Annonceinfo

Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt?

Spørg VidenskabenDet kunstige sødemiddel aspartam, der findes i light-sodavand, er bl.a. blevet mistænkt for at være kræftfremkaldende. Er aspartam sundhedsskadeligt? spørger en læser.

Aspartam indeholder samme antal kalorier per gram som proteiner, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er cirka 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. (Foto: Colourbox)

Vi danskere hælder i gennemsnit 72 liter sodavand i os om året.

Og for at passe på vægten, vælger hver tredje forbruger i dag et light-produkt. I modsætning til sukkersødet sodavand, indeholder light-sodavand nemlig ingen kalorier, da det er sødet med kunstigt sødemiddel – i mange tilfælde aspartam.

Flere af vores læsere er dog i tvivl, om aspartam i virkeligheden er usundt for helbredet.

»Jeg har fået at vide at aspartam er skadeligt og kræftfremkaldende. Er det rigtigt? Og hvad består aspartam egentlig af?« spørger en læser, der kalder sig Kittyangel.

Aspartam er ikke skadeligt i tilladte mængder

Aspartam har, siden det blev godkendt som tilsætningsstof i 1981, været kilde til stor debat. Senest har to nye undersøgelser vist, at aspartam måske kan være skyld i for tidlige fødsler og kræft. (Læs mere om resultaterne og aspartam-debatten i artiklen Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam)

Men da aspartam er sikkerhedsgodkendt af myndighederne i EU og Danmark, ringer Spørg Videnskaben i første omgang til seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Udover at være toksikolog, giftekspert, er hun også formand for ekspertpanelet, ANS, der beskæftiger sig med tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer under Den europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (European Food Safety Authority). (Se boks under artiklen)

Hun kan fortælle mere om, hvad myndighederne baserer deres vurdering på.

»Lad mig fastslå, at danske forbrugere ikke skal være bekymrede for at indtage aspartam i de tilladte mængder. Vi har myndigheder, der sikrer, det vi putter i munden, ikke er skadeligt,« siger Alicja Mortensen.

Aspartam består af aminosyrer

Når aspartam vækker mistro hos nogle forbrugere, skyldes det blandt andet, at aspartam er et kunstigt fremstillet sødestof. Vi beder derfor Alicja Mortensen om at forklare, hvad aspartam egentlig består af. 

»Aspartam findes ganske rigtigt ikke naturligt, men er fremstillet af to proteinbestanddele – aminosyrer - ’phenylalanin’ og ’asparaginsyre’. Disse aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i kød, fisk, æg, ost, frugt og grøntsager,« forklarer hun.

Både phenylalanin og asparaginsyre er nødvendige for kroppens normale funktion, men kan i meget store mængder medføre hjerneskader. (Se faktaboks)

Fakta

For mennesker, der lider af den arvelige sygdom ’Føllings syge’ eller ’phenylketonuri’, er det kendt, at aminosyren phenylalanin i aspartam kan medføre hjerneskader.

Hvert år fødes 6-7 børn med sygdommen i Danmark. Sygdommen opdages kort tid efter fødslen ved hjælp af en blodprøve, og børnene kan sættes i behandling med en kost med et lavt indhold af phenylalanin og uden aspartam.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Men Alicja Mortensen indskærper, at hverken phenylalanin eller asparaginsyre er sundhedsskadeligt for raske børn, spædbørn eller voksne i de mængder, som findes i den daglige kost eller i fødevarer, der er sødet med aspartam.

»Fødevarer eller drikkevarer, sødet med aspartam i de tilladte mængder, påvirker hverken hjernens funktioner eller personens opførsel. Eksempelvis bliver blodets koncentration af phenylalanin og asparaginsyre ikke mærkbart forhøjet hos et fireårigt barn, selv om barnet på kort tid drikker en liter læskedrik sødet med aspartam,« siger hun.

