Hver gang du lader dine fingre glide hen over dit computertastatur, strør du millioner af hudbakterier ud over bogstaverne, og hver gang dine fingerspidser rører en kaffekop, efterlader du et spor af mikroorganismer.
Ikke bare hvilket som helst spor, men et helt unikt mønster af bakteriekolonier.
Det mønster kan blive et nyt efterforskningsredskab, som kan hjælpe retsmedicinere og efterforskere med at opklare forbrydelser.
Et unikt og individuelt bakterie-dna
Tidligere forskning har peget på, at vores hudbakterier er ganske individuelt sammensat, og forsøg har vist, at en persons bakterieflora ser stort set ens ud, selvom man måler den med flere måneders mellemrum.
Derfor fik forskere fra University of Colorado den idé, at menneskers bakteriespor kunne vise, hvem der har efterladt dem. Det fik dem til at undersøge, om det rent faktisk kunne være rigtigt, at bakterierne kunne bruges til at hjælpe retsmedicinere og politi, når der ikke er andre spor at gå efter.
Resultaterne af forskernes undersøgelse er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift 'Procedings of the National Academy Of Sciences', PNAS.
»Det er en utrolig spændende tanke, at man kan genkende folk på deres bakterielle spor,« siger Bo Thisted Simonsen, som er viceafdelingsleder for Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet.
På vej mod et bakterielt fingeraftryk?
Hvis de amerikanske forskere skulle bekræfte, at det 'bakterielle fingeraftryk' for alvor kan bruges til at opklare forbrydelser, så var der tre ting, de måtte bevise.
For det første måtte den dna, som blev opsamlet, rent faktisk kunne bruges til at karakterisere og sammenligne forskellige bakterielle samfund.
For det andet krævede det, at de bakterielle samfund blev ved med at være på de berørte overflader flere dage senere
Og endelig krævede det, at man effektivt kunne forbinde de berørte overflader med de individer, der havde rørt dem.
For at undersøge disse tre punkter, satte forskerne forskellige forsøg op.
Hudbakteriernes stamtavle
Forskerne fandt hurtigt ud af, at dna'en for de opsamlede bakteriekulturer forholdsvis nemt kunne kategoriseres og sammenlignes.
Det blev gjort ved hjælp af fylogenetik - en metode, der kan klassificere og gruppere bakterier i forhold til deres arvemasse og afstamning.
For at undersøge, om bakterierne også kunne analyseres efter længere tid, lod forskerne forskellige prøver af hudbakterier stå under almindelige indendørsforhold i flere dage.
Selv efter to uger var bakterieprøverne ved stuetemperatur stort set uændrede, sammenlignet med tilsvarende prøver, som var blevet frosset ned.
Inficerede computermus
Det måske mest interessante aspekt af undersøgelsen, var om forskerne kunne bruge bakteriekulturerne til at genkende den person, der havde afsat bakteriesporet på overfladen.
For at undersøge det, tog forskerne bakterier fra ni computermus og fra ejernes håndflader. Herefter sammenlignede de bakterietyperne fra computermusene, og bakterietyperne fra håndfladerne.
Der var en synlig sammenhæng mellem bakterierne på musene og bakterierne på hænderne. Og ikke nok med det, forskerne sammenlignede også computermus-prøverne med 270 tilfældige hænder fra en database.
Resultaterne viste tydeligt, at bakteriesammensætningen fra computermusene lignede ejermændenes bakterier langt mere end de lignede nogen af de 270 fremmedes bakterier.
En ny slags dna-bevis
Forskerne kunne altså gætte, hvilke individer, der hørte til hver computermus. De kunne dermed begejstret konkludere, at det ser ud til, at menneskers bakteriespor er både stabilt og genkendeligt, og på sigt kan bruges som en slags fingeraftryk.
»De bakterielle spor vil kunne bruges i en sammenhæng, hvor man ikke kan finde tilstrækkelig human dna,« forklarer retsgenetiker Bo Thisted Simonsen.
Bakteriesporet kan også bruges på ru overflader eller på klæde, hvor det er umuligt at finde fingeraftryk.
Men hvis det individuelle bakteriespor skal bruges i retsmedicinen, så vil det kræve, at man undersøger, hvor stor metodens usikkerhed er.
Det er en meget spændende tankegang. Og hvis nogen har energi, lyst og penge til at udvikle det her, så skal de endelige bare gå i gang
Retsgenetiker Bo Thisted Simonsen
»Hvis vi skulle bruge det her, ville vi sige 'hvad er sandsynligheden for, at det her bakteriespor kommer fra Bo Simonsen, sammenlignet med, at det kommer fra en anden person?' Ligesom med almindelige dna-spor, så må man lave sådan en vægtet sandsynlighed,« siger Bo Thisted Simonsen.
Detektivarbejde i fødevarekontrollen
Bo Thisted Simonsen forestiller sig også, at man kan bruge bakterie-dna til andet end persongenkendelse, for eksempel i fødevarekontrollen.
»Det er lidt ligesom det man gør, når man forsøger at finde ud af, hvem der har spildt en olieklat på havet. Man laver en profil af olien, for at finde ud af, hvor den stammer fra,« forklarer Bo Thisted Simonsen.
På samme måde kan analyse af bakteriespor bruges til at undersøge salmonellainficerede fødevarer og spore smittens oprindelse.
Metode under udvikling
Der er stadig ting der, der skal løses, inden man for alvor kan bruge metoden til at identificere folk. For eksempel er det vigtigt at fastslå, at personers bakterielle spor ikke ændrer sig over tid, mener Bo Thisted Simonsen.
»Det her er præliminært, og ikke bare noget man kan gå i gang med at bruge med det samme,« siger Bo Thisted Simonsen. Men han ser klare perspektiver i undersøgelsen.
»Den her metode kommer ikke til at til at afløse andre metoder, men kan bruges til at supplere dem. Men det er en meget spændende tankegang. Og hvis nogen har energi, lyst og penge til at udvikle det her, så skal de endelige bare gå i gang." siger Bo Thisted Simonsen.
