I 800-tallet oplevede mayaerne et såkaldt kollaps ifølge den herskende teori om mayaernes historie. Men hvad, der rent faktisk skete, er arkæologerne stadig i gang med at finde ud af.
Nu kommer et nyt hold arkæologer på banen med en ny teori. Det var ikke et kollaps, men et regeringsskifte, der sparkede gang i forandringer i maya-imperiet.
Det foreslår arkæologerne i det nyt studie, som er udgivet i tidsskriftet Antiquity.
En stor offentlig afbrænding af ornamentering og skeletter, som angiveligt skulle stamme fra regenter i maya-imperiet i Guatemala, får arkæologerne til at stille spørgsmålstegn ved den populære udlægning af imperiets fald.
»I stedet for at undersøge afbrænding som en afslutning på maya-historien, ser vi den som et omdrejningspunkt, omkring hvilket det k’anwitznalske samfund genopfandt sig selv, og byen Ucanal fortsatte med at blomstre af aktiviteter,« skriver forfatterne til studiet ifølge mediet Popular Mechanics.
Afbrændingen falder sammen med, at det k’anwitznalske samfund fik en ny, fremmed regent.
Papmalil hed regenten, hvis regeringsperiode også skabte store forandringer i andre steder af det maya-dominerede område, centreret omkring det nuværende Mexico, Belize og Guatemala.
Hele Maya-imperiet faldt dog ikke som følge af regeringsskiftet. I flere områder levede mayaernes byer og aktiviteter længe endnu. Og der lever som bekendt fortsat mayaer i Mellemamerika og den sydlige del af Mexico den dag i dag.
bhe
