Endnu en god grund for nogle af os til ikke at stille op til valg: Smukke politikere får flere stemmer end de lidt mere udseendemæssigt udfordrede.
Sammenhængen mellem udseende og valgsucces
De seneste 5-10 år er politologer, psykologer og økonomer for alvor begyndt at se systematisk på sammenhængen mellem kandidaters ansigtstræk og deres succes ved valg.
Typisk gør man det ved at lade adskillige personer, der ikke på forhånd har kendskab til kandidaterne (for eksempel personer fra et andet land), vurdere dem på forskellige dimensioner ud fra deres ansigtstræk. Derefter ser man på sammenhængen mellem gennemsnitsvurderingen af kandidaten på grund af hans/hendes udseende og vedkommendes succes ved valget.
Stort set alle studier finder, at der er en sammenhæng. Kandidater, der ser smukke eller kompetente ud, har simpelthen større chance end de mindre smukke for at blive valgt til den lovgivende forsamling i lande så forskellige som USA, Finland og Tyskland.
For eksempel viste en undersøgelse af Todorov et al. (2005), at et billede af vinderen ved amerikanske senatsvalg i 70 procent af tilfældene fik mere positive vurderinger på dimensionen kompetence end et billede af taberen. Andre studier finder væsentlig mindre effekter, men dog stadig større end den statistiske usikkerhed.
Hvorfor eksisterer sammenhængen?
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor sammenhængen eksisterer. Her er forskningen ikke kommet så langt.
En mulighed er, at relationen mellem ansigtskarakteristika og valgsucces skyldes, at udseende er relateret til faktisk kompetence – enten på grund af iboende intelligens eller motivation (for eksempel grundet bedre social baggrund), eller fordi personer med attraktive ansigtskarakteristika favoriseres i andre sammenhænge og derved opnår bedre stillinger på arbejdsmarkedet m.v., der bliver opfattet som kompetencegivende til et politisk embede.
En anden mulighed er, at vælgerne, medierne og de politiske partier direkte favoriserer attraktive politikere intentionelt, eller tillægger dem positive egenskaber, som de ikke nødvendigvis har. Det er også muligt, at de attraktive har en fordel på grund af øget eksponering.
Det kan for eksempel være, at det er lettere for attraktive kandidater at få TV-tid, at blive stillet op højt på listen eller at få vælgernes opmærksomhed.
Det korte af det lange er, at man med stor sikkerhed ved, at der (i mange lande) er en sammenhæng mellem udseende og succes ved valg, mens der er stor usikkerhed omkring, hvorfor det er sådan. Dette er noget af det, forskerne indenfor området sandsynligvis vil fokusere yderligere på de kommende år.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
\ Litteratur
Litteratur:
Atkinson, Matthew D., Ryan D. Enos and Seth J. Hill. 2009. “Candidate Faces and Election Outcomes: Is the Face-Vote Correlation Caused by Candidate Selection?”, Quarterly Journal of Political Science 4 (3), pp 229–249.
Berggren, Niclas; Jordahl, Henrikog Poutvaara, Panu (2010): The looks of a winner: Beauty and electoral success, Journal of Public Economics, 94: 8-15
Rosar, Ulrich; Klein, Markus og Beckers, Tilo (2008): The frog pond beauty contest: Physical attractiveness and electoral success of the constituency candidates at the North Rhine-Westphalia state election of 2005, European Journal of Political Research 47: 64–79
Todorov, A., A. N. Mandisodza, A. Goren, and C. C. Hall. 2005. “Inferences of Competence from Faces Predict Election Outcomes.” Science 308(5728): 1623–1626.