Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig
Danske, tyske og finske unge ser alle Anden Verdenskrig som en vigtig historisk begivenhed. Men der er stor forskel på, hvordan de unge opfatter krigen.
soldater anden verdenskrig heroisere

Danske unge heroiserer modstandskæmpere fra Anden Verdenskrig, mens de er langt mindre bevidste om, at flere tusinde danskere meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste – ligesom disse soldater fra Frikorps Danmark. (Foto: Nationalmuseet)

 »De lange skygger efter en vanskelig fortid.«

Sådan lyder den næsten poetiske titel på et nyere studie, som beskriver, hvordan danske, tyske og finske unge opfatter Anden Verdenskrig.

Studiet efterlader ingen tvivl om, at de unge opfatter krigen som den vigtigste begivenhed i det 20. århundrede. Men der er imidlertid stor forskel på, hvilke 'lange skygger' den skelsættende krig har efterladt sig blandt nutidens unge i de tre lande.

»De danske og finske unge har generelt et snævert og nationalt syn på Anden Verdenskrig. De tyske unge er langt mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser krigen havde i resten af Europa,« siger Carsten Yndigegn, som er lektor ved Institut for Statskundskab og Offentlig Administration på Syddansk Universitet og en af forskerne bag det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Youth Studies.

Historien kort
  • Danske og finske unge i studiet har forskellige fjendebilleder for Anden Verdenskrig.
  • Tyske unge har stor viden om krigen, men flere unge i studiet ønsker ikke længere at bære personlig skyld for nazismens forbrydelser.
  • Danske unge stoler på historiebøger og skolens fremstilling af krigen, mens finske og tyske unge er mere skeptiske og har større tillid til familiens krigshistorier. 

Krigen kaster stadig skygger

De unge deltagere i undersøgelsen er 16-25 år gamle, og dermed er de flere generationer fra at have oplevet krigen, som hærgede store dele af verden i perioden 1939-45.

Alligevel er krigen fortsat nærværende og betydningsfuld blandt mange unge, viser undersøgelsen.

»Mange af de unge har fået overleveret en erindring om besættelsen fra familien. Det gjaldt både i Danmark, Tyskland og Finland. Så krigen er stadig en aktiv del af bevidstheden hos mange unge,« siger Carsten Yndigegn.

Når de danske unge tænker på verdenskrigen, er det imidlertid hverken holocaust, invasionen i Normandiet eller atombomberne i Japan, som står stærkest i erindringen.

»De danske unge havde en meget national tilgang til Anden Verdenskrig. De fokuserede i høj grad på modstandsbevægelsen i Danmark, og de udtrykte en fascination og respekt for modstandsfolkene. På den måde har de danske unge et mere positivt og heroisk syn på krigen end de tyske unge,« fortæller Carsten Yndigegn, som har stået for den danske del af undersøgelsen sammen med sin kollega lektor Klaus Levinsen.

hitler anden verdenskrig nazisme unge syn efterkrigstid

Danske og finske unge har et meget nationalt perspektiv på Anden Verdenskrig, mens tyske unge er langt mere opmærksomme på krigens konsekvenser i andre lande, viser undersøgelsen. (Foto: Das Bundesarchiv) 

Modstandsbevægelsen heroiseres

Sådan har forskerne gjort

Data i det nye studie stammer fra forskningsprojektet MYPLACE – Memory, Youth, Political Legacy and Civic Engagement (2011-2015).

Projektet har indsamlet data om unges politiske engagement og deres erfaring af historien gennem både spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med 16-25 årige unge i 14 europæiske lande.

I det nye studie zoomer forskerne ind på data vedrørende Anden Verdenskrig fra Danmark, Tyskland og Finland.

I alt har mere end 800 unge fra hvert af de tre lande svaret på spørgeskemaer. Herudover er 60 unge i hvert land blevet interviewet af forskerne (kvalitative interviews).

I Danmark kommer de unge deltagere i undersøgelsen alle fra Odense.

