Stjernetåger består af støv og gas, og det gælder også NGC 6559, som det danske teleskop i Chile har taget det flotte billede herover af. NGC 6559 befinder sig omkring 5.000 lysår herfra og er en del af stjernebilledet ’Skytten’.
NGC 6559 bliver ofte overset til fordel for sin langt større og mere berømte nabo ’Lagunetågen’, men i dette flotte billede har lillebror fået lov til at få hovedrollen.
Fusionsprocesser får stjerner til at lyse
Den relativt lille NGC-tåge består mest af brint, der også er en af de vigtigste byggesten for nye stjerner. Nye stjerner dannes i stjernetåger, når de kollapser under deres egen tyngdekraft.
Materialet falder herefter mod et centrum af kollapset, og denne bliver tættere og varmere, indtil det bliver muligt at have fusionsprocesser, hvilket er de processer, der gør, at stjerner lyser.
Unge stjerner får gas til at gløde
På dette billede kan tre forskellige ting ses:
- Først og fremmest ses blå unge stjerner, der er blevet dannet af gassen i skyen.
- Disse unge stjerner giver energi til resten af den sky, de ligger i, og får den til at gløde rødligt. Dette kaldes en ’emmisionståge’ og er den røde sky, der ses i midten af billedet.
- Til sidst er der den blå sky, kaldet en ’reflektionståge’. Denne type tåge består af større støvpartikler af kulstof, jern eller silicium, der spreder lyset fra de nye stjerner i alle retninger. Grunden, til at den ser blå ud, er, fordi de spreder de korte bølgelængder (de blå og violette farver) mere effektivt.
Det danske teleskop på La Silla-observatoriet er 1,54 meter i diameter og har været i brug, siden det blev bygget i 1979. For nylig blev det renoveret og lavet om til et fjernstyrret teleskop.
NGC 6559 befinder sig omkring 5.000 lysår herfra og er en del af stjernebilledet ’Skytten’. (Kilde: ESO)
Dette billede viser de to galakser NGC 1531/2 omslynget i en tæt vals, omkring 70 millioner lysår herfra. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R.Gendler and J.-E. Ovaldsen)
Dette billede forestiller Centaurus A, som er vores nærmeste kæmpegalakse og ligger omkring 13 millioner lysår herfra i stjernebilledet 'Kentauren'. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R. Gendler, J.-E. Ovaldsen & S. Guisard)
Denne forvredne galakse hedder NGC 2442, men kaldes ofte bare for 'Kødkrogen' på grund af dens aparte form. Den ligger 50 millioner lysår væk i stjernebilledet 'Flyvefisken', som ligger på den sydlige himmelkugle. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R. Gendler, J.-E. Ovaldsen, C. C. Thöne and C. Féron)
Messier 100 ligner på mange måder vores egen Mælkevej - en stor spiralgalakse med en lysende kerne og to fremtrædende 'arme'. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R. Gendler, J.-E. Ovaldsen, C. C. Thöne and C. Féron)
Stjernetågen 30 Doradus, også kendt som Tarantula Nebula eller slet og ret 'stjernefabrikken', ligger i Den Store Magellanske Sky og har fået sit navn, fordi dens lysende områder lidt minder om benene på en stor edderkop. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R. Gendler, C. C. Thöne, C. Féron, and J.-E. Ovaldsen)
Dette billede forestiller en af de mest populære spiralgalakser ved navn Messier 104, som også er kendt som 'sombrero' på grund af dens meget specielle form. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R. Gendler and J.-E. Ovaldsen)
Man kan godt argumentere for, at Orion-stjernetågen er den flotteste tåge af sin slags, som er synlig i Mælkevejen. Et smukt syn er det i hvert fald. (Kilde: ESO/IDA/Danish 1.5 m/R.Gendler, J.-E. Ovaldsen, and A. Hornstrup)
