Op mod en kvart million danskere med hjerteproblemer kan se frem til at få en langt mere præcis diagnose og bedre behandling, hvis det som ventet lykkes danske forskere at lave et plaster, der kan måle støjen i kranspulsårerne omkring hjertet.
Forskerne fra Aalborg Universitet har allerede vist i pilotstudier, at selv meget små forsnævringer i blodårerne laver turbulens, når blodet løber forbi.
Turbulensen sætter gang i bittesmå vibrationer i blodkarrene. Lyden af en forsnævring i kranspulsårerne er så svag, at et hjerteslag lyder op til 1000 gange kraftigere, men den kan opfanges af et ekstremt lydfølsomt apparat som et rigtig godt stetoskop eller - endnu bedre - et akustisk plaster.
Ideen kom fra studerendeMetoden er oprindeligt udviklet af to studerende i sundhedsteknologi på Aalborg Universitet sammen med deres vejledere. Den har allerede været testet i primitiv form på 55 patienter på Aalborg Sygehus, der blev undersøgt med stetoskop. Her fangede den til gengæld næsten alle patienter med forsnævringer i kranspulsårerne - en sygdom, der hvert år slår tusind danskere ihjel.
»De fik lov at lave projektet, selvom vi vejledere i starten syntes, at det var mærkeligt og troede, at det ikke kunne lade sig gøre,« fortæller Johannes Jan Struijk, leder på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet, der var vejleder på projektet.
Overraskende gode resultater»Overraskende nok fik de nogle rigtigt gode resultater ud af det her som første skud i deres afgangsprojekt. Hvis vi kan lave målingerne endnu bedre, kan det betyde, at patienterne kan blive behandlet eller lægge deres livsstil om tidligere end i dag, og så vil det hjælpe meget på sygdommen. Så kan man dø af noget mere fornuftigt i stedet for,« konstaterer Johannes Struijk.
De to studerende, Samuel Schmidt og Claus Graff, blev i 2007 belønnet for deres opdagelse med Medicoprisen fra brancheforeningen for medicinsk udstyr. De havde brugt et fintfølende stetoskop og en mikrofon til at optage den fine lyd.
Et stetoskop opfanger dog også støj fra for eksempel hjertebanken, vejrtrækning og mavelyde. Derfor har en gruppe forskere med deltagelse af blandt andre Samuel Schmidt og Johannes Struijk fået syv millioner kroner fra Højteknologifonden.
\ Fakta
HJERTESVIGT
Hvert femte menneske i verden dør af hjertesvigt. Det er dermed én af de hyppigste årsager til død i den vestlige verden.
Halvdelen af alle mænd og en tredjedel af alle kvinder vil på et tidspunkt opleve forsnævringer i hjertet.
Plaster vil gøre det endnu bedreSammen med Afdeling for Akustik på Aalborg Universitet skal holdet lave et akustisk plaster, som bedre kan opfange enkelte lyde. Et plaster kan nemlig også bedre holdes i ro, mens man laver målingerne. Forbedringerne skal blandt andet sørge for, at raske mennesker ikke bliver stemplet som hjertesyge.
Projektet skal køre i tre år og får hjælp fra Rigshospitalet. Her glæder overlæge Peter Clemmensen sig til at komme i gang med at teste plastret på 200 hjertepatienter.
Store forventninger»Det er utroligt interessant, idet der estimeres op mod en kvart million danskere, som har overforkalkningssygdomme,« siger Peter Clemmensen, der også er formand for Hjerteforeningen.
»Hvis det her lever op til de meget ambitiøse forventninger, så vil det selvfølgelig være interessant i fremtiden at finde ud af, om det kan benyttes som et screeningsværktøj, enten ambulant eller i forbindelse med helbredsundersøgelser eller ved højrisikopatienter i sundhedscentre eller hos praktiserende læger,« mener han.
Peter Clemmensen vil ikke give et bud på, hvor mange danskere der kan reddes af behandlingen, før plastret er endelig udviklet.
Det er tanken, at det færdige plaster primært skal bruges, når lægen har mistanke om, at for eksempel en forpustet patient har åreforkalkning. Plastret kan bruges til at be- eller afkræfte tesen, og ifølge Johannes Struijk kan det med næsten 100 procents sikkerhed sende patienten videre til den rette behandling.
Johannes Struijk regner med, at en prototype af plastret kan være klar til test om et års tid.
\ Fremtiden for det akustiske plaster
Hvis plastret kommer til at virke optimalt, vil det give en revolutionerende hurtig og simpel diagnose af CAD (coronary artery disease) i hjertet.
Plastret vil via trådløs kommunikation blive forbundet til en computer hos for eksempel den praktiserende læge, som hurtigt kan finde ud af den rigtige behandling. Det kan måske også overvåge hjertepatienter, der har fået lavet en ballonudvidelse, enten umiddelbart efter operationen eller i længere tid derefter.
Projektet »Det akustiske hjerteplaster« bygger videre på arbejde fra de to sundhedsteknologistuderende Samuel Schmidt og Claus Graff, som lavede afgangsprojekt på Aalborg Universitet i 2005 under vejledning af Johannes Jan Struijk og hjertelæge Egon Toft.
I dag samarbejder Center for Sanse-Motorisk Interaktion (Samuel Schmidt, Johannes Jan Struijk, Egon Toft) og Afdeling for Akustik (Dorte Hammershøi, Henrik Møller), begge Aalborg Universitet, med Coloplast Incubation (Claus Bo Vøge Christensen) og Rigshospitalet (Peter Clemmensen).
Budgettet er på i alt 13 millioner kroner.

