Kilder: Journal of Youth Studies

De danske unges heroiske tilgang til krigen afspejler på flere måder, hvordan generationerne før dem husker Anden Verdenskrig, påpeger professor Anette Warring fra Roskilde Universitet.

Hendes egen forskning har vist, at der i tiden efter krigen blev opbygget, hvad hun kalder, en 'kollektiv erindring' om besættelsestiden. I denne erindring er Danmark en modstandsnation og modstandskampens helte spiller en klar hovedrolle. Derimod har det nærmest fortonet sig i glemsel, at der faktisk var langt flere danskere, som arbejdede for den tyske besættelsesmagt eller meldte sig under de tyske krigsfaner, siger Anette Warring.

»De unges syn på krigen følger i høj grad den dominerende erindring om krigen, som vi kender den fra de voksne. Det er en fortælling, hvor modstandsbevægelsen står uantastet som de gode og som det moralsk-etiske grundlag i forhold til krigen,« siger Anette Warring, som forsker i erindring og historiebrug, men ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Nuancering er gået forbi de unge

Generelt er den kollektive erindring om besættelsestiden imidlertid blevet mere nuanceret i de senere år, men det ser man kun få spor af blandt de unge i undersøgelsen, påpeger Anette Warring.

Med nuanceringen er vores fælles fortælling om besættelsestiden ellers i højere grad begyndt at inkludere dem, der stod på den anden side af modstandskæmperne. Det gælder eksempelvis de danske nazister, tyskerpigerne (se faktaboks) og danskere, som frivilligt meldte sig til tysk krigstjeneste.

»De var i mange år marginaliseret og ekskluderet fra den fælles, nationale erindring om krigen. Men i de senere år er der sket en nuancering, så erindringen om besættelsestiden ikke kun handler om modstandskampen. Det undrer mig, at man ikke ser spor efter denne nuancering blandt de unge i undersøgelsen,« siger Anette Warring, som også undrer sig over, at hverken holocaust eller Danmarks samarbejdspolitik med Tyskland (se faktaboks) rager højere op i de danske unges bevidsthed om Anden Verdenskrig.

Finske unge ser Rusland som fjenden

De finske unge i undersøgelsen havde ligesom de danske en meget national tilgang til Anden Verdenskrig. I deres fortælling om krigen bliver det i høj grad undertrykt, at Finland var allieret med Nazityskland i store dele af krigen (1941-44).

»De finske unge kom stort set ikke ind på, at Finland oprindeligt havde en alliance med Tyskland. Derimod fokuserede de meget på den ret beset heroiske indsats, som finske krigsveteraner ydede i vinterkrigene, hvor Finland kæmpede mod Sovjetunionen,« siger Carsten Yndigegn.

Anden Verdenskrigs-ordbog:

Samarbejdspolitikken var en særlig ordning, som eksisterede mellem Danmark og Tyskland under besættelsen. Det er også betegnelsen for den politik, den danske regering førte overfor besættelsesmagten frem til den 29. august 1943.

Tyskerpiger var en nedsættende betegnelse, som blev brugt om danske kvinder, som indledte romancer med tyske soldater under besættelsen.

Holocaust er en betegnelse for nazismens systematiske forsøg på at udrydde jøder under Anden Verdenskrig. Holocaust kostede ca. 6 mio. jøder livet.

Kilder: Den Store Danske, Danmarkshistorien.dk

»Her minder de finske unges erindring lidt om de danske unge – der fokuseres på det positive og heroiske, men der sker en forglemmelse af det knap så positive.«

Mens både de danske og finske unge har en national tilgang til Anden Verdenskrig, adskiller fjendebilledet sig i de to lande. For de danske unge er det ensidigt rettet mod Tyskland. Hos de finske unge er det primært rettet mod Sovjetunionen, konkluderer forskerne.

Tyske unge har internationalt perspektiv

I Tyskland er de unge deltagere i undersøgelsen udmærket klar over, at deres land bærer det tunge ansvar for krigen og nazismens forbrydelser.

»De tyske unge er fuldstændig klar over, at deres land førte krig, ikke bare i Europa, men også udenfor. De er slet ikke i tvivl om, hvad Anden Verdenskrig handler om. Men man begynder også at se, at de unge ønsker at komme videre. Flere af dem gav udtryk for, at de ikke personligt kan blive ved med at bære skylden for, hvad der er sket i fortiden. Længe før de blev født,« siger Carsten Yndigegn, som har været med til at interviewe danske unge, men kun har fået refereret resultater fra Tyskland af sine tyske kolleger.

»Der er ikke tale om, at de tyske unge negligerer eller bortforklarer holocaust eller Tysklands ansvar som aggressor i krigen. Det er mere, at de ikke mener, at de personligt skal blive ved med at gå og føle sig skyldige.«

holocaust jøder anden verdenskrig tyskland nazisme

Nutidens tyske unge skal forholde sig til, at deres land har begået umådelige krigsforbrydelser, herunder holocaust – folkemordet på jøder under Anden Verdenskrig. (Foto fra Buchenwald koncentrationslejr i 1945 af H. Miller) 

Føler tyske unge skyld?

Netop skyldfølelsen over nazismens forbrydelser er tidligere blevet belyst blandt tyske unge. Resultatet udkom som en del af bogen 'Opa war kein nazi' (Bedstefar var ingen nazist) fra 2001 og var noget anderledes end resultatet fra den nye undersøgelse, påpeger Anette Warring.

»Undersøgelsen er lidt ældre, men den viste, at tre ud af fem unge havde skyldfølelse over nazismen. Det undrer mig, at de ikke har inddraget resultaterne fra undersøgelsen i det nye studie og diskuteret, hvorfor de får forskellige konklusioner,« siger Anette Warring.

Samme tyske undersøgelse viste, at selvom de tyske unge ikke havde tendens til at fortrænge de konfliktfyldte sider af deres lands historie, så var erindringen mere rosenrød, når det kom til deres egen familiehistorie.

»Undersøgelsen viste, at de tyske unge havde en meget faktuel viden om nazismens forbrydelser og tyskerens medansvar. Det var en kognitiv viden, som de brugte i skolesammenhæng. Men når de skulle fortælle, hvad deres bedsteforældre lavede under krigen, så det anderledes ud. Hvis man skulle tro på alle de interviewedes svar om deres bedsteforældre, ville det betyde, at der slet ikke havde været nogen nazister i Tyskland,« fortæller Anette Warring.

En vanskelig fortid?

Forskerne har valgt se på unge fra Danmark, Tyskland og Finland, fordi alle tre lande skal forholde sig til »en vanskelig fortid«.

Tyske unge skal forholde sig til, at deres land under Nazistpartiets diktatoriske ledelse optrådte som den aggressive part, der udløste krige, men endte med at lide nederlag – og stod med ansvaret for umådelige krigsforbrydelser, herunder holocaust.

Finske unge skal forholde sig til, at deres land under krigen havde skiftende alliancer og roller. Finnerne blev angrebet af Sovjetunionen i 1939, men allierede sig herefter med Tyskland og genoptog kampen mod russerne i 1940- 1944. Efter en fredsaftale med Sovjetunionen i 1944 drev finnerne herefter i Laplandskrige tyskerne ud af det nordlige Finland.

Danske unge skal forholde sig til, at den danske regering kapitulerede ved tyskernes besættelse. Regeringen indgik først i et politisk og senere et rent administrativt ledet samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Samarbejdspolitikken blev dog i stigende grad udfordret af modstandsbevægelsen.

Kilder: Journal of Youth Studies, Carsten Yndigegn

Tyske unge heroiserer bedsteforældre

Med andre ord 'glemte' de tyske unge deres egen families medskyldighed i krigen. Selvom bedsteforældrene måske endda ærligt havde fortalt deres børn og børnebørn, at de havde afvist at skjule krigsfanger under krigen, blev historien med tiden forandret af efterkommerne, så bedstefar og bedstemor netop havde skjult og hjulpet krigsfanger, forklarer Anette Warring.

»Der skete en slags kumulativ heroisering – det vil sige, at bedsteforældrene blev større og større helte, efterhånden som deres fortælling blev genfortalt af de følgende generationer. Det handler selvfølgelig om, at det er svært at se sin elskede bedsteforælder som værende medskyldig eller passiv medskyldig i nazismens forbrydelser,« siger Anette Warring.

Dermed findes der altså også spor af en vis grad af fortrængning af konfliktfyldte sider af historien blandt tyske unge – på trods af, at Tyskland siden 1980’erne har ført en skolepolitik med et bevidst fokus på fordømmelse af nazismens forbrydelser og befolkningens medansvar, påpeger Anette Warring.

»Jeg synes, det er med til at vise, at hvis man bare smider fakta efter folk, som de skal kunne stå på et ben og opremse, så bliver historien ikke forbundet med en emotionel forståelse af, hvordan et så brutalt regime kunne vokse frem i det tyske samfund. Så kan man ikke i tilstrækkelig grad bruge historien som læremester i nutiden,« mener Anette Warring.

Stoler mere på familien end skolen

I både Tyskland og Finland gav de fleste unge i den nye undersøgelse også udtryk for, at de stolede mere på familiens fortællinger om krigen end på de officielle fremstillinger. De tyske og finske unge nærede altså en vis skepsis over for historiebøgerne og skolens undervisning, mens de stolede mere på deres forældre og bedsteforældre.

»Den samme problematik så vi ikke blandt de danske unge. De stolede både på deres families historier og på undervisningen i skolen,« fortæller Carsten Yndigegn.

Både Carsten Yndigegn og Anette Warring mener, at de danske unges tillid til de officielle fremstillinger af krigen skyldes, at Danmarks forhold og forståelse af Anden Verdenskrig trods alt er mindre konfliktfyldt end tyskernes og finnernes.

»I Danmark har der været mange konflikter om fortolkningen af krigen, blandt andet når det gælder samarbejdspolitikken. Men det er trods alt for intet at regne med, hvor dramatisk og differentieret historiefortolkningen har været i Tyskland og Finland,« siger Anette Warring.

»Den danske fortolkning er trods alt langt mere præget af konsensus, og det tror jeg giver en højere grad af tillid til de officielle historier om krigen.«

Uanset hvad er kampen om, hvordan Anden Verdenskrig skal huskes og fortolkes langt fra forbi. Krigen bliver fortsat brugt i politiske kampe, og selv nutidens unge kan blive politisk påvirkede af krigen – læs et eksempel på dette i boksen herunder.

Eksempel: Sådan kan Anden Verdenskrig påvirke nutidens unge
modstandskamp tyskland danmark anden verdenskrig

En ung dansk mand sympatiserede med nazismens ideer, men han blev omvendt efter at være blevet bekendt med den danske modstandskamp. (Foto: Das Bundesarchiv)

Et konkret eksempel på, at unge fortsat kan blive påvirket politisk af Anden Verdenskrig, var en mandlig dansk deltager i undersøgelsen.

Den unge mand havde tidligere sympati for nazismens ideer, forklarer Carsten Yndigegn. På et tidspunkt kom han imidlertid i kontakt med en person, som forklarede ham om den danske modstandsbevægelse under besættelsen.

»Han begyndte at gå meget op i modstandsbevægelsen og brændte for det. Det ændrede helt hans syn på fortiden og politik. Det er jo svært både at brænde for modstandsbevægelsen og samtidig sympatisere med deres fjender, nazisterne,« siger Carsten Yndigegn og tilføjer:

»Jeg tror stadig, man ville kalde den unge mand for nationalistisk populist, men det er et meget konkret og tydeligt eksempel på, hvordan fortiden kan være med til at forandre vores syn på politik og på nutidens samfund.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker