Nyt studie ripper op i strid om danske vikinger i England

Vikingerne plyndrede, hærgede og fik i en periode kongemagt over England. Men hvor mange danske vikinger drog egentlig vestpå og bosatte sig på de britiske øer?

Et stort DNA-studie har vakt heftig debat, fordi studiet – modsat flere arkæologiske fund og historiske dokumenter – viser, at danske vikinger havde »relativt begrænset« indflydelse på englænderne.

»Vi ser ingen klar genetisk evidens for danske vikingers besættelse og kontrol over store dele af England,« skriver DNA-forskerne i deres undersøgelse, som blev offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature i 2015.

Et nyt studie kommer nu med kritik af DNA-forskernes undersøgelse og konkluderer i stedet, at danske vikinger var massivt til stede i England.

Mere præcist drog 20-35.000 danske vikinger vestover og bosatte sig i England, regner forskerne sig frem til ved hjælp af en matematisk model.

\ Læs mere

Se grafik over vikingernes rejser

Kritik: DNA-forskerne tager fejl

»Vi mener ikke, at Nature-studiets analyse af de danske vikinger er rigtig. Vi mener, de tolker forkert på DNA-materialet, og de tager ikke højde for alle de arkæologiske fund og den viden, som historikere og arkæologer har opbygget om danske vikinger i England,« lyder opsummeringen af kritikken fra Jane Kershaw, som er arkæolog ved University College London og forsker i vikingetiden.

I det nye studie, som er publiceret i arkæologi-tidsskriftet Antiquity, fremfører Jane Kershaw og hendes kollega en alternativ fortolkning af DNA-materialet, som omhandler de danske vikinger (det vender vi tilbage til senere i artiklen.)

Samtidig fremlægger forskerne bevismateriale fra sprogforskning, skriftlige kilder og fra arkæologiske fund og konkluderer, at det samlet set peger på »storstilet tilstedeværelse af danske vikinger i England.«

\ Læs mere

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

»Det hele passer smukt sammen«

Den danske vikingeforsker og professor Søren Sindbæk fortæller, at den nye beregning af, at 20-35.000 danske vikinger flyttede til England »ligger på midterbanen, men måske lidt over gennemsnittet« i forhold til arkæologers gængse opfattelse af, hvor mange vikinger der bosatte sig i Storbritannien.

»Det er meget interessant, fordi de giver et ret præcist bud på, hvor mange vikinger der flyttede til England. Både deres analyser af det genetiske materiale og arkæologiske fund peger på, at der var et ganske betydeligt indryk af danske vikinger i England.«

»Det hele passer smukt sammen, og jeg er helt på linje med den kritik, de fremfører af det oprindelige DNA-studies konklusioner om vikingerne,« siger arkæolog og professor Søren Sindbæk, som forsker i vikingetiden ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Han har ikke medvirket i hverken Nature-studiet eller kritikken af det i tidsskriftet Antiquity, men han har gennem mange år fulgt debatten om, hvor mange vikinger der egentlig drog til England.

Klik på tidslinjen og følg danske vikingers rejse til England (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Vildt at rejse til England i 900-tallet

»Med nutidens ører lyder det måske ikke af meget, hvis 20-35.000 vikinger drog til England. Men man skal tænke på, at det var før flyrejser, mobiltelefoner og GPS, så i vikingetiden var der tale om en ganske betydelig migration, når flere tusinde mennesker flyttede til England,« siger Søren Sindbæk.

Den britiske arkæolog og vikingeforsker Steven Ashby påpeger, at debatten om, hvor mange vikinger der flyttede til England har kørt blandt arkæologer og historikere i årtier, uden at de er nået til enighed.

Men nyere arkæologiske fund har alligevel fået en del forskere overbeviste om, at vikingerne formentlig bosatte sig i England i større stil, fortæller Steven Ashby i en e-mail til Videnskab.dk.

»For nyligt er vi begyndt at tro, at bosættelsen var i den større ende af skalaen, og forslaget på mellem 20- og 35.000 bosættere er i overensstemmelse med dette,« skriver Ashby, som forsker i vikinger ved University of York, men ikke har været en del af det nye studie i Antiquity.

\ Læs mere

Hvilke vikinger var barskest: Danske eller norske?

Tog vikingerne deres koner med?

Jane Kershaw, som er en af forskerne bag Antiquity-studiet, er kendt for i høj grad at argumentere for, at vikingerne rykkede til England i hobetal, og at der ikke kun var tale om mandlige krigere – hun mener også, at vikingerne i slæbte deres familier med vestpå.

Hun baserer blandt andet sine teorier på en række nyere fund af metalsmykker, som, hun mener, stammer fra Skandinavien og blev medbragt til England af vikingekvinder.

Ifølge Søren Sindbæk vidner sprogforskningen og historiske optegnelser også om, at vikingerne slog sig ned i England i større stil.

»Sproget i England vidner om en massiv indflydelse fra Skandinavien. En af de ældste skriftlige kilder – den meget berømte ’Dommedagsbog’, som er fra slutningen af 1.000-tallet – laver en optegnelse over alle gårde i England. I optegnelserne kan man se, at i store dele af England findes der skandinaviske navne – altså navne, som ikke traditionelt set har været engelske, men som vi støder på i for eksempel Danmark,« siger Søren Sindbæk.

\ Læs mere

Vikingerne tog katte med på deres rejser

Sproget vidner om vikingerne

Netop sprogforskningen er også et af de argumenter, som forskerne bruger i det nye studie til at argumentere for, at danske vikinger lavede andet end at slås og plyndre i England.

»Rigtig mange stednavne i England har dansk eller skandinavisk oprindelse. Og der er ikke bare tale om navne på store byer eller steder – det er marker, hegn, små bække og ting, som er relateret til landbrug, der har skandinaviske navne.«

»Så det er ret tydeligt, at det er dansktalende bønder, som har navngivet disse steder,« siger Jane Kershaw og tilføjer, at »hun har brugt hele sin akademiske karriere på at argumentere for, at massevis af vikinger bosatte sig i England.«

\ Læs mere

Vikingerne nåede længere ind i England end hidtil antaget

Fik et chok, da hun læste DNA-studie

Derfor fik Jane Kershaw da også lidt af et chok, da hun i 2015 pludselig kunne læse i engelske aviser, at et nyt DNA-studie viste, at danske vikinger ikke havde sat sig synderlige spor i briternes arvemateriale.

»Da jeg første gang læste i Nature-studiet, at de kun kunne finde meget lidt genetisk evidens for de danske vikingers bosættelse i England, fik jeg lidt af et chok.«

»Jeg tænkte; ’Nej, det kan simpelthen ikke passe’. Al min egen forskning er baseret på at argumentere for det modsatte – at der var mange vikinger, der bosatte sig i England,« fortæller Jane Kershaw.

Ringede til forskerveninde

På forfatterlisten til DNA-studiet i Nature stod faktisk en af Jane Kershaws egne veninder – genetiker og forsker ved Warwick Medical School, Ellen Røyrvik. Jane Kershaw ringede hende straks op for at høre, hvad der var meningen.

»Da jeg fik fat på Ellen fortalte hun mig, at i hendes øjne var der var rent faktisk problemer med fortolkningen af de DNA-data, som vedrørte de danske vikinger. Det endte med at blive anledningen til, at vi gik sammen og lavede et modsvar, som er det studie, vi netop har fået publiceret i Antiquity,« fortæller Jane Kershaw.

Det oprindelige DNA-studie i Nature er en generel kortlægning af den britiske befolknings ophav, og både Jane Kershaw og Ellen Røyrvik understreger, at deres kritik ikke gælder hele studiet – men kun den del, som omhandler de danske vikinger.

\ Læs mere

Jagten på Vikinge-DNA

DNA-forsker: Vi er ret sikre

Nature-studiet konkluderer, at angelsaxerne, som kom fra Tyskland og invaderede England i 400-500-tallet, i høj grad formåede at blande sig og få børn med den lokale britiske befolkning. Endda så meget, at Nature-studiet estimerer, at 20 procent af arvematerialet i mange nulevende briter kommer fra angelsaxerne.

De danske vikingers indflydelse er det derimod sværere at få øje på, når man kigger i briternes arvemateriale, mener DNA-forskerne.

»Vi er ret sikre på, at de danske vikinger ikke har efterladt særligt meget DNA i den britiske befolkning,« fortæller Peter Donnelly, som er seniorforfatter på Nature-studiet og leder af ’People of The British Isles’-projektet, som ligger til grund for studiets genetiske data.

Ser på moderne menneskers DNA

Peter Donnelly forklarer, at studiets grundlæggende metode er at sammenligne arvematerialet hos den nulevende britiske befolkning med arvematerialet fra nulevende befolkningsgrupper i andre dele af Europa.

»En af årsagerne til, at vi siger, vi ikke kan se et klart signal fra de danske vikinger, er, at vi ved, at de danske vikinger besatte bestemte dele af Storbritannien – de kontrollerede et stort område, som i mere end 100 år kaldtes for Danelagen (se faktaboks). Så hvis vikingerne havde efterladt sig væsentlige DNA-spor, ville vi forvente, at se deres DNA-spor i disse områder og ikke i alle områder af Storbritannien. Men sådan er det ikke,« fortæller Peter Donnelly.

