Det ér et helt utroligt fund, som er blevet gjort i Hørning, ikke så langt fra Skanderborg. En gravplads, som blandt andet har afsløret en kæmpe kammergrav, som har tilhørt en meget betydningsfuld rytter.
\ Læs mere
\ Historien kort
- Offentligheden inviteres med, når arkæologerne til foråret begynder at udgrave en gravplads fra vikingetiden nær Skanderborg.
- De åbne udgravninger er del af en ny trend, hvor arkæologien i stigende grad bliver iscenesat, og såvel arkæologer som historiske personligheder fremstilles som en slags realitystjerner.
- Åbne udgravninger tiltrækker langt flere publikummer end de lokale museers faste udstillinger.
Men hvad der for dig og mig måske er endnu mere bemærkelsesværdigt er, at arkæologerne faktisk lader offentligheden komme med, når de åbner for gravpladsen og går på jagt i dens indhold i foråret 2017. ’Vikingen fra Fregerslev’, som de kalder ham, har endda fået sin egen hjemmeside, hvor han er portrætteret med langt hår, stort skæg og rank ryg på sin hest – som en ægte viking.
Udgravninger bliver til events
Hele ’showet’ dækker over en trend, som vi formentlig kommer til at se meget mere af inden for arkæologiens verden, lyder det fra professor og arkæolog Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet. Udgravningerne bliver i stigende grad gjort til ’events’, forklarer professoren.
»Den åbne strategi er helt klart en trend. Museerne er i fuld gang med at opdatere sig til nutidens reality-verden, der spiller på en bestemt slags fiktion, som lægger sig tæt op ad virkeligheden. Man har opdaget, at den model faktisk er en brugbar måde at formidle fortiden på,« siger han og fortsætter:
»Den arkæologiske udgravning er en fantastisk nu-og-her-situation, og hvis vi kan tydeliggøre den som reality, får vi formidlet noget for nogen, som ellers ikke ville blive fanget af det historiske sus.«
Gravpladsen med den ekstraordinære kammergrav blev første gang undersøgt i 2012. Søren Sindbæk er en af de tilknyttede arkæologer på den egentlige udgravning, som starter 18. april 2017.
Åbne udgravninger er publikumsmagnet
Den helt store fordel ved at omlægge formidlingen af det arkæologiske arbejde er tiltrækningskraften. Invitationen til at følge selve gravearbejdet fra første parket er en uovertruffen publikumsmagnet, fortæller Søren Sindbæk.
\ Forskningsudgravning
Projektets første del er netop blevet fuldfinansieret med bevillinger fra Augustinus Fonden og Den A. P. Møllerske Støttefond samt midler fra Slots- og Kulturstyrelsen og Skanderborg Kommune.
Der er altså ingen bygherre, der står og hopper og danser, for at udgravningen skal blive færdig.
Kilde: Museum Skanderborg
»Tidligere har man været mere tilbageholdende og tænkt: ’Vi venter lige, til tingene er kommet i hus, og så kan vi vise det frem i en montre på et museum’. Men det er svært at få folk ind i en fast udstilling, der ligner sig selv fra år til år, hvorimod en rigtig spændende event kan trække lige så mange mennesker, som den faste udstilling gør på et halvt år.«
Søren Sindbæk er også en af udgravningslederne på Danmarks femte vikingeborg, Borgring, en attraktion som slet og ret går under den dramatiske overskrift ’Vikingeborgen’ på projektets hjemmeside.
Her tælles ned, på sekundet, til udgravningen starter igen, og de dunkle billeder minder mest af alt om en blodig scene fra Twilight. Attraktionen Borgring har trukket omkring 10.000 besøgende i perioden 1. juli til 31. august 2016.
\ Læs mere
Besøgende kan give værdifuld indsigt
Borgring har vist, at det kan lade sig gøre at åbne for offentligheden uden at forstyrre selve udgravningen, mener Søren Sindbæk. Det kan faktisk gå hen og blive en fordel, når man lader almindelige menneskers undren komme forskningen til gode, påpeger han.
»Arbejdet behøver overhovedet ikke gå i stå af den grund, det har været meget mindre forstyrrende, end vi havde forventet – så længe vi er forberedt på situationen og tager museumsformidlerne og omviserne med ud i marken. At man rækker ud og giver folk mulighed for at komme på banen kan tværtimod give noget værdifuldt tilbage. Når man bliver konfronteret med spørgsmål, kommer man også til at tænke nyt.«
Langt hen ad vejen stiller de besøgende de samme spørgsmål – for eksempel om man kunne sejle til borgen, og om der ikke er noget om, at vandvejen gik direkte derfra og til kongesædet i Lejre – men af og til dukker der uventede input op.
Som da en ældre mand på en rundvisning bemærkede, at han sad inde med oplysninger om rørlægningen af pladsens vandløb. Oplysningerne viste sig at blive af stor betydning for arkæologernes videre arbejde.
\ Læs mere
Vores allesammens historie
Ryttergraven ér et ekstraordinært fund, og det var ikke uden betænkeligheder, at Museum Skanderborg – som står for udgravningen – valgte at åbne op for offentligheden, fortæller projektleder Merete Schifter Bagge.
\ Arkæolog for en dag
I disse år bliver det mere og mere almindeligt at almindelige mennesker får lov at komme besøg på arkæologiske udgravninger og lege ’arkæolog for en dag’, hvor de selv kan få lov at få jord op under neglene.
Kilde: Merete Schifter Bagge
»Vi har været ude i mange overvejelser, særligt fordi vi regner med, at det er så rigt. Gravpladser holder vi næsten altid hemmelige af hensyn til risikoen for, at nogen kommer forbi om natten og hugger noget.«
Muligheden for at dele vores fælles historie endte dog med at vejere tungere end bekymringer for gravrøvere og forstyrrelse af arbejdet, fortæller arkæologen.
»Graven er sikret, også om natten, og de besøgende kommer kun til at forstyrre vores arbejde i mild grad. Det er ikke bare Skanderborg kommunes eller museets historie, det er vores allesammens historie, og en mand som ham her kan have haft meget stor indflydelse på vores land. Det bliver fuldstændig vildt at få lov til at være med til som arkæolog, og det kommer det også til at være for menigmand.«
Sommetider er arkæologi kedelig reality
Som besøgende på udgravningen skal man ikke forvente, at arkæologerne hver dag kommer til at hive sværd og smykker op af jorden, eller at genstandene skinner som i montren på museet for den sags skyld. Arkæologens virkelighed er sommetider ikke andet end jord, jord og atter jord.
Men historiens vingesus kommer forhåbentlig alligevel til at kunne mærkes – bare ved at være tilstede.
»Vi skal ikke regne med, at vi kan hive et helt, glimtende sværd op af jorden, men vi kommer måske til at ane konturerne af noget, som vi så kan fortælle om. Forhåbentlig kan vi give folk fornemmelsen af, hvordan det en gang har været at stå i en gravceremoni på lige præcis det stéd,« fabulerer Merete Schifter Bagge, som også tidligere har arbejdet på en åben arkæologisk udgravning ved Alken Enge. Læs mere om nogle af de spændende fund ved Alken Enge i artiklen ‘Nyfunden massegrav vidner om barbarisk krigsskik‘.
Her kunne de ugentlige rundvisninger sommetider trække over 400 mennesker på en dag, hvilket det lokale museum aldrig havde kunnet matche, fortæller hun.
»Gud ja, nogen har gået her engang«
Merete Schifter Bagge er enig i med Søren Sindbæk i, at inddragelsen af offentligheden også kan give noget tilbage til arkæologerne.
»Det er berigende, for der kommer altid gode kommentarer og forslag til, hvad en genstand eksempelvis kunne være eller nye tanker om, hvordan det har været at være stormand.«
Det er sjovt at få lov at formidle det, man brænder for, uddyber hun. En gensidig oplevelse, som kommer såvel almindelige mennesker – som ofte kan identificere sig med en barnedrøm om at få lov at grave skatte op af jorden – som forskerne til gode.
»Når man har gravet rigtig meget, glemmer man nogle gange, hvor vildt det egentlig er. Men så kommer der nogen forbi, og man begynder at forklare, og så får man den der ’Gud ja, der er nogen, der har gået her og levet her engang’, og så får man en ærefrygt og ærbødighed over at få lov til at få indblik i historien.«
\ Læs mere
Flere reality-projekter i fremtiden
Borgring, Vikingen fra Fregerslev og Alken Enge er måske nogle af de første til for alvor at lukke omverdenen ind i arkæologernes arbejdsproces – men de bliver formentlig langt fra de sidste. Søren Sindbæk føler sig overbevist om, at vi kommer til at se mange flere reality-udgravninger i de kommende år.
»Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se flere projekter, hvor man skruer maksimalt op for publikumsdeltagelsen ved at invitere folk til at komme og være med.«
»I et tilfælde som det her, hvor vi faktisk har en rigtig forskningsudgravning, hvor der ikke er en bygherre, der står og hiver i os, men tværtimod en fond, som gør det, fordi det har hele Danmarks interesse, så er det efter min mening bare om at give den hele armen.«