Under feltarbejde i vandløbene på det sydøstlige Sjælland fandt DTU Aqua i juli/august 2009 signalkrebs i to vandløb, Faxe Å og Risby Å, hvor den invasive art ikke tidligere er registreret.

Under feltarbejde i vandløbene på det sydøstlige Sjælland fandt DTU Aqua i juli/august 2009 signalkrebs i to vandløb, Faxe Å og Risby Å, hvor signalkrebs ikke tidligere er registreret. DTU Aqua fandt også signalkrebs i Mern Å, hvilket bekræfter tidligere observationer i dette vandløb. Bestanden i Risby Å vurderes som den mest talrige af disse tre.

Med de to nye fund er der nu konstateret signalkrebs i 8 vandsystemer i Danmark, hvoraf de 6 ligger på Sjælland. Foruden de tre ovennævnte er der på Sjælland tale om Tude Å, Tuse Å og Susåen. I to jyske åer, Ansager Å (sidegren til Varde Å) og Alling Å på Djursland, findes der også signalkrebs.

»Vi har ingen konkret viden om, hvordan disse signalkrebs er endt i vore vandløb. Men vi antager, at krebsene er undsluppet fra småsøer i nærheden af vandløbene. Her kan de være udsat med henblik på ekstensivt opdræt,« fortæller seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua.

På Fyn er der indtil videre ingen kendte fund af signalkrebs i naturlige vandløb eller søer

Sortlistet signalkrebs

Signalkrebsen, der stammer fra Nordamerika, er optaget på Skov- og Naturstyrelsens såkaldte sortliste over de mest invasive fremmede planter og dyr i Danmark. Det skyldes bl.a., at den ofte bærer på den frygtede sygdom krebsepest, der er dødelig for vores hjemmehørende flodkrebs. Det har siden 1991 været forbudt at udsætte signalkrebs i den danske natur uden særlig tilladelse.

En tæt bestand af signalkrebs, som graver huller til skjul i brinken, kan ud over at skabe problemer for både flodkrebs og ferskvandssnegle, måske medføre, at vandløbets karakter ændrer sig. De mange huller øger måske risikoen for, at brinken nedbrydes. Signalkrebsene kan dermed potentielt være årsag til, at vandløbets tværsnit og slyngninger ændres, hvilket igen kan lede til bl.a. øget sandvandring og deraf følgende negativ påvirkning af vandløbets invertebrater og fisk.

Truer flodkrebs

Netop risikoen for udryddelse af bestande af flodkrebs via indførsel af signalkrebs er hovedårsagen til at flodkrebsen er optaget på den danske rødliste, den danske gulliste samt beskyttet af følgende:

Habitatdirektivets bilag V

Bern-konventionens liste III

Natura 2000.

Det betyder, at Danmark er forpligtiget til at bevare og beskytte denne art.

Seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua, anbefaler, at man laver en national handlingsplan for signalkrebs i Danmark:

»Handlingsplanen bør som minimum indeholde en række initiativer for i det mindste at forhindre yderligere udbredelse og samtidig, så vidt det er praktisk muligt, reducere den nuværende udbredelse,« opfordrer han.

Lavet i samarbejde med DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet