Det drejer sig om et nyopdaget molekyle, et antistof med det formelt-klingende navn 'CR6261'. Men som kaldenavnet mere end antyder, kan skindet bedrage.
Opdagelsen er gode nyheder for forskere, som håber på at skabe en vaccine, som kan give os mennesker livslang beskyttelse mod de fleste influenzavirus.
At vinde kapløbet med disse vira er vigtig for mere end at afværge den årlige sæsoninfluenza. Risikoen for en verdensomspændende pandemi, som ingen helt kan forudsige, hvornår kommer, gør, at forskere stadig må arbejde intenst for at finde løsninger.
Antistoffet har også potentiale til at behandle folk, som bliver smittet af sådanne virus, før de har taget en vaccine, mener forskerne.
Opdagelserne er publiceret i 'Science Express', netudgaven for udvalgte videnskabelige artikler fra tidsskriftet 'Science'.
Spændende »Dette er vældigt spændende, fordi det markerer det første skridt mod influenzavaccinernes hellige gral,« siger professor i molekylærbiologi Ian Wilson fra Scripps Research Institute.
»Nu har vi en slags arbejdstegning for, hvordan næste generation anti-virusmidler kan udformes. Det er grunden til, at vi er så entusiastiske, eftersom opdagelserne giver håb om, at det faktisk er muligt at fremstille én universalvaccine mod influenza,« siger Wilson i en pressemeddelelse fra instituttet.
Kongstanken er, at en sådan fremtidig vaccine blot gives til en person én gang.
»Den vil virke som en universel beskytter for de fleste sub-typer af influenza, selv de som optræder ved pandemier,« mener Wilson endvidere.
Hvornår rammer pandemien?Der er godt nok et stykke vej endnu til en mulig universalvaccine. Indtil videre må vi nøjes med vacciner, som kun giver beskyttelse mod helt specifikke virusvarianter.
Eftersom virus muterer nær sagt konstant - hvilket betyder at de ændrer egenskaber - må man, år efter år, flytte sit fokus.
Samtidig ved ingen, hvornår den næste influenzapandemi vil ramme verden, men eksperterne er enige om, at det vil ske på et tidspunkt. Verden blev ramt af tre sådanne verdensomspændende dødelige udbrud i 1900-tallet.
Den spanske syge i 1918-1919, den asiatiske influenza i 1957-58, mens Hong Kong-influenzaen var et faktum i 1968-1969. Alene den spanske syge tog livet af 25-50 millioner mennesker - der er også blevet antydet dødstal op imod 100 millioner.
Dødeligheden var langt lavere for den asiatiske influenza og Hong Kong-influenzaen.
Til angreb på virus I den nye undersøgelse påviser forskere fra Scripps Research Institute i Californien, USA og det hollandske, biofarmaceutiske firma Crucell, blandt andet dette:
Antistoffet CR6261 fæstner sig til det virus, som forårsagede Den spanske syge (dette er rekonstrueret af forskere), samt et virus i 'H5-klassen' af fugleinfluenza. Sidstnævnte spredte sig fra kyllinger til en del mennesker i Vietnam i 2004.
Tidligere har Crucell-forskere vist, at antistoffet kan neutralisere sæsoninfluenza.
»Vi ser præcist, hvor og hvordan antistoffet griber fat i virusserne. Og vi ser det samme gentage sig hos virus, som er meget forskellige fra hinanden,« siger doktorgradsstudent og førsteforfatter på undersøgelsen, Daiman Ekiert, fra Scripps Research Institute, i pressemeddelelsen.
Ny teknologi har muliggjort de nye opdagelser både med hensyn til isolering af antistoffer fra blod og afsløring af mikrobernes svage punkter.
»Jeg har arbejdet indenfor dette felt siden 1987, og det er bare fantastisk at se, hvordan antistoffer som vi ikke vidste eksisterede, nu bare pludselig dukker op,« siger Ian Wilson.
Jagten på antistofferne Forskere har i længere tid søgt efter influenza-antistoffer, som kan få has på en række virus.
For at finde sådanne stoffer har de udtaget hvide blodlegemer fra friske, immuniserede frivillige. På den måde har de efterhånden opbygget et bibliotek for at kunne finde frem til antistoffer, som påvirker virus, som donorerne ikke kan have været i kontakt med tidligere.
Et sådant eksempel er fugleinfluenza indenfor H5-kategorien, som kun er spredt fra kyllinger til mennesker, men ikke mellem mennesker.
Forskerne opdagede et sådant antistof, netop altså CR6261, i blodet hos en donor som for nylig havde fået vaccine mod H1-influenzavirus, en af de almindelige former for sæsoninfluenza.
Ikke alle blev neutraliseretDet er sandsynligt, at mange mennesker, måske alle, har sådanne antistoffer, men det lykkedes ikke altid kroppen at producere eller bruge dem på en effektiv måde, mener forskerne bag undersøgelsen.
Indtil videre har forskerne vist, at antistoffet virker mod mange af de 16 forskellige undertyper af influenzavirus. Alle H1-virus, inklusiv dem som forårsagede pandemier de seneste 100 år, blev neutraliseret. Det samme gjaldt H5, fugleinfluenzaen, ifølge pressemeddelelsen.
Men foreløbig er CR6261 ikke effektiv mod H3-virus, som er udbredt blandt mennesker. Et sukkermolekyle hindrer antistoffet i at binde sig til disse mikrober, oplyser forskerne i pressemeddelelsen.
»Hvis sukker er den eneste hindring, tror vi, at der kan findes en løsning i designet af en vaccine. Og hvis ikke, så kan dette antistof allerede potentielt klare 12 ud af 16 sub-typer af influenzavirus,« siger Wilson.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
