Danske arkæologer mener, at de har fundet resterne af den sagnomspundne vikingeby Sliasthorp ved Schlei-fjorden i Nordtyskland.
Ifølge gamle skrifter fra 800-tallet fungerede byen som de første skandinaviske kongers magtcentrum. Men historikere har været i tvivl, om Sliasthorp overhovedet eksisterede. Den tvivl vakler nu, efterhånden som arkæologerne fra Aarhus Universitet gør det ene forbløffende fund i mulden efter det andet.
»Det her er meget stort. Overalt, hvor vi graver, finder vi huse – vi regner med, at der er omkring 200. Og de huse, vi har udgravet, var propfyldt med fund: perler, smykker, glasskår, økser, nøgler og pilespidser,« siger adjunkt i Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet Andres Dobat, der opdagede byen.
En af de første skandinaviske byer
»Fundene understøtter vores fortolkning af, at byen tilhørte vikinge-eliten og havde betydning som et militærstrategisk centrum. Både Danevirke og Hedeby – der er to af verdens største fortidsminder fra vikingetiden – kunne styres fra det her sted.«
»Vi er endnu ikke helt klar over pladsens betydning. Men vores udgravninger giver os allerede nu et helt nyt blik på blandt andet den militære organisation i vikingetiden og karakteren af de første byer i Skandinavien,« fortæller Andres Dobat.
Byen lå strategisk klogt
\ Fakta
Kong Godfred var danernes konge fra før 804 til ca. 810 - omkring 150 år før Gorm den Gamle. Han er den første danske konge, som vi med sikkerhed ved har eksisteret. Det ved vi fra de frankiske årbøger, som kong Godfreds fjender mod Syd – karolingerne – skrev. Bøgerne redegjorde for magtforholdene i og omkring Karolingerriget. Godfred var efter al sandsynlighed ikke den eneste konge i det område, der i dag er Danmark. Men vi ved, at loyale stormænd sikrede ham magten i Jylland og måske også det sydlige Norge.
De første skriftlige kilder til Danmarkshistorien – de frankiske rigsannaler fra 804 – fortæller, at Sliasthorp spillede en vigtig rolle i vikingetiden.
Den aggressive vikingekonge Godfred valgte nemlig at gøre byen til et militært magtcentrum ved grænsen af det tidlige Danske rige. Han ankom i begyndelsen af 800-tallet til den – på det tidspunkt – lille bebyggelse med sin hær og oprustede den til en militærstrategisk nøglelokalitet.
Stedet var nemlig placeret strategisk klogt:
- Det lange fæstningsværk Dannevirke lå kun få hundrede meter sydpå. Så var der brug for troppeforstærkninger ved grænsen til det karolingiske rige i Tyskland, kunne de hurtigt træde til fra Sliasthorp.
- Byens mange grubehuse kunne lægge tag til krigerne i Kong Godfreds følge. Så kongen kunne slå hårdt igen, hvis Jylland blev angrebet af Karl den Store (742/747-814), der var frankernes konge, og blandt andet sad på magten i det, vi nu kender som Tyskland. Han stod i spidsen for en supermagt, som lige havde underlagt sig og tvangskristnet hele Nordtyskland, og som potentielt også kunne indtage Jylland.
- Med sin placering inde i fjorden Schlei, kunne vikingeskibe nemt transportere mandskab, våben og mad til og fra byen.
Sliasthorp blev angrebet af krigere
Det lader til, at Kong Godfred gjorde klogt i at opruste for at forsvare sig i Sønderjylland. De arkæologiske fund bakker i hvert fald de skriftlige kilder op og viser, at kongens militære magtcentrum senere blev angrebet.
»Vi har fundet resterne af et meget stort langhus, der blev brændt ned på et tidspunkt i 900-tallet.«
»Huset var over 30 meter langt og 9 meter bredt, og i resterne af de stolper, der engang stod ved vægen og indgangen, fandt vi pilespidser og partisansøm. Det tyder på, at huset blev angrebet i en militærkonflikt og brændt ned,« fortæller Andres Dobat.
Kongen boede hos stormanden
Nedbrændingen og angrebet skete lang tid efter Kong Godfreds død. Men selv hvis han havde været i live, er det alligevel usandsynligt, at han var vidne til angrebet. Konger boede nemlig ikke fast i Sliasthorp. De var altid på farten.
Til daglig blev byen derfor efter al sandsynlighed administreret af områdets stormand, der boede i det flotte langhus.