Aspartam omdannes til træsprit i tarmen

Aspartam er også et omdiskuteret sødestof, fordi aspartam bliver omdannet til methanol (træsprit), når det kommer ned i tarmen som følge af det almindelige stofskifte. Methanol er giftigt og kan i store mængder føre til en alvorlig forgiftning og blindhed.

Men Alicja Mortensen understreger, at den mængde methanol, der opstår, når aspartam omdannes i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning. Det metanol, som herefter optages fra tarmen, vil hurtigt omdannes via formaldehyd til myresyre, der nedbrydes til kuldioxid og vand.

»Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke en måleligt forøgelse af blodets normale koncentration af methanol i blodet, hverken hos børn og voksne,« siger hun. Methanol findes i menneskelig kost fra f.eks. frugter, grøntsager og frugtjuice.

Aspartam er undersøgt på kryds og tværs

Alicja Mortensen forklarer, at aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU efter at have gennemgået omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og mennesker, der viser, at aspartam ikke er sundhedsskadeligt for mennesker.

Fakta

Aspartam er et kunstigt sødestof, der ikke forekommer i naturen.

Stoffet må bruges i adskillige fødevarer som f.eks. desserter, frugtyoghurt, marmelade, slik, kager, marinerede sild, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, læskedrikke, øl, cider og snacks.

Aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981 i bl.a. USA under navnet Nutrasweet. Danmark godkendte brug af aspartam i 1983.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Flere forskere har gennem tiden sat spørgsmålstegn ved, om disse undersøgelser har været troværdige, da 90 procent af forskningen er betalt af virksomheder bag aspartam.

Ifølge Alicja Mortensen spiller det dog ingen rolle, da samme strenge krav til sikkerhedsvurderingen gælder, uanset om studierne er udført af forskere, der er betalt af industrien, eller af uafhængige forskere. 

Når forskellige kemikalier i fødevarer skal sikkerhedsvurderes før deres godkendelse til brug i fødevarer, sker det efter nogle bestemte principper, forklarer hun:

  • Hvis et firma ønsker at få godkendelse til at bruge et nyt tilsætningsstof, skal firmaet først fremlægge en række oplysninger om stoffet for myndighederne.
     
  • Firmaet skal bl.a. dokumentere videnskabeligt, hvordan stoffet optages, omdannes og udskilles fra organismen, og at stoffet er ikke farlig i de mængder, som ønskes anvendes i fødevarer.
     
  • Oplysningerne skal omfatte resultater fra en række toksikologiske undersøgelser, f.eks. reagensglasundersøgelser og dyreforsøg for at belyse stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort- eller langtidsindtagelse. Herunder om stoffet kan give skader på arveanlæg, forstyrre forplantningsevnen, give fosterskader eller kræft.
Toksikologer fastsætter grænseværdier

»På baggrund af dokumentationen vurderer vi toksikologer så, hvor meget du kan indtage af et bestemt kemisk stof, uden at det forstyrrer balancen i kroppen,« siger Alicja Mortensen. Den mængde kaldes en ’acceptabel daglig indtagelse’ (ADI).

ADI for aspartam er i EU fastsat til 40 mg dagligt per kilo kropsvægt. En liter sodavand sødet med aspartam må højst indeholde 600 mg aspartam, hvilket svarer til cirka 60 mg methanol. Til sammenligning er det gennemsnitlige indhold af methanol i eksempelvis frugtjuice, som også indeholder methanol, cirka 140 mg per liter.

Det svarer til, at en person, som vejer 60 kilo, kan indtage 2400 mg af stoffet per dag.

Fakta

ADI (Acceptabel Daglig Indtagelse) for aspartam er fastsat til 40 mg dagligt per kilo kropsvægt. En liter sodavand sødet med aspartam må højst indeholde 600 mg aspartam.

En person, der vejer 60 kilo, kan drikke 4 liter sodavand med aspartam eller spise ca. 1 kilo slik med 2.000 mg aspartam/kg, før ADI bliver overskredet. Man skal dog huske, at mange andre dagligvarer også indeholder aspartam.

Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Aspartam skal dermed fremgå af produktets ingrediensliste, enten som ’sødestof (aspartam)’ eller som ’sødestof (E 951)’.

»Dermed ikke sagt, at man bliver sundere af at spise så og så meget aspartam, det er en helt anden sag. Men sundhedsskadeligt er det ikke i de mængder, det er tilladt,« siger hun.

Forskere uenige i myndighedernes vurdering

Diskussionen slutter dog ikke her. Følg debatten her på Videnskab.dk i artiklen Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam. Her kritiserer to anerkendte forskere myndighederne for ikke at tillægge den aspartam-kritiske forskning nok vægt.

Spørg Videnskaben takker Alicja Mortensen for at informere om myndighedernes vurdering af aspartam. Og tak til Kittyangel for spørgsmålet – vi kvitterer med en af vores nye t-shirts.

Går du også og undrer dig over noget, så husk, at du kan sende en mail til redaktionen@videnskab.dk

Eller du kan læse 77 af vores bedste spørgsmål i bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'.
 

Hvad er EFSA?

Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, er en selvstændig institution under EU, som leverer forskningsbaserede risikovurderinger på fødevareområdet.

EFSAs primære opgave er at levere forskningsbaserede risikovurderinger som fagligt grundlag for den europæiske regulering og styring af fødevareområdet.

EFSAs mandat omfatter fødevare- og fodersikkerhed, ernæring, dyresundhed og velfærd, plantebeskyttelse og plantesundhed. På de områder er det EFSAs opgave at levere objektiv uafhængig forskningsbaseret rådgivning og klar kommunikation, der bygger på en opdateret viden og de nyeste forskningsresultater.

Det er EU, der finansierer EFSA, men institutionen arbejder og fungerer uafhængigt af EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EUs medlemsstater.

DTU Fødevareinstituttet er samarbejdscenter for EFSA i Danmark.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Fejl i link?

Ronnie: Tak, men umiddelbart virker linket ikke!?

I maj 2013 kommer rapporten fra EFSA / EU

Hej Kim Friedrich.

Tak for dit interessante svar. Det var spændende at læse.

Jeg synes, at det engelsk-sprogede eller amerikansk-sprogede program på 1½ time var spændende. Men selvom jeg har boet i London i ½ år, havde jeg alligevel svært ved at forstå det hele i udsendelsen. Jeg ejer nemlig ingen sprog-gen. Desværre.

I maj 2013 vil EFSA / EU komme med deres nye rapport om aspartam.

http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/120807a.htm

Selv hvis denne rapport totalt frikender aspartam, vil jeg stræbe efter kun at drikke 0,750 liter "LIGHT"-sodavand om dagen. Det bliver meget svært, men filmen gjorde et indtryk på mig.

Jeg har nogle gange bagt kager ved at anvende et produkt, der indeholder mange sødestoffer. Og dette produkt vil mine forældre bruge til deres julebag. Jeg er meget spændt på at smage deres julebag, når jeg tager hjem til jul her i weekenden.

På den ene side har sådan et produkt med mange stoffer en fordel. Det enkelte sødestof er jo kun i relativ lave mængder, da det suppleres af andre stoffer. Derved undgår man lettere eventuelle bivirkninger ved det enkelte stof. Og rent "oplevelses-mæssigt" kan de enkelte stoffer samarbejde. Her tænker jeg på smag og struktur i bagværket.

På den anden side er det en kendt sag indenfor sundhed og ernæring, at stoffer også kan modarbejde hinanden. Så jo flere stoffer i et enkelt produkt, jo større chancer er der for, at nogle af stofferne modarbejder hinanden. Det kan måske give endnu ukendte bivirkninger.

Hvis man derimod tager 1 sødestof først på dagen og et andet slags sødestof senere på dagen, er der ikke samme risiko for at sødestofferne modarbejder hinanden. Der er jo gået mange timer mellem indategt af stofferne.

