Stephen Hawking er en slapsvans!

I et kontor med det rammende nummer 007 sidder en forsker, som er helt unik i Danmark.

Arne Lykke Larsen er lektor i teoretisk højenergifysik på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet, hvor han som den eneste arbejder med kompliceret strengteori.

Han rejser mindst fem gange om året, gerne vildt – i 2014 fløj han for eksempel i helikopter over Grand Canyon – og er fagfællebedømmer på fem internationale fysiktidsskrifter, hvor han blandt andet gennemlæser teorier om sorte huller (se diplomet i galleriet herover).

Man skulle ikke tro, at han også er bundet til sin kørestol af nervesygdommen ALS, er lam i hele kroppen og kun kan læse, skrive og kommunikere med omverdenen gennem en computer. Eller at den eneste grund til, at det kan lade sig gøre, er, at en respirator bag på kørestolen med jævne mellemrum bryder stilheden på kontoret med et ordentligt pust som fra en blæsebælg, der løfter Arne Lykke Larsens brystkasse i kunstige åndedrag.

»Det ville blive en større skandale, hvis det blev kendt, at en ‘referee’ for de store navne i astrofysikken kun kunne bevæge øjnene og ikke engang kan trække vejret selv!«

Arne Lykke Larsen har samme stemme som Stephen Hawking

Arne Lykke Larsen smiler lidt – for smilebåndene kan han til en vis grad stadig styre. Dem og så øjnene, som har været hans vigtigste forbindelse til omverdenen, siden han i 2000 fik konstateret ALS.

Øjnenes bevægelser bliver aflæst af infrarøde sensorer på hans 150.000 kroner dyre computer, som omsætter bevægelserne til bogstaver og sætter dem sammen til ord – der til sidst enten bliver til en tekst eller bliver båret videre ud i rummet af en robotstemme.

»Jeg har flere muligheder. Jeg kan endda vælge en kvindestemme. På engelsk har jeg samme stemme som Stephen Hawking!« lyder det ud i kontoret.

Hawking kunne også blive en flot fyr

Navnet sætter på sin vis ord på elefanten i rummet. For det virker unægtelig, som om Arne Lykke Larsen er en dansk version af astrofysikeren Stephen Hawking. Mange vil kende Hawking fra hans teorier om sorte huller eller fra den populære film fra 2014 ‘The Theory of Everything’, der var et portræt af Hawkings liv, både før og efter han fik ALS ligesom Arne Lykke Larsen.

Arne Lykke Larsen giver dog Stephen Hawking samme kærlige behandling, som han giver alle andre.

»Stephen Hawking er en slapsvans – en tøsedreng. Han kan jo trække vejret selv. Han sidder krøbet sammen i kørestolen. Han skulle strækkes ud, så ville han blive en flot fyr, ligesom mig,« skriver han med øjnene på computeren.

‘Referee’ for at undgå, at for meget lort kommer ud

Arne Lykke Larsens liv er bundet op på computeren. Han sidder foran den stationære eller bærbare udgave 14 timer i døgnet, hvor han læser, skriver, redigerer og kommenterer, alt sammen med øjnene.

Han har skrevet to selvbiografiske bøger, og en vigtig tjans for ham er at revidere andres videnskabelige artikler, hvilket han tilsyneladende gør godt. På væggen hænger et bevis på, at han er blevet æret som ‘Outstanding referee’ af American Physical Society – som i øvrigt ikke anede, at han var handikappet.

»Jeg ‘reviewer’ mindst én artikel om måneden. Det er et kolossalt arbejde, når man kun kan bruge øjnene, men det er vigtigt, for ellers ville der blive publiceret meget lort,« konstaterer han.

Hvis du stadig ikke er imponeret, skal du have med, at han skriver mellem 5 og 10 ord i minuttet. Det ville have taget ham to timer bare at skrive de ord, du indtil videre har læst i denne artikel.

Perfektionist trods ALS og langsom kommunikation

Lige nu er Arne Lykke Larsen i gang med sin egen videnskabelige artikel, komplet med matematiske formler. Hans eneste hjælp til forskningen er en fysikstuderende, der kigger forbi kontoret 10 timer om ugen for at hjælpe med at skrive formler op og lave beregninger på tavlen på kontoret.

Og hvis du tror, at det sænker kvalitetskravet til produktet, at man bliver ramt af ALS og er bundet til en respirator i en kørestol, tager du gruelig fejl.

Da Arne Lykke Larsen skal svare på spørgsmålet, om det er frustrerende kun at kunne arbejde med øjnene, kommer han til at skrive, »jeg vænner sig til det.« Da han opdager det, bruger han nogle minutter på at øjenstyre computeren tilbage i sætningen og rette ‘sig’ til ‘mig’.

Da det bliver kommenteret, bruger han yderligere et minut på at skrive, »Ja, er det ikke fantastisk! :-)«

Forskning skal flytte forståelse

Arne Lykke Larsens perfektionisme har været en vigtig del af hans arbejde, siden han som dreng blev »helt vanvittigt interesseret« i teoretisk fysik. Arbejdet giver ham lidt samme tilfredsstillelse, som andre får af at løse kryds og tværs eller sudoku og se løsningen falde på plads.

Forskningen er det vigtigste i livet for ham. Det har den været siden den første spæde begyndelse i starten af 1990’erne på en computer, der ligger mange niveauer under den fine Quick Glance 2 med elektronisk talesyntese, han bruger i dag.

»Jeg viste, at strengteori er kaotisk omkring sorte huller i 1991 som ph.d.-studerende på en yderst primitiv Arkimedes-computer, som den vist hed. Jeg kodede programmet i Comal, som det vist hed. Det er et arbejde, som jeg er meget stolt af, selvom den artikel kun har fået 10-15 citationer i dag,« lyder Arne Lykke Larsens robotstemme.

Han udvikler ideer og teorier ved at læse andres artikler og ved at fundere videre over gamle ideer. Nogle gange vender han dem med forskere i udlandet, som han samarbejder med. Andre gange arbejder han alene, men det er essentielt, at forskningen hele tiden er relevant for omverdenen og flytter forståelse, fortæller robotstemmen i højttaleren.

Munter tone gennem alle aspekter af livet

Omverdenen er i det hele taget vigtig for ham og faktisk noget af det, han savner allermest, nu han er blevet bundet til en kørestol. Især at stå over for studerende.

»Jeg var en fremragende underviser, og jeg savner den daglige kontakt til de intelligente studerende. Nu har jeg kun mine hjælpere. Og de er ikke alt for kloge,« lyder det.

»Tak for det,« kommer det fra Arne Lykke Larsens hjælper, Lars, der sidder i en stol i hjørnet af kontoret. Lars tager sig af det praktiske, ikke-videnskabelige omkring Arne Lykke Larsen og sørger blandt andet for, at vand og mad kommer ind og ud – det foregår direkte via maven og kræver lidt udskiftning af poser i ny og næ.

»Sådan er tonen mellem os. Vi laver lidt sjov en gang imellem,« konstaterer stemmen i højttaleren.

Stephen Hawking er i virkeligheden en stor inspiration

Arne Lykke Larsen elsker i det hele taget at lave spas, både med familie, venner, alle andre og sig selv. Han beskriver sig selv som både en middelmådig, beskeden, ydmyg og selvtillidsfyldt forsker – og undrer sig over, hvorfor kvinder ikke kaster sig over ham:

»Man siger jo, at kvinder ofte søger mænd med skavanker, for så kan de lave noget om. Blandt mænd med skavanker er jeg jo nærmest gud!«

Og det med Stephen Hawking? Ligesom med alle de andre mennesker, der får det glatte lag, dækker udbruddene over, at Arne Lykke Larsen faktisk godt kan lide ham og har enorm respekt for ham. De to forsker i det samme – kosmologi, sorte huller, superstrenge og teorien om alting – og da Arne holdt oplæg om Hawking forud for premieren til ‘The Theory of Everything’, kaldte han ham »et af de mest begavede mennesker i vores tid«.

»Han er en stor inspiration for mig. Jeg har mødt ham flere gange ved store konferencer, og jeg har hørt hans foredrag med elektronisk talesyntese, og da jeg fik den samme sygdom, besluttede jeg straks, at jeg også ville holde foredrag,« fortæller Arne Lykke Larsen.

Arne Lykke Larsen giver en række foredrag

Arne Lykke Larsen holder cirka 10 foredrag om året, blandt andet ved FOF og i gymnasier og i forbindelse med Forskningens Døgn.

Du kan læse meget mere om Arne Lykke Larsens positive livssyn, hans mange rejser og overvejelser om livet i de to bøger ‘Hellere dø af grin end af ALS‘ (2009) og ‘Alt er Muligt‘ (2011).

Og nårh-ja, sidste ting. Hvis du vil finde Arne Lykke Larsen på Syddansk Universitet, skal du spørge efter vejen til kontoret med nummer ø14-601b-1, ikke 007 som oplyst i starten af artiklen. 007 er pure opspind efter den actionhungrende Arne Lykke Larsens ønske.