslutningstagere bør vågne op. Hvorfor ikke dreje på nogle flere forebyggelsesknapper, når vi ved, at det har så stor effekt på levetiden og også kvaliteten af leveår?,« spørger Allan Linneberg.

Mangler inaktivitet

For tallene er sandsynligvis værre, end studiet viser.

Studiets data har nemlig begrænsninger. For eksempel er det en begrænsning, at man kun måler på fem risikofaktorer. Det gør man, fordi de fem indgår i flest befolkningsundersøgelser verden over, og dermed er det muligt at lave en global sammenligning.

Men andre risikofaktorer er ligeså relevante at måle på, for eksempel alkohol, fysisk inaktivitet, luftforurening, psykosociale faktorer og depression.

Havde de faktorer været med i studiet, havde tallene naturligt være endnu højere for hjertekarsygdom og tidlig død. Og dermed havde det også stået klart, at forebyggelsespotentialet formentlig er endnu større, er både Allen Linneberg og Knud Juel enige i.

Knud Juel peger på, at de fem faktorer giver rigtig god mening, men at vi herhjemme ved meget mere, end hvad det globale studie kommer frem til. Vi har nemlig langt bedre tal.

»Der er åbenlyse faktorer, som fysisk inaktivitet, der ikke er med. Derfor kan studiet ikke bruges til at lave en dansk forebyggelsespolitik. Der ved vi bedre selv,« påpeger Knud Juel.

Noget at komme efter

Allan Linneberg, der har været med til at lave det globale studie, er helt enig i, at det har begrænsninger. For eksempel bliver rygning kun målt på, om folk ryger nu og her, ikke om de har røget tidligere. Men i Danmark har vi mange eks-rygere.

Allan Linneberg understreger dog, at begrænsningerne betyder, at studiet er »en underdrivelse«. Havde forskerne haft mere præcise data, havde tallene blot været større.

Men det er de bedste tal, som forskerne har til rådighed, konstaterer han, og de viser, hvad forskerne havde forventet: At man kan gøre meget mere blot ved at sætte ind på relativt få faktorer.

»Der er virkelig noget at komme efter. Det er ikke så kompliceret at gøre noget, der virkelig har effekt,« lyder det fra professor Allan Linneberg.