Det er ihvertfald sådan, at jeg tænker.

God jul til os alle - og det med eller uden kunstige sødestoffer.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Re:Brug en bred vifte af sødestoffer

Hej Jan,

Ved indtagelse af frugt og frugtjuice frigives der methanol i kroppen under nedbrydningen af den naturlige pektin som forefindes i disse.

Dette sker ved hydrolysen af methylerede galacturonsyre som frigiver fri methanol i processen og det skal siges at methanolen ikke bliver mere sikker af begyndelsesvis at være bundet til et andet stof, selvom det påstås i videoen.

Undersøgelser har vist at indtagelsen af frugt giver en ret dramatisk øgning af fri methanol både i blodet og uådandingsluften [1]. Dette er dog uproblematisk, da kroppen er gearet til at kunne håndtere disse mængder. Frigivelsen af methanol efter indtagelsen af aspartame er utrolig lille og burde ikke være grund til yderligere bekymring.

[1] http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9267548

Brug en bred vifte af sødestoffer

Hej Ronnie Bukholt.

Tak for linket til den spændende film på 1½ time.

En person i filmen sagde noget, som jeg ikke var klar over. Han sagde, at methanol i frugt er bundet til et andet stof. Derved skader det ikke kroppen, hvis man får methanol gennem frugt. Ifølge personen kan methanol via aspartam godt skade, selvom der er tale om kun små mængder. Om personen har ret, ved jeg ikke. Men jeg var ikke klar over denne teori med frugten.

Sidste år fik jeg konstateret sukkersyge, diabetes typre 2. Derefter er mit forbrug af kunstige og naturlige sødestoffer steget meget. Jeg er nemlig udstyret med en sød tand.

Jeg synes, at det er dejligt at kunne variere mellem de forskellige sødestoffer. Så for mig som privatperson må kodeordet være VARIATION. Med dette mener jeg brug af en bred vifte af kunstige og naturlige sødestoffer.

Jeg har idag for første gang smagt en mælkechokolade, hvor et af sødestofferne kom fra planten stevia. Det smagte udmærket. Og fra det slik og de kager, som jeg spiser, får jeg andre sødestoffer. Så jeg bruger mange forskellige slags sødestoffer.

Aspartam er et af de sødestoffer, som jeg med glæde bruger. Dette og et andet sødestof giver nemlig cola og anden sodavand en god sødme. Derfor vil jeg blive ked af det, hvis det viser sig, at aspartam er så usundt, så det skal forbydes.

Indtil videre mener jeg stadig ikke, at det er bevist, at aspartam er så usundt, som du vil gøre det til. Men efter at jeg har set den interessante film, vil jeg nedsætte mit daglige forbrug af cirka 1,5 liter kunstig sødet "LIGHT"-sodavand til det halve. Hvem ved? Måske kommer der en "LIGHT"-sodavand med et reduceret indhold af aspartam og med stevia tilsat.

Som privatperson tvivler jeg på, at det er bevist, at sirup, stevia eller andre sødestoffer er sundere end aspartam.

Lad os vente på svaret fra nogle, der er i kontakt med EU, førend vi forbyder aspartam. Så vidt jeg ved, arbejder de på sagen og kommer vist snart med et svar. Det er ihvertfald sådan, at jeg har forstået det.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Planten Stevia

Hej.

Der nævnes stevia i denne tråd.

Mig bekendt skulle der findes flere sødestoffer i planten Stevia.

Stevia kan erstatte andre sødestoffer i flere produkter. Men da noget stevia har en bismag, kan det måske ikke erstatte alle sødestoffer.

At stevia er naturligt, gør det ikke nødvendigvis mere sundt end andre sødestoffer.

Lige præcis hvad der er, som EU har godkendt m.h.t. brugen af Stevia-sødemidler, er jeg i tvivl om. For det er ca. 20 år siden, at jeg købte stevia i en helsebutik for at få den søde smag. Og hvis jeg har forstået folk på dette eller andre debat-fora/forummer ret, har de også brugt produkter fra planten førhen.

Det stevia, som jeg købte for ca. 20 år siden, var ingen succes. Så vidt jeg husker, var planten vist blot knust i meget små mængde.

Jeg hilser stevia-sødemidlerne velkommen, da det er godt at have så mange forskellig sødemidler som muligt.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Det lyder Interesant. stevia

kunne de så ik i regeringen i mellemtiden sætte advarsler på cola zero, billig saftevand, slik,cultura yoghurt, og stimorol tyggegummi, m.m.m.m.m.m.m.m.m. om at stoffet er kræft fremkaldende give tumor og sterilitet , ligesom de gør på Bla. smøger? det va da ikke så svært for dem at sætte de klamme billeder og tekster på dem!
især når vores kære næste generation (vores børn) er stor forbrugere at dette.

Stevia

Stevia er løsningen, men det går utroligt langsomt at få udskiftet det syntetiske med det naturlige. Dog kan man idag købe sodavand og lakrids med stevia, så det er op til os forbrugere at vælge disse produkter frem for de syntetiske.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-medicin-mod-sukkersyge-skal-sode-din...

Aspartam.

Hej jan mange tak for din kommentar jeg har lavet en del research inden for emnet.
Jeg har en film jeg syntes du skulle se, den er lidt tung på det engelske, men i filmen interviewes en række forskere der var med fra starten, da Aspartam blev lanceret.
det er en ganske foruroligende film, og der er lavet mange tests om det er farligt eller ej
Fluorid som bla. bruges i tandpasta er lige så slem men det en anden sag, men check også lige det nu hvor vi er igang med at snakke om skadelige stoffer der slet ikke burde være i vores madvarer.
Samtidig ved jeg ikke skal stole på alt hvad man ser og høre på nettet og i tv.

http://www.youtube.com/watch?v=c0UDeydlEDM

De varmeste vinter hilsner.

Fra Ronnie B. :)

Ronnie Bukholt

Hej Ronnie.

Jeg tror ikke, at apsartam er så farligt, som du lægger op til. Så indtil videre synes jeg, at der er fint nok, at man bruger aspartam.

Men lad os nu se, hvad der sker på området. Så vidt jeg ved er nogle i EU ved at undersøge igen, om apsartam er skadeligt eller ej. Deres konklusion venter jeg med spænding.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

ingen Aspartam.

De bruger sirup i mange fødevare de er endnu bedre/sundere end at bruge kunstige sødestoffer. (Vi skal nok vende os til smagen).
Stop med at bruge Aspartam..eller i det mindste lad vær med at give børnene det..det fortjener de ikke :)

Lad vær med at sige at sødestoffet aspartam ik er farligt.

HVORFOR????? kan regeringen Fødevarestyrelsen staten i DANMARK ikke ulovliggøre så farlige stoffer, som Aspartam/phenylalanine kilder i madvare i cola zero,saftevand yoghurt Cultura og næsten alle tyggegummi pakker+ slik eller i det mindste ADVARE om at man kan få kræft/tumor kan blive steril give sukkersyge m.m.m.m.m.m.m.m.m. ligesom de gør på cigarret pakker ??? Lad vær med at give dit BARN cola zero eller slik cultura eller andet der indeholder Aspartam. Der burte slet ikke være noget skadeligt i vores fødevare, hvad fanden bilder de sig ind? se filmen eller søg lidt på Aspartame. Aspartam er bare en af de mange farlige stoffer der er tilladt til brug indvortes/udvortes på mennesker hvor er vi henne om 20 år hvis dette fortsætter. Se her hvor meget fødevare styrelsen tillader at komme i vores fødevare. www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Tilsaetningsstoffer_og_teknologi/Ti... ps. der findes lige så mange ufarlige Stoffer der kunne erstatte. kig på bagsiden af de fødevare du køber, hvis du kender en der HAR eller er DØD af KRÆFT skal du vide at Stoffer som disse er med til øge chancen. Knowledge is POWER. knowledge is knowing a tomato is a fruit wisdom is not putting it in a fruit salad. Dette er mit kald! folk skal vide hvad de stopper i munden. God weekend. love n Respekt. Vh. Ronnie B.

