Markerne suser forbi ruden, og flimmeret gør dig småsvimmel, mens en vammel lugt fra din sidemands chipspose fremkalder en begyndende kvalme hos dig.
Alt tyder på, at du igen i år skal indlede og afslutte din ferie med en omgang køresyge. Men hvad skyldes køresyge egentlig?
»Hvorfor får man kvalme, når man bliver sø- eller køresyg? Jeg kan ikke umiddelbart se, hvilken funktion dette skulle tjene. Har hørt en forklaring om, at det er, fordi kroppen forveksler symptomerne (svimmelhed) med forgiftning – men kan det virkelig passe?« skriver Hanne-Lise Eriksen i en mail til Spørg Videnskaben.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
En ting er, hvad transportsyge skyldes. En anden ting er, hvordan du undgår at blive syg.
Begge dele har Spørg Videnskaben i denne uge fundet svaret på.
Transportsyge starter i øret
Du kan vinke farvel til din transportsyge, hvis du træner dit såkaldte ligevægtsapparat i øret.
Ligevægtsapparatet er det organ, som sammen med synet og hjernen hjælper dig med at holde balancen.
»Man kan sagtens træne sig ud af transportsyge ved at tage på nogle kortere ture og så langsomt øge sin tærskel for, hvornår ligevægtsapparatet flipper ud. Hjernen lærer så, at det, der foregår, er ok,« siger professor Therese Ovesen, som blandt andet forsker i svimmelhed på Institut for Klinisk Medicin – Øre-Næse-Hals-Sygdomme ved Aarhus Universitet.
Ikke alene kan du på lang sigt blive bedre til at klare bumleturene. Forskeren har også fem gode råd, som du kan benytte her og nu, hvis du sidder med udsigt til snarlig opkast i bilen, på færgen eller i flyet.
De fem råd vender vi tilbage til om lidt. Først skal du vide, hvorfor du overhovedet bliver syg af at rejse.
\ Sådan forløber din køresyge
- Forbigående svimmelhed
- Generelt fysisk ubehag
- Træthed
- Ansigtet bliver blegt
- Koldsved
- Øget spytproduktion
- Overfølsomhed overfor lugte
- Smerter i baghovedet
- Trykken i maven
- Kvalme
- Opkast
- Apati og nedtrykthed
Informationer om omgivelser stemmer ikke
Transportsyge skyldes, at øjnenes informationer ikke stemmer overens med informationerne fra ligevægtsapparatet i øret.
Med andre ord: Der opstår en konflikt – et såkaldt ’mismatch’ – imellem de to sanser.
Dit øje ser altså træer, marker og andre biler fare forbi, men ligevægtsapparatet registrerer, at kroppen sidder stille i en bil, der kun gør små hop ind i mellem.
Det samme sker, når du står på en båd, hvor synet registrerer, at bord og stole står stille omkring dig, men gulvet vugger voldsomt frem og tilbage under dine fødder.
\ Læs mere
Grunden til køresyge kendes ikke
Forskerne ved ikke præcist, hvorfor man bliver sø- eller køresyg. Men Therese Ovesen har et bud:
»Symptomer som svimmelhed, træthed, kvalme og opkast er muligvis måden, hvorpå kroppen forsøger at fortælle dig, at du skal fjerne dig fra situationen.«
Forskeren fortæller, at vi alle sammen har forskellige tærskler for, hvor meget bumleri eller vuggeri, vi kan klare.
5 råd: Sådan forhindrer du køresyge
Du kan forhindre og afhjælpe din køresyge med ét eller flere tricks.
Ikke alle tricks kan bruges i alle situationer, men gør brug af så mange forskellige, som du kan. Det gælder nemlig om at narre sanserne til at tro, at omgivelserne ikke bevæger sig.
Det gælder om at afstemme informationerne fra ligevægtsorganet og synet – altså at reducere ’mismatchet’ mellem de to.
- Fokuser på et punkt i horisonten
- Hold hovedet stille
- Få frisk luft – undgå stærke lugte
- Hold pauser
- Spis et let, ikke krydret, måltid inden turen, og indtag lidt let og tør kost undervejs
Undgå at balancevæsker skvulper i øret
»Det er godt at fokusere på noget fjernt, for så lader du synets input overdøve de signaler, som kommer fra ligevægtsorganet,« siger Therese Ovesen.
Ligevægtsorganet består af nogle hulrum i ørerne, hvori der står noget væske. Når man virrer eller ryster hovedet, så skvulper eller bølger væskerne og sender således besked til hjernen om, at kroppen bevæger sig.
Hvis du er på et skib, så gå til køjs og luk øjnene. Så holder du hovedet så stille som muligt og undgår synsindtryk, der kan forvirre ligevægtsapparatet.
Du vil på den måde opleve mindre transportsyge.
\ Transportsyge er ældgammelt
Transportsyge har været kendt i årtusinder. Søsyge er blandt andet kendt af den græske læge Hippokrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr).
Signalstoffer dannes langsomt i hjernen
Stærke lugte kan forstærke lidelserne, når man er nået til det punkt i rækken af symptomer, hvor mængden af spyt øges i munden.
Derfor er det godt med frisk luft.
»Lugtesansen er en urgammel sans, der dukker op på de mærkeligste tidspunkter. Den har rigtig meget at gøre med vores tidligste erfaringer i livet, og den har rigtig meget at gøre med velbehag og ubehag helt generelt. Og lugtesansen forbindes ret direkte til vores autonome nervesystem og dermed brækcenteret. Så er vi sensible nok, kaster vi op for et godt ord,« siger Therese Ovesen.
Varigheden af bumleriet har også betydning for, hvor voldsomt køresygen udvikler sig.
Sygen bliver nemlig udløst af en række signalstoffer i hjernen, som langsomt bliver produceret, mens hjernen arbejder på at bearbejde de usammenhængende informationer fra syn og ligevægtsapparatet. Derfor er det en rigtig god idé at holde pause, hvis man kan.
Sult er desuden let at forveksle med kvalme. Derfor er det også en god ting at undgå at være sulten undervejs på rejsen – men uden dog at stoppe sig med mad.
\ Læs mere
Det handler også om psykologi
Feriens store rejse kan være et mareridt for børn og voksne, som lider af transportsyge.
Men det er vigtigt at glemme tidligere tures svimmelhed og bræk.
»Hvis man forventer at blive køresyg, så bliver man lettere køresyg. Der er meget psykologi i det her,« siger Therese Ovesen.
Forsøg derfor at få nogle gode erfaringer med kortere ture. Transportsygen opstår nemlig helt ubevidst. Det er ikke noget, du kan styre med din vilje.
\ Køresyge varer ved
Din køresyge stopper måske ikke, når bilen stopper. Det skyldes, at signalstofferne i hjernen stadig er aktive og fremkalder transportsyge-symptomerne.
Derfor bliver småbørn ikke køresyge
Er man forældre med børn, som bliver meget køresyge, bør man måske overveje slet ikke at tage så langt væk – eller i hvert fald booke en hotelovernatning undervejs, så turens varighed bliver kortere.
Børn kan ligesom alle andre træne sig op til at kunne klare mere. Men fra 2 års alderen og frem til 10-14 års alderen er børn generelt mere følsomme i forhold til transportsyge sammenlignet med voksne.
»Det skyldes, at børn i den alder er ved at lære at få synet og ligevægtsorganet til at arbejde sammen, og den evne er først færdigudviklet i teenagealderen,« siger Therese Ovesen.
Det er til gengæld ikke transportsyge, du skal bekymre dig om, hvis du planlægger en lang køretur eller en sørejse med dit meget lille barn.
Børn under to år bruger nemlig hovedsagligt ligevægtsorganet og ikke synet til at holde balancen med. Derfor opstår der ikke uoverensstemmelser mellem informationer fra organet i øret og fra synet.
Søsyge kan føre til selvmord
Søsyge og de andre variationer af transportsyge rammer de fleste af os meget mildt.
På flyrejser rammer symptomerne mellem én og 20 procent af passagererne alt efter, hvor voldsom og langvarig turbulensens er. På de lange sejlture med Englandsbådene når syv procent af passagererne at kaste op.
I sjældne tilfælde bliver transportsygen så grel, at tilstanden kan være livstruende.
»Til sidst bliver man apatisk, nedtrykt og man kan ikke se en ende på sin situation. Det er set i sjældne tilfælde, at folk har kastet sig ud over rælingen på skibe,« fortæller Therese Ovesen.
Det er heldigvis muligt at få medicin mod transportsyge. Men da de fleste af os kun oplever relativt milde symptomer, anbefaler lægen, at vi øver kroppen i at kunne klare lange rejser, så der ikke skal medicin til for, at vi får gode ferieminder.
Stil spørgsmål til videnskaben
Spørg Videnskaben takker Hanne-Lise Eriksen for det gode spørgsmål.
Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk Bliver dit spørgsmål udvalgt, får du ligesom Hanne tilsendt en T-shirt.
Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiver.