ADHD og autisme kan opdages allerede før 2 års-alderen
Dansk forsker har fundet ud af, at børn med ADHD eller autisme har særtræk, allerede før de fylder to år. Vi kan bruge den nye viden til at behandle børnene tidligere og dermed mere effektivt, lyder det.

Børn med ADHD eller autisme bliver typisk først diagnosticeret, efter de er begyndt i skole. Vi bør opspore og behandle dem tidligere, lyder det fra dansk forsker. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-187558823/stock-photo-closeup-portrait-o... target="_blank">Shutterstock</a>)

I dag bliver de fleste børn med udviklingsforstyrrelserne ADHD og autisme først diagnosticeret, efter de er begyndt i skole. Men i fremtiden kan lægerne diagnosticere og behandle en del af de udviklingsforstyrrede børn markant tidligere.

Sygeplejerske, Sanne Lemcke, har netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om børn med udviklingsforstyrrelser. Hun har blandt andet fundet ud af, at en del af de børn, der får konstateret ADHD eller autisme, allerede har symptomer, kort tid efter de er blevet født.

»Vi har nu dokumenteret, at nogle børn med ADHD og autisme har symptomer allerede før 2-års-alderen. Og det er en vigtig viden at have, da vi dermed kan finde dem tidligere og behandle dem mere effektivt,« siger Sanne Lemcke, ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og ved børne-og ungdomspsykiatrisk regionscenter, Risskov.

Særlige kendetegn for børn med ADHD eller autisme

Ifølge Sanne Lemcke har børn med ADHD eller autisme i højere grad end andre disse særtræk i de første leveår:

  • Deres motoriske udvikling er afvigende. For eksempel går mange senere end andre børn.
     
  • De kan have visse kognitive problemer. For eksempel vender en del bogen forkert, når de kigger i bøger, og de tegner mindre end andre børn.
     
  • De er mere aktive end andre børn. (Dette gælder kun for børn, der får konstateret ADHD)
     
  • De er mindre aktive end andre børn. (Dette gælder kun for børn, der får konstateret autisme og ADD - altså dem, der har en opmærksomhedsforstyrrelse uden at være hyperaktive) 
     
  • De har et mindre ordforråd end andre børn.
     
  • Flere forældre har haft mistanke om, at børnene ikke kan høre. Dette skyldes formentligt, at børn med ADHD eller autisme har en tendens til at være uopmærksomme og fraværende. 
     
  • De bliver ammet i kortere tid og i mindre omfang end andre børn.    

Tidligere behandling giver børnene et bedre liv

De fleste udviklingsforstyrrede børn bliver først diagnosticeret, efter de er kommet i skole. Ifølge Sanne Lemcke vil nogle af de problemer, som de udviklingsforstyrrede børn oplever i skolen og i familien, kunne mindskes, hvis de blev behandlet tidligere.

»Børn med autisme har en mindre forståelse af socialt samspil, og de har derfor brug for træning i at indgå i sociale sammenhænge,« siger Sanne Lemcke.

Fakta

Sanne Lemckes ph.d.-afhandling bygger på interviews af cirka 76.000 mødre i den store ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn’-undersøgelse fra 1997-2002. Mødrene blev interviewet om deres barns udvikling og adfærd, 6 og 18 måneder efter de havde født. Børnene er i dag 11-16 år gamle og knap 3.000 af dem er blevet diagnosticeret med enten ADHD eller autisme. Ved hjælp af interviews med de mødre, hvis barn er blevet diagnosticeret, har Sanne Lemcke fundet særtræk ved de udviklingsforstyrrede børns adfærd.

»Børn med ADHD får tit lavt selvværd, fordi de ofte får skæld ud for noget, som de reelt ikke kan gøre for. En tidligere diagnosticering af barnet kan medvirke til, at omgivelserne vil reagere mere hensigtsmæssigt, og det vil give børnene en bedre udvikling,« siger Sanne Lemcke. 

Frustrerede forældre bliver ignoreret

Ud over at forske har Sanne Lemcke arbejdet som sygeplejerske i børnepsykiatrien i Risskov. Hun har tit mødt forældre, der har haft en fornemmelse af, at der var noget galt med deres 2-3 årige barn.   

»Vi oplever jævnligt frustrerede forældre, der har på fornemmelsen, at der er noget i vejen med deres barn. Flere udenlandske undersøgelser har vist, at der ofte går flere år mellem forældrenes første bekymringer og til at diagnosen stilles,« siger Sanne Lemcke, og forklarer, hvordan hun forestiller sig, at systemet kunne tage bedre hånd om forældrenes og børnenes vanskeligheder:   

»Man skulle lave en målrettet opsporing af børnene i daginstitutionerne. Man kunne også gøre det via børneundersøgelserne hos de praktiserende læger, som alle forældre bliver tilbudt at få foretaget. Hvis børnene så har symptomer på udviklingsforstyrrelse, kunne man sende dem videre i systemet, til kommunerne eller børnepsykiatrien,« siger Sanne Lemcke.

Tidlig screening kan giver fejl-diagnosticering

Professor i psykiatri, Niels Bilenberg, var til stede, da Sanne Lemcke forsvarede sin ph.d.-afhandling. Han mener, at studiet er solidt, og han er enig i, at resultaterne kan bruges fremadrettet.   

»Der er ingen tvivl om, at Sanne Lemcke har ret i, at disse børn har symptomer før 2-årsalderen. Og hendes studie kan gøre os mere bevidst om, hvilke symptomer man skal lede efter, hvis man screener børn i den alder,« siger Niels Bilenberg, professor ved Syddansk Universitet og forskningsleder på ved Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling ved Psykiatrien i Region Syddanmark. 

Fakta

ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn.

Autisme er en neuropsykiatisk lidelse, hvor det centrale symptom er, at barnet har vanskeligheder med socialt samvær og empati (indlevelse) i forhold til andre mennesker. Op mod én procent af befolkningen lider af autisme.

Selvom Niels Bilenberg anerkender Sanne Lemckes resultater, pointerer han, at det ikke nødvendigvis er problemfrit at screene og diagnosticere børn så tidligt. Der er nemlig ikke nogen screen-test, der er sikker. Og et fejlagtigt testresultat kan have skadelige konsekvenser for familien og det enkelte barn.

»Det er hårdt for forældre at få at vide, at deres barn har en udviklingsforstyrrelse. Så vi kan risikere at udsætte mennesker for unødig bekymring og lidelse, hvis vi diagnosticerer børn, der i virkeligheden er raske,« siger Niels Bilenberg og tilføjer, at det også gælder den anden vej rundt.

»Vi kan også risikere, at nogle børn bliver testet negativ, selvom de har en udviklingsforstyrrelse. Og det kunne have den konsekvens, at deres ADHD eller autisme bliver opdaget endnu senere, end det ellers ville være blevet,« siger Niels Bilenberg.

Sanne Lemcke er helt enig i de forskellige risici, som Niels Bilenberg skitserer. 

»Det er jo altid en afvejning. Men på den anden side er risikoen, at børn med udviklingsforstyrrelse ikke bliver fundet og får hjælp, hvis ikke man laver en bevidst opsporing,« slutter Sanne Lemcke.