ps jeg vil godt undskylde mit sprog brug i visse sætninger af denne text men det påvirker mig meget at stoffer som disse tillades overhovedet.. og at disse bagatelliseres på denne måde ...

se filmen sweet missery poison in our food på youtube så får du svaret på at Aspartam Er sundhedsskadeligt

Aspartame dræber ..Dræb aspertame.

Ville du drikke benzin eller kaustisk soda hvis det smagte meget sødt i små mængder og du skulle jo kun drikke så lidt at det kun skadede en smugle?

Raduktion af mængden af aspartam

Hej.

1. HANNE KOPLEV:

Hanne Koplev, du skriver ordret: "Så hermed en opfordring til at søge på Internettet og læse materiale fra både fortalere for brug af Aspartam og fra dem, som fraråder brugen af stoffet, så man opnår en faglig baggrund for egen stillingstagen".

Det synes jeg er et glimrende synspunkt. På den måde får man jo et mere nuanceret billed af sagen.

2. INDUSTRIEN:

Noget forskning er måske støttet økonomisk af industrien. Derfor skal den tages med et gran salt. Men selvom den er under inflydelse af industrien, kan den godt i nogle tilfælde være værd at læse.

3. REDUKTION AF MÆNGDEN AF ASPARTAM:

Nogle drikker 100 % kunstig sødet "Light"-sodavand med aspartam. Men de kan få en anden løsning eller mulighed.

Hvis man blander halvt sukkersødet sodavand med halvt kunstig sødet "Light"-sodavand, reducerer man aspartam-mængden med 50 %. Dette kaldes en kombisødet sodavand. Det er måske en løsning for mange. Drik ikke for meget, da der jo er sukkermængden i denne.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Men tror vi på det?

Nej.
Iøvrigt siger de jo selv: Det er usundt, men det går nok hvis du drikker det i små mængder - men hvor meget er små mængder? Hvad med dem som drikker 3-4 liter om dagen.

Monsanto Aspartam

Efter at ha seet "The world according to Monsanto",dokumentar om firmaet bag PCB og mange andre kemiske gifte som nu aktuelle Roundup,hvor forskere via Downingstreet bliver fyret,amerikanske helsemyndigheder sat til side uden magt og andet korrupt virksomhed sidder jeg med en stor skepsis til myndigheder generellt. Vi er kommet dit at vi ikke kan stole på hva de siger længre. Alle Roundup's effekter på miljø,grundvand bliver ikke gjort noget ved,det står der fortsat i salg og hvem som helst kan købe det. Aspartam er osse produseret av et underfirma av Monsanto hvis jeg forstod dokumentaren ræt,og jeg stiller mig lige skeptisk til EFSA som til den amerikanske regering,som er købt og betalt.

Aspartam

Afdøde Prof. i neurologi Henning Pakkenberg fra Danmark advarede i sin tid parkinsonpatienter mod at indtage Aspartam, idet stoffet har en virkning som signalstof, hvilket vil sige, at der påvirker transporten af signal fra den ene nervecelle og til den næste.

Jeg kan anbefale den interesserede læser at læse materiale af neurolog Dr. Russell Blaylock.
http://www.russellblaylockmd.com/
Aspartam hører under de stoffer, som Dr. Russell Blaylock betegner som excitotoxins.

Der er en enorm industri bag fremstilling og brug af Aspartam, og samme industri er ofte ansvarlig for den ”forskning”, som frikender Aspartam for at have bivirkninger.

Så hermed en opfordring til at søge på Internettet og læse materiale fra både fortalere for brug af Aspartam og fra dem, som fraråder brugen af stoffet, så man opnår en faglig baggrund for egen stillingstagen.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg