Sådan slipper du for støj på kontoret
Ny dansk ph.d.-afhandling viser, hvordan tekstiler kan bruges til at skrue ned for støj-niveauet på kontoret. Eksempelvis giver stofskildpadder bedre rumklang.
Denne 'stof-sky' kaldet Nimbo er en af Cecilie Bendixens forslag til, hvordan man kan bruge tekstiler til at nedbringe støj i rum uden at ødelægge nutidens arkitektoniske mode. Folderne i tekstilet er rigtigt gode til at indfange lyd, så den ikke bliver kastet rundt i rummet. (Foto: Ole Akhøj)

Der var en gang, hvor væg-til-væg-tæpper, velourgardiner og store polstrede sofaer var in.

Sådan er det ikke mere.

Den arkitektoniske mode dikterer stilrene rum med glatte overflader i beton, glas og stål, der ikke efterlader meget plads til de engang så eftertragtede tekstiler. 

Det har dog haft sine omkostninger at skille sig af med de polstrede møbler, tæpper og gardiner.

I takt med, at tekstilerne er forsvundet ud af både private og offentlige rum, har lyden, ekkoene og støjen overtaget pladsen.

Nu viser en ny ph.d.-afhandling, hvordan vi kan få de lyddæmpende tekstiler tilbage.

»I min ph.d.-afhandling viser jeg, at man ved at bruge tekstilerne ’rigtigt’ kan få dem til at være lydabsorberende uden at gå på kompromis med nutidens særlige udtryk i arkitekturen,« fortæller ph.d. Cecilie Bendixen fra Center for Teori og Metode, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Stofskildpadden 'Priel' er en anden af Cecilie Bendixens designforslag. Priel er cirka én meter lang og kan placeres i et rum for at tage brodde at akustikken og give rummet et mere æstetisk udtryk. (Foto: Ole Akhøj)

Cecilie Bendixen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen ’Så vidt et rum’, der anviser veje til tekstilernes mulige renæssance.

Problemet er lys og plads

Til grund for ph.d.-afhandlingen ligger konsekvensen af de sidste hundrede års fokus på lys og luft i stuer, kontorer, institutioner, skoler, museer og samtalekøkkener med flere. Vi vil have store vinduer, få møbler og højt til loftet.

Konsekvensen er lyd, der uhindret kan springe rundt mellem lofter, gulve og vægge i materialer, der kaster lyden effektivt tilbage og giver en såkaldt lang efterklangstid, hvor det runger som i en kirke.

Den dårlige lyd har konsekvenser.

»Rum med dårlig akustik har en indvirkning på folk. Det kan gøre det svært at have en samtale og kan sågar give træthed, koncentrationsbesvær eller stress. Derfor giver det også mening at kigge på tiltag, der kan dæmpe akustikken. Her kan tekstilerne få et comeback,« siger Cecilie Bendixen.

Undersøgelse af tekstilers potentiale

Cecilie Bendixen har i sin afhandling undersøgt:

  1. Hvilke kvaliteter ved tekstiler, der giver dem god lydabsorberingsevne.
     
  2. Hvordan tekstiler kan formes for at give god lydabsorbering.
     
  3. Hvor i rum tekstiler kan placeres for at give god lydabsorbering.
     
  4. Hvordan tekstiler kan benyttes til lydabsorbering uden at kompromittere rummets arkitektoniske udtryk.

Den sidste del af undersøgelserne beroede på Cecilie Bendixens fortolkninger af nogle kunsthistoriske teorier, der netop omhandlede, hvordan materialer og former var med til at skabe det visuelle indtryk af et givent rum.

Folder i tekstilerne er rigtig gode til at give bedre akustik, uden at rummet bliver mere lukket. Designforslaget 'Brydning' viser, hvordan folderne i tekstilet gør, at det arkitektoniske udtryk i tekstilen ikke virker som en væg. (Foto: Ole Akhøj)

»Jeg kobler på den måde, hvordan tekstiler skal formes og placeres i rummet for at give den bedste lyd, med, hvordan tekstilerne skal formgives og placeres i rummet for at give det arkitektoniske udtryk, vi gerne vil have. Her sørger jeg i min forskning for, at de to elementer samstemmer,« fortæller Cecilie Bendixen.

Foldede tekstiler er godt

Cecilie Bendixens undersøgelser viser, at stof med en vævningstæthed, der hverken var for tæt eller for løs, giver den bedste lydabsorberende effekt. Derimod er stoftypen mindre relevant.

Desuden viser forskningen, at folder i tekstilerne (som i et gardin der er trukket for) er en rigtig god idé, da folderne både forbedrer akustikken og også kan bruges til at give et meget nutidigt indretningsudtryk.

Det skaber spændende anvendelsesmuligheder.

»Vægge af foldet tekstil er et godt eksempel på en god brug af tekstil i store rum. Tekstile vægge giver ikke så afgrænsende en følelse som almindelig vægge. Det gør, at man kan lave ruminddelinger med tekstiler og samtidig få følelsen af at sidde i et stort rum – eksempelvis et kontorlandskab - da tekstilerne er bevægelige og gennemsigtige. Tekstilerne ville også absorbere lydene,« fortæller Cecilie Bendixen.

Skildpadder på gulvet

Blandt Cecilie Bendixens designforslag finder man former og teksturer (se billeder til højre), der kan gå ind og give rummet et bedre lydklima uden at være hverken tunge eller klodsede eller ændre på rummets arkitektoniske æstetik.

Cecilie Bendixen håber på, at hendes forskning kan være med til at give designere og arkitekter et nyt værktøj til at lave rum med mindre støjforurening ved at bruge tekstil.

»Resultatet af min afhandling er en række retningslinjer, der er eksemplificeret i mine designs for, hvordan man skal formgive noget tekstil, for at det fungerer akustisk og arkitektonisk. Det håber jeg, at designere og arkitekter vil bruge i fremtiden,« siger hun.