Vandlopper kan godt gå hen og blive det næste store danske erhvervseventyr.
Men det er ikke alle danske vandloppe-forskere, der kun interesserer sig for de maritime smådyr som fiskefoder.
Ph.d.-studerende Mie Hylstofte Sichlau fra DTU Aqua i Charlottenlund prøver nemlig at finde ud af, om vandloppehunner har mange elskere, og deres børn dermed mange fædre.
Derfor sender hun snart en række mikroskopiske dna-prøver fra danske vandlopper til analyse i Tyskland og hos genetik-eksperterne hos DTU Aqua i Silkeborg.
Multiple parringer betyder øget risiko
Forsøget udspringer af en undren over, at man i laboratoriet ser vandloppe-hunner, som svømmer rundt med en enorm samling af spermsække efter at have parret sig op til 70 gange.
»I teorien burde én parring være nok til at befrugte alle æg. Samtidig ser vi, at hannen typisk forsegler hunnens kønsåbning efter parringen, givetvis for at forhindre sperm fra andre hanner i at befrugte hende.«
»Så hvorfor de multiple parringer, når hver parring betyder en øget risiko for at blive spist, mens man hænger der sammen i vandsøjlen?,« spørger Mie Hylstofte Sichlau.
Også gevinst for hunnen?
Hannens succes med at sætte afkom i verden er formodentlig direkte relateret til antallet af jomfruelige hunner, som han har parret sig med.
\ Fakta
OM PROJEKTET
Projektet 'Using microsatellites typing to understand sexual selection in marine zooplankton' har modtaget støtte på 78.500 kroner fra Direktør, Dr. Techn. A.N. Neergaard og Hustrus Fond, som blev overrakt af DTU's prorektor Anders Bjarklev ved en reception på DTU fredag den 12. november 2010.
Men det ubesvarede spørgsmål er, om hunnen også har en evolutionsmæssig gevinst af at parre sig mere end én gang?
»Måske har hannen slet ikke succes med at montere et kyskhedsbælte, så andre hanner har en chance for, at hun bruger deres sperm. Måske kan hunnen vælge sæden fra den bedste han efter parringen, eller måske bruge sperm fra forskellige hanner, som man for eksempel ser det hos bladskærermyrer,« uddyber den ph.d.-studerende.
Viden om hvilke individer, der bidrager til reproduktion, er vigtig for forståelse af både hvordan populationer udvikler sig og hvordan evolutionen foregår.
Udbredt art i Danmark
Ph.d.-projektet bevæger sig ind på et helt nyt forskningsterritorium, da det er første gang nogen udvikler mikrosatellitter for vandloppen Temora longicornis, som ellers er meget udbredt i danske farvande.
På trods af at vandlopper er de mest almindelige flercellede dyr i havet og derfor er en meget vigtig fødekilde for mange fiskearter, har kun ganske få på verdensplan arbejdet med genetiske analyser på de små væsener.
Genetiske analyser baseret på mikrosatellitter udnytter små gentagelser i genet som udviser arveligt betinget variation. Dermed kan de for eksempel bruges til at afsløre, hvilke hanner der har haft succes med at få sat afkom i verden.
Projektet ’Using microsatellites typing to understand sexual selection in marine zooplankton’ har modtaget støtte på 78.500 kroner fra Direktør, Dr. Techn. A.N. Neergaard og Hustrus Fond, som blev overrakt af DTU’s prorektor Anders Bjarklev ved en reception på DTU fredag den 12. november 2010.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.
\ Om projektet
Forskningsprojektet bliver udført i samarbejde med Professor Dr. Torsten Reusch og hans forskningsgruppe på Leibniz-Institute of Marine Science, IFM GEOMAR, Christian-Albrechts Universität zu Kiel og med professor Einar Eg Nielsen & kolleger ved Sektion for Populationsøkologi og -genetik, DTU Aqua i Silkeborg. Professor Thomas Kiørboe, Sektion for Havøkologi og klima, DTU Aqua i Charlottenlund er vejleder.
\ Vandlopper kickstartes som Danmarks nye vindmølleeventyr
Vandlopper er verdens bedste foder til fisk, og Danmark kan få et kæmpe erhvervseventyr ud af vandlopperne, mener danske forskere, der har fået bevilliget knap 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.
Projektets leder, Benni Winding Hansen, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, sammenligner det overfor Ing.dk med vindmølleeventyret:
»Der er nogle tekniske vanskeligheder ved at bruge vandlopper, som ikke er løst, men Danmark er allerede verdens førende inden for recirkuleringsteknologi med 75 procent af markedet, og da akvakulturer er den hurtigst voksende fødevareindustri er her et stort erhvervspotentiale for os.«
Udbyttet fra almindeligt fiskeri er stagnerende eller faldende, men man kan skære ned på hvilke fiskearter, man er nødt til at fange i naturen. Vandlopper vil nemlig gøre det muligt at holde flere fiskearter i akvakulturer, som det i dag ikke er muligt at opdrætte, da man ikke har det rette foder.
Projektet bærer navnet IMPAQ - IMProvement of AQuaculture high quality fish fry production og styres af RUC, men tæller også forskere fra DTU Aqua, KU Life, DMU på Århus Universitet samt udenlandske forskningspartnere i Italien, Nordfrankrig og Taiwan. Fra erhvervslivet deltager Fishlab, Venøsund Fisk og Skaldyr, Maximus samt Akvagroup.
