Nogle kan måske huske komediegyserfilmene om ‘The Killer Tomatoes’ fra 1970erne og 80erne.
Det er vist ikke netop den almindelige opfattelse, at tomater kan dræbe. Men det er nok ikke nogen trøst for en bladlus, som pludselig kan mærke det fatale klisterstads fra en tomat under fødderne, hvis man skal tro en ny britisk undersøgelse.
Forskere fra det britiske ‘Royal Botanical Gardens Kew’ mener, at mange af de planter, vi indtil nu har betragtet som beskedne og passive, ikke er så uskyldige endda, hvis man ser på de lidt mere indirekte måder at skaffe sig kød på.
Nu præsenterer forskerne en oversigt over grønne kødædere i en artikel i tidsskriftet ‘Botanical Journal of the Linnean Society’.
Insektædere ad omveje
Den britiske artikel opsummerer forskellige plantefamilier med kødædende tilbøjeligheder.
Flere planter i familien Solanaceae har små hår, som indfanger små insekter, skriver forskerne i artiklen.
Her inkluderer de også almindelige kartofler og tomater.
Grunden til, at disse planter ikke har fået deres fortjente anerkendelse som glubske kødædere, er måske, at de befinder sig i den kategori af planter, som har en passiv og indirekte måde at skaffe sig kød på, mener forskerne.
»De fanger konstant små bladlus og andre småinsekter på små klistrede hår. Når disse insekter dør, nedbrydes de, og falder ned på jorden under planten, hvorved denne jord bliver mere næringsrig, og planten absorberer så denne næring gennem rødderne,« siger Mike Fay.
Han er chef for genetikafdelingen ved ‘Royal Botanical Garden Kew’.
Større behov for kød i det fri
»Dyrkede tomater og kartofler har også disse hår. Især tomater er dækket med klæbrige hår. Disse hår fanger regelmæssigt små insekter. De dræber faktisk insekter,« siger Mark Chase, som er professor i Fays afdeling.
Han og kollegaerne mener, at tomater og kartofler i drivhuse og i dyrket form får tilstrækkelig med næring gennem rødderne af os mennesker, således at de måske ikke benytter sig så meget af insekter.
»Men ude i naturen kan de nok fungere på en måde, som gør, at de ville blive betragtet som værende kødædende,« siger Chase til avisen ‘The Independent’.
Spiser kød i smug
Ekstreme, kødædende planter fascinerede blandt andet Darwin i sin tid, og de har figureret som skrækvæsner blandt andet i fiktionsfortællinger som ‘Day of the Triffids’ fra 1951 og i Harry Potter-bøgerne.
Med en udvidet forståelse af, hvad en kødædende plante er, vil forskerne altså sige, at vi også kan finde dem på vore tallerkner til daglig; dog i en ikke helt så blodtørstig udgave.
Vi skal måske nok regne med en stor stigning i hvad, vi betragter som værende kødædende planter, mener forskerne bag artiklen.
»Der er nu omtrent 650 anerkendte kødædende planter, men vi regner med omkring yderligere 325 typer, så man kan sige, at det kan dreje sig om en stigning på næsten 50 procent,« siger Mike Fay til ‘The Independent’.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
