Nye vinkler på historien

I de seneste 10 år er transnational historie blevet lidt af et buzzword i den internationale historikerverden. Forskningsfeltet har endog fået sit eget leksikon og internetportal.

Men herhjemme har interessen for det nye forskningsfelt været yderst beskeden. Det vil en række historikere på Syddansk Universitet gerne rette op på, og derfor har de skrevet den første bog på dansk, som introducerer transnational historie.

»Langt de fleste historikere arbejder med deres eget lands historie, men nationalstaten er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for analyse af historiske begivenheder og udviklinger. Nationalstater er jo ikke lukkede containere, de er hele tiden blevet påvirket af begivenheder, mennesker, varer og ideer udefra,« siger lektor Nils Arne Sørensen, som både er redaktør og bidragyder til den nye bog ‘Transnationale Historier’.

Han er selv leder af et treårigt forskningsprojekt, der anlægger et transnationalt perspektiv. Under overskriften ‘Amerikansk på dansk’ er en række forskere fra SDU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet således i gang med at afdække, hvordan amerikaniseringen påvirkede Danmark og var med til at forandre landet i årene efter 2. Verdenskrig og frem til 1970’erne.

»Transnational historie har internationalt set vokset sig stærk siden 1990’erne, hvor der i USA var stigende kritik af, at USA – i de amerikanske historiebøger – fremstod som et land befolket af hvide mænd. Der er mange grupper, som ikke kan se sig selv som en del af denne historie, og historikere forsøger derfor i stigende grad at finde ud af, hvordan USA er blevet multikulturelt, og det er her, det transnationale blik kommer ind i billedet,« siger Nils Arne Sørensen.

Vores globale fortid

Langt de fleste historikere arbejder med deres eget lands historie, men nationalstaten er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for analyse af historiske begivenheder og udviklinger.

Nils Arne Sørensen

For når historikerne stiller andre spørgsmål og bruger grænseoverskridende perspektiver, får de nye indsigter i nationalhistorien.

»Globalisering har været på dagsordenen for politiske diskussioner i de seneste 20 år, men globaliseringen er jo ikke ny, den fandtes også i fortiden, og det kan vi som historikere være med til at vise,« siger Nils Arne Sørensen, som da også kan pege på striber af ældre historiske udgivelser med perspektiver, der overskrider landegrænser. »Men for hver ny historiebog med transnationalt perspektiv udkommer der 500 med traditionelt nationalt perspektiv, så det er stadig nationalstats-vinklen, der dominerer,« siger Nils Arne Sørensen.

Og det er der faktisk en historisk forklaring på. For historie som videnskab blev født samtidig med, at de nationalistiske bevægelsers vandt frem i midten af 1800-tallet. Det nye fag påtog sig derfor at give de nationalistiske påstande om nationens dybe historiske rødder et videnskabeligt belæg – og den fødselsgave præger fortsat historiefaget.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, SDU