Denne fortolkning er forfatterne til det kritiske studie i Antiquity imidlertid uenige i.

»Jeg er uenig i deres forventning af, at det danske vikinge-DNA burde være begrænset til bestemte områder. Siden vikingetiden har folk flyttet rundt, og folk fra forskellige områder har fået børn med hinanden. Så ideen om, at vikinge-DNA’et kun skulle være begrænset til et eller to områder af England, giver ikke rigtigt mening for mig.«

»DNA-studiet viser i sig selv, at der er sket en opblanding i lavlandet i England, så det ville være mærkeligt, hvis dansk DNA kun var begrænset til Danelagen,« siger Ellen Røyrvik, som både er forfatter til Nature-studiet og kritikken af det Antiquity.

\ Læs mere

Vikinger kan have brugt solsten til at navigere til Amerika

Blander angelsaxere og vikingers DNA sammen

Ellen Røyrvik mener grundlæggende set, at Peter Donnelly og DNA-forskerkollegerne gør sig skyldige i at blande angelsaxerne sammen med de danske vikinger: En del af det genetiske input, som Donnelly og co. tilskriver angelsaxerne, mener Ellen Røyrvik altså i virkeligheden stammer fra de danske vikinger.

»Den population, som de mener afspejler angelsaxerne, tror jeg også inkluderer danske vikinger. De argumenter, som de bruger til at godtgøre, at der ikke er tale om vikinger, holder ikke,« siger Ellen Røyrvik, som udover at være genetiker også har en akademisk grad inden for arkæologi.

Hun påpeger, at angelsaxerne invaderede England omkring 400-tallet, og inden da levede de i områderne omkring det nuværende Slesvig-Holsten og Niedersachsen i Nordtyskland – det vil sige tæt på Jylland, hvor de danske vikinger senere havde deres gang.

»Der er tale om to befolkningsgrupper, som geografisk set boede meget tæt på hinanden, og derfor kan vikingerne og angelsaxerne være svære at skelne fra hinanden i genetiske studier. Samtidig er vikingerne også kommet til England relativt kort tid efter angelsaxerne. Det giver en ekstra usikkerhed og betyder kort fortalt, at man ikke kan skelne mellem dem,« forklarer Ellen Røyrvik.

‘Umuligt’ at adskille saxere og vikinger

Netop usikkerheden i adskillelsen mellem angelsaxerne og de danske vikinger, gør Peter Donnelly og de andre DNA-forskere også selv opmærksomme på.

I supplerende materiale, som blev offentliggjort samtidig med selve Nature-studiet, indrømmer forskerne, at en »definitiv adskillelse af (det genetiske) input fra saxerne og danske vikinger er umulig.«

Men forskerne tilføjer snart efter, at de »mener, det er sandsynligt,« at danske vikinger kun har afsat sig et begrænset genetisk spor i briterne, fordi de »ikke ser nogen rest af Danelagen i form af en særskilt genetisk klynge i Storbritannien.«

DNA-professor: Vi siger ikke noget definitivt

Peter Donnelly supplerer:

»Det er rigtigt, at vi ikke kan udelukke, at vikingernes efterkommere har flyttet så meget rundt, at vi ikke længere kan se signalet fra vikingerne i bestemte områder. Men de skulle have flyttet rigtig meget rundt, for at et sådant genetisk signal skulle være blevet slettet. Og vi kan ret tydeligt se genetiske signaler fra andre begivenheder, som skete tusinder af år, før vikingerne kom til England.«

»Men ingen kan selvfølgelig sige noget definitivt. Vi forsøger at rekonstruere begivenheder, som skete for mere end 1.000 år siden, baseret på moderne menneskers DNA,« siger Peter Donnelly.

Dansk DNA repræsenteret af sklerosepatienter

Til at repræsentere dansk DNA har Nature-forskerne udvalgt genetisk materiale fra en gruppe patienter i København, som lider af multibel sklerose.

Valget faldt på disse danskere, fordi deres arvemasse i forvejen var kortlagt i detaljen, men Ellen Røyrvik mener ikke nødvendigvis, at de københavnske patienter giver den bedste repræsentation af danske vikinger.

»I kortlægningen af briternes DNA, gjorde vi os meget umage med udvælgelsen af deltagere i projektet. Man kunne for eksempel kun være med, hvis man havde fire bedsteforældre fra det samme område i England. Men vi kunne ikke stille de samme høje krav til det DNA-materiale, vi fik fra andre lande.«

»Materialet fra Danmark kommer kun fra København, og måske er det geografisk set ikke det bedste til at repræsentere vikingerne. Vi ved det ikke, men nogle af patienterne kan måske godt være folk, som er indvandret til Danmark fra andre lande eller har bedsteforældre fra udlandet,« forklarer Ellen Røyrvik.

Forskere får ikke altid deres vilje

Ellen Røyrvik påpeger, at hun også kom med indvendinger imod konklusionerne om de danske vikinger, allerede inden Nature-studiet blev offentliggjort.

»Men vi er mange forfattere på Nature-studiet, og man får ikke altid alle detaljer, som man gerne selv vil have det. Men jeg vil gerne understrege, at jeg er enig i de fleste konklusioner i studiet – bare ikke, når det kommer til fortolkningen af data om de danske vikinger. Data i studiet er excellent, DNA-analyserne er excellente, men det halter med fortolkningen og forståelsen af vikingerne,« siger Ellen Røyrvik.

Videnskab.dk har også bedt den danske DNA-forsker Rasmus Nielsen om at se på både Nature-studiet og krikken af det i tidsskriftet Antiquity. Han understreger, at Nature-studiets DNA-arbejde metodisk set er både banebrydende og nyskabende. Men:

»Når det kommer til den lille delkonklusion af Nature-studiet, som handler om de danske vikinger, er jeg enig i, at de nok har fortolket lidt for hårdt i forhold til, hvad deres data kan bære.«

»Men jeg håber ikke det kommer til at overskygge, at der teknisk set er tale om et meget imponerende studie,« siger Rasmus Nielsen.

\ Læs mere

Vikingerne holdt politiske topmøder i Europa

Modsiger studierne overhovedet hinanden?

Spørger man lederen af Nature-studiet, Peter Donnelly, mener han i virkeligheden ikke, at der nødvendigvis er den store forskel på konklusionerne i Nature-studiet og Antiquity-studiet.

I modsætning til Antiquity-studiet – som anslår, at 20-35.000 danske vikinger flyttede til Storbritannien – sætter Nature-studiet nemlig ikke noget præcist antal på, hvor mange vikinger der flyttede til England. Nature-forskerne skriver blot, at deres data viser et »relativt begrænset input fra danske vikinger« i den britiske befolknings arvemateriale.

»Jeg er ikke sikker på, at vi modsiger hinanden. Det hele er bare et spørgsmål om tal.«

»Selv hvis 25.000 danske vikinger flyttede til England i perioden, ville de stadig kun udgøre en lille andel af den samlede britiske befolkning. Hvis for eksempel den daværende britiske befolkning var på 500.000 mennesker i de områder, som vikingerne besatte, ville de danske vikinger stadig kun udgøre 5 procent af befolkningen. Og så er det ikke så overraskende, at vi ikke ser noget klart genetisk signal fra dem mere end 1.000 år senere,« siger Peter Donnelly.

Der er dansk DNA i englænderne

»Vi siger ikke, at der ikke findes DNA fra de danske vikinger i den britiske befolkning – vi siger bare, at danske vikinger ikke har efterladt sig et væsentligt signal. Angelsaxerne efterlod sig et klart DNA-signal, men det gjorde vikingerne ikke.«

»Men vi ser for eksempel heller ikke noget signal fra normannerne, selvom de invaderede og overtog Storbritannien – de fik ikke nok børn med de lokale briter til at efterlade sig et klart genetisk signal i dag. Den eneste migration til Storbritannien siden Kristus tid, som vi kan se et klart genetisk signal fra, er angelsaxerne,« siger Peter Donnelly.

Ellen Røyrvik mener imidlertid stadig, at der er fejlagtige fortolkninger i Nature-studiet.

»Sat på spidsen: På grundlag af data og analyser i Nature-studiet mener jeg ikke, at man kan sige, at angelsaxerne har haft en betydelig indvirkning på moderne britisk genetik, og at danske vikinger ikke har haft det,« siger Ellen Røyrvik.

Vikingerne havde enorm indflydelse

Et helt præcist svar på, hvor mange danske vikinger der rykkede teltpælene op og flyttede til England, får vi formentlig aldrig. Men uanset, hvor stort et genetisk aftryk vikingerne har efterladt sig, står det klart, at vikingerne kulturelt set, har haft stor indflydelse i England, fastslår arkæologen Steven Ashby.

»Spørgsmålet om antallet af skandinaviske bosættere i England har kørt frem og tilbage i årtier uden nogen reel løsning.«

»For at være ærlig synes jeg ikke, det er særlig interessant at tælle antallet af bosættere. Det står klart, at uanset, hvor mange der var, havde de skandinaviske bosættere en enorm indflydelse på samfundet og kulturen i det, der skulle blive til England,« slutter Steven Ashby.