Kong Godfred og hans efterfølgere indlogerede sig kun i Sliasthorp, når de havde ærinder i området.
Silasthorp var elitens by
Kongen var ikke den eneste, der hyppigt kom og rejste fra vikingebyen. Byens indbyggertal voksede og faldt mange gange i løbet af året, alt efter om der var brug for håndværkere og soldater i området. Kun en udvalgt skare af den absolutte vikingeelite boede i Sliasthorp i længere perioder.
\ Fakta
Sliasthorp betyder ’godset – eller byen – ved fjorden Slien’ De nye arkæologiske fund viser, at byen blev brugt i 300 år fra omkring 700 til 1.000. I byen har arkæologerne indtil videre gjort over 500 metalfund. De har fundet smykker, rideudstyr og våben – blandt andet knive og pilespidser. På pladsen findes resterne af omkring 200 grubehuse, der blev brugt som sæsonboliger. Desuden har arkæologerne opdaget et stort langhus og 10 lidt mindre.
Andres Dobat vurderer ud fra husenes indretning og bygningsstil, at de fleste bygninger i byen kun blev brugt enkelte uger i året. Nogle gange var der 100 mennesker i byen, andre gange måske over 1.000.
»Vi er i før-kristen tid. Så det kan tænkes, at man samlede mennesker i husene, når de skulle afholdes offerfester, politiske stormøder, militære samlinger, eller hvis der skulle laves noget på Dannevirke,« siger Andres Dobat.
Alt det beskidte var i Hedeby
Derfor var Sliasthorp, der var på størrelse med 14 fodboldbaner, ikke så stor som den nærliggende Hedeby, der bredte sig over omkring 50 fodboldbaner.
»I vikingetiden var alt ikke samlet i én by. Håndværkere, markedsplads og alt det andet beskidte var i en by for sig. Eliten – de religiøse overhoveder og militæret – befandt sig derimod tilbagetrukket i en anden by. Så den regionale elite boede ikke i Hedeby. Den sad fem kilometer væk. «
»Med vores undersøgelser får vi med andre ord også et helt nyt syn på de allertidligste byers anatomi. Og den adskiller sig meget markant fra, hvad vi ser i middelalderen og i dag,« fortæller Andres Dobat.
Historiker: Det er interessant
\ Fakta
Det lader til, at Dannevirke blev bygget af mænd, der boede i Sliasthorp. Arkæologiske dateringer viser nemlig, at Sliasthorp og Dannevirke voksede sig store i de samme år. Kong Godfred oprustede sandsynligvis i området, for at sikre sin militære alliance i Skandinavien mod den karolingske trussel fra Tyskland. Dannevirke og Sliasthorp blev altså bygget for at sikre et militært sammenhold – ikke en landegrænse som dem, vi kender i dag. I vikingetiden havde de nordiske konger nemlig ikke klart definerede riger. De var snarere krigere og politikere, der formåede at skabe alliancer mellem regionale stormænd.
Blandt historikere vækker de nye arkæologiske fund også interesse. Lasse Christian Arboe Sonne er ph.d. i vikingetidshistorie og ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
»Hvis Andres Dobat har fundet en kongsgård i det område, er det helt sikkert interessant – særligt hvis byen kan knyttes til Hedeby. Fra vikinge-byen Birka ved Stockholm kender vi nemlig en lignende model. Dér lå den store by på en ø for sig, og på naboøen lå en kongsgård, hvorfra byen kunne kontrolleres.«
»Historikere og arkæologer har diskuteret, hvorvidt købmænd selv grundlagde vikingetidens byer – eller om et stormandsmiljø stod bag. Hvis Andres Dobats tolkning af fundene er rigtig, tegner de – sammen med bl.a. Birka – et billede af, at stormænd var indblandet, og at store vikingebyer ikke bare opstod af sig selv,« siger Lasse Christian Arboe Sonne.
Sliasthorp var kimen til Hamburg
Dateringer viser da ganske rigtigt også, at Sliasthorp blev opført omkring 100 år før Hedeby. Derfor kan den nyopdagede by sagtens være det sted, hvorfra købmandsbyen blev planlagt.
Andres Dobat mener, at det kan være er et tegn på, at hele byudviklingen i den nordtyske/sønderjyske region begyndte med Sliasthorp.
Bebyggelsen, vi har fundet, er den eneste i egnen, der passer perfekt med det, de skriftlige annaler fortæller om Sliasthorp. Nemlig, at der var en magtbase bag Dannevirke.
Andres Dobat
»Det her er fælles europæisk historie. Vi har faktisk fundet rødderne til det, der i dag er Hamburg.«
»Da vikingerne byggede den her by og Hedeby, var de en forløber for Slesvig, der i den tidlige middelalder blev den store handelsby i regionen. Slesvig var igen forløber for Lübeck, der i dag er blevet afløst af Hamburg. Vi graver ved verdensøkonomiens rødder,« siger Andres Dobat.
Gravearbejdet fortsætter. Siden Andres Dobat fandt de første genstande med sin metaldetektor i 2003, har der været to udgravninger – i 2010 og 2011.
Senere på sommeren rejser graverholdet, der også tæller arkæologer fra universiteterne i Harvard, Cambridge og Paris, igen til det spændende område ved byen Füsing, 30 kilometer syd for den dansk-tyske grænse.
Det er fortrinsvis unge arkæologer, der står bag udgravningen af den sagnomspundne vikingeby Sliasthorp. (Foto: Aarhus Universitet)
Et guldarmbånd var det første fund, Andres Dobat gjorde med sin metaldetektor. Det blev starten på et stort arkæologisk eventyr. (Foto: Aarhus Universitet)
Andres Dobat er trods sin relativt unge alder en erfaren arkæolog. (Foto: Aarhus Universitet)
Med geofysiske apparater kunne arkæologerne afsløre, at der gemte sig krukker og sten i mulden. Men de mange smukke glasperler og skår kunne maskinerne ikke spotte, så de var en behagelig overraskelse for arkæologerne, da de fik mulighed for at grave. (Foto: Aarhus Universitet)
Vikingebyen var placeret strategisk klogt ved Schlei-fjorden i Nordtyskland. Det var derfor nemt at transportere gods og mandskab til og fra byen med skib. (Foto: Aarhus Universitet)
Arkæologerne fandt også økser. (Foto: Aarhus Universitet)
Dele fra ride-udstyr og pilespidser er også blandt de 500 metalfund. (Foto: Aarhus Universitet)
Vikingerne, der levede i Sliasthorp, troede på guden Thor. Beviset er en thorshammer-amulet. (Foto: Aarhus Universitet)
Store områder er blevet udgravet. Men der er stadig noget at komme efter, så en ny udgravning går igang senere på året. (Foto: Aarhus Universitet)
\ Sådan fandt Andres den skjulte viking-by
I 2003 kunne Andres Dobat kun drømme om det arkæologiske eventyr, der ventede ham.
Han studerede på det tidspunkt ved universitetet i Kiel, og beskæftigede sig med området omkring vikingebyen Hedeby ved den dansk-tyske grænse. Den unge mand undrede sig over, at der ikke fandtes andre vikingebyer i området.
Han kom frem til, at man muligvis bare ikke havde set ordentlig efter. Så det satte han sig for at gøre.
-
Andres Dobat gik i de arkæologiske arkiver og undersøgte, hvilke steder i regionen hans fagfæller tidligere havde gjort fund fra vikingetiden. De steder rejste han til med sin metaldetektor.
-
Ved en bugt nær byen Füsing var der jackpot. Et guldarmbånd skabte udsving på metaldetektoren.
-
Andres havde på fornemmelsen, at der kunne være mere at finde på dét sted. Han fik derfor en kollega til at flyve rundt over markerne i området. Jorden er nemlig meget mere frugtbar de steder, hvor væggene på gamle vikingehuse har stået. Så frugtbar, at kornet forbliver længere modent end i det omgivende areal. På fotografierne fra flyveturen kunne den unge arkæolog da også ganske rigtigt se omridsene af huse i kornet på markerne ved Füsing. Han var ikke i tvivl om, at det drejede sig om grubehuse. Det stod klart, at området gemte på store arkæologiske skatte, men at det ville kræve mere avancerede undersøgelser at fastslå, hvor store de var.
- Arkæologer fra Kiels Universitet i Tyskland målte ved hjælp af geofysiske måleapparater magnetfeltet lige over jordoverfladen i området. Målingerne viste, at der lige under jorden lå over 100 grubehuse og en masse genstande og ventede på at blive udgravet.
I 2010 lykkedes det Andres Dobat at få en bevilling fra Carlsbergfondet til at finansiere en udgravning. De flotte fund betød, at udgravningerne fik lov til at fortsætte i 2011 og 2012.
