Arkæologer har gjort et opsigtsvækkende fund på en arkæologisk udgravning på Bornholm: Hele to sten med helleristninger, som kan dateres til yngre stenalder.
\ Historien kort
- Arkæologer har fundet to sten med helleristninger, der stammer fra yngre stenalder.
- Det er første gang, man med sikkerhed kan sige, at mennesker i Sydskandinavien har lavet helleristninger – figurer og symboler hugget i sten – tidligere end bronzealderen.
- Det er et gennembrud, siger en af forskerne. En anden kalder fundet sensationelt.
- Forskerne mistænker, at helleristning-traditionen går endnu længere tilbage og er kommet til Sydskandinavien sammen med agerbruget allerede for 6.000 år siden.
Det gør dem til Danmarks, faktisk Sydskandinaviens, hidtil ældste med omkring 1.200 år, og det skaber begejstring hos forskerne.
Helleristninger er figurer og symboler, som er hugget, skåret eller slebet i sten, og de betragtes typisk som indbegrebet af bronzealderen. Det vil altså sige efter stenalderen.
\ Læs mere
»Det er et gennembrud. Det er det, vi har gået og ventet på at kunne bevise, og det er fantastisk, at vores formodninger endelig bliver indfriet,« lyder det fra chefarkæolog på Bornholms Museum, Finn Ole Sonne Nielsen, som samarbejder med Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet om udgravningerne.
»For os er det sensationelt«
De to sten med helleristninger er begge fundet i forbindelse med en arkæologisk udgravning ved Vasagård, som ligger på det sydlige Bornholm. Egentlig blev den ene sten allerede fundet i en ‘systemgrav’ – en slags grøft – sidste år, men det var ikke alle, der følte sig helt overbeviste om fundets ægthed.
Nogle mente for eksempel, at den første sten måske havde lidt for ‘naturlige’ fordybninger – altså at der ikke var tale om reelle helleristninger udført af mennesker – men med den seneste sten er der ingen tvivl, lyder det fra Rune Iversen, adjunkt ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
»Nu har vi ikke bare bevist det med ét godt, heldigt fund. Hvis der var nogen, der tvivlede på den første sten, må de føle sig overbeviste nu,« siger arkæologen, som selv opdagede helleristningerne på den senest tilkomne sten, der nu er dateret til år 2.900 f.v.t. Den første sten blev dateret til år 3.000 f.v.t.
\ Hvad er en helleristning?
En helleristning er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, slebet eller malet på bjergsider og stenflader og på fritstående sten.
Der er fundet ekstraordinært mange helleristninger på Bornholm sammenlignet med resten af landet.
Helleristninger dateres normalt til bronzealderen ca. 1.700-500 f.v.t. Vasagård-skåltegn-stenene er fra ca. 2.900 f.v.t., dvs. ca. 1.200 år før bronzealderen.
Kilde: Den Store Danske, Rune Iversen
»Sammenlignet med alle mulige guldfund kan en sten med nogle fordybninger måske godt virke lidt mindre blær, men for os er det ret sensationelt at kunne vise, at helleristning-traditionen går så langt tilbage,« tilføjer han.
»Det her er det fældende bevis«
Ifølge Rune Iversen har der været mange indikationer på, at de såkaldte ‘skåltegn’ – den mest simple type helleristninger – kunne stamme fra stenalderen. Blandt andet det faktum, at arkæologerne ofte finder dem på dysser og jættestuer, som er gravkamre, der er bygget af sten og knytter sig til netop stenalderen.
‘Problemet’ indtil nu har været, at tegnene teoretisk set også kunne være påført senere i historien.
»Det lyder jo meget oplagt, at skåltegnene også er lavet i stenalderen, hvor man tydeligvis havde en forkærlighed for store sten. Men stenene lå også blottede i bronzealderen, så de kunne teoretisk set også fint være udnyttet der,« siger Rune Iversen.
På de to sten fra Vasagård kan arkæologerne med sikkerhed sige, at tegnene stammer fra stenalderen. Blandt andet fordi stenene kommer fra arkæologiske lag, der simpelthen ikke har været synlige i bronzealderen.
»Det her er det fældende bevis. Der har været mange indicier, og det har i mange tilfælde været oplagt, at det var sådan, det forholdt sig – men der har også været sådan en ’Ja ja, men det kan vi jo ikke bevise’-attitude. Det kan vi nu,« siger Rune Iversen.
Vasagård flytter på vores forståelse
Vasagård, hvor helleristningerne er fundet, betegner en plads, som ligger cirka to kilometer sydvest for Aakirkeby på Bornholm. Pladsen er egentlig to pladser, som ligger på hver sin side af en ådal og ser ud til at have været brugt som samlingsplads for en lang række rituelle handlinger.
\ Helleristninger i bronzealderen
De nordiske helleristninger fra bronzealderen er blandt de fornemste i verden. Sverige, især Bohuslän (Tanum), har de rigeste fund, men Norge og Bornholm kommer lige i opløbet.
Billedernes motiver er især skibe, Solen og mennesker med for eksempel økser. Samlejescener og pløje- og kampscener er også hyppige.
Kilde: Den Store Danske
Til gengæld har der tilsyneladende ikke boet mennesker på Vasagård.
Arkæologerne har gjort en række opsigtsvækkende fund på pladsen. Blandt andet en stor mængde solsten, som kun findes på Bornholm. Solstenene har måske været brugt som en slags tempelpenge eller amuletter og stammer også fra yngre stenalder.
\ Læs mere
»Tidligere har fokus på både Solen og helleristninger været helt klassiske for bronzealderen, men pludselig kan vi se, at det ikke er noget, der udelukkende hører sig den periode til. Vi daterer helleristningerne til i hvert fald 1.200 år tidligere, end man ellers har kunnet, og det eneste sted, vi indtil videre har gjort det, er på Vasagård-pladsen,« forklarer Rune Iversen.
Hvad betyder skåltegnene?
Arkæologerne fandt i alt ni skåltegn på hver af de to sten – altså i alt 18 helleristninger. Skåltegnene er helt simple, runde figurer, som for det utrænede øje bare ligner en almindelig, rund fordybning i stenen.
I bronzealderens mere eksotiske helleristninger ses de typisk som en ‘del’ af en figur – eksempelvis som hovedet på en figur eller i et hjulkors, som er et rundt symbol for Solen. Sommetider mellem benene på en kvinde, formentlig som et frugtbarhedssymbol.
Med andre ord fungerer skåltegn som en slags basis-legoklods i helleristninger.
Men nogle gange optræder skåltegnene alene, og i de tilfælde er der større usikkerhed omkring, hvad de skal symbolisere, forklarer Rune Iversen. Det gør sig også gældende på de to ‘nye’ Vasagård-sten.
»For de sten, hvor man kun finder skåltegn, har der været mere eller mindre fantasifulde ideer om, hvad de kan repræsentere. Kan det være noget i landskabet, for eksempel gravhøje? Måske stjernebilleder? Nogle gange finder man dem i relation til gamle marksystemer, så et bud kan også være, at de har fungeret som en afgrænsning af markerne og landbruget,« siger han.
\ Hvad er skåltegn?
De mest almindelige helleristninger er de skålformede fordybninger – de såkaldte skåltegn– som er fundet i mange forskellige sammenhænge over hele verden. Skåltegnene er typisk mellem 5 og 10 millimeter i diameter.
Deres betydning er usikker, men fordybningerne tolkes af nogen som tegn på kvindelig frugtbarhed. Andre mener, at de har mange forskellige betydninger og funktioner, alt efter den enkelte sammenhæng de indgår i.
Kilde: Den Store Danske, Rune Iversen
Tegnene er formentlig endnu ældre
Skåltegn er på én gang de mest almindelige helleristninger og samtidig de sværeste at forholde sig til, lyder det også fra Gerhard Milstreu, direktør på Tanums Hällristningsmuseum i Sverige, som ikke selv er involveret i udgravningerne ved Vasagård.
»Skåltegn findes i hele verden – blandt andet i nogle af verdens første hulemalerier. Når de indgår i en figur eller komposition, som vi kan datere, er det ingen sag, men når de ligger spredt rundt omkring for sig selv, som for eksempel på den yngre stenalders dysser (stenalderens store stengrave, red.), primært på dæksten, er det straks noget helt andet.«
Med de nye fund fra Vasagård kan vi nu dokumentere, at helleristningerne også i Norden er meget ældre end bronzealderen. Dateringen på 2900 fvt. gør dem 5.000 år gamle, og bronzealderen startede først for 3.700 år siden i Danmark.
Men de simple helleristninger er formentlig også endnu ældre, mener Gerhard Milstreu.
»Skåltegnene er generelt knyttet til frugtbarhedsgivende kræfter, og man kan sagtens forestille sig, at de kommer hertil sammen med agerbruget, som spreder sig fra Mesopotamien til Sydskandinavien for 6.000 år siden. De er tegn på en kulturforandring,« siger han.
\ Yngre stenalder
Yngre stenalder, også kendt som neolitikum eller bondestenalderen, er den sidste del af stenalderen. Før det kom mesolitikum, mellemste stenalder, og før det palæolitikum, ældste stenalder.
Yngre stenalder er altså den sidste del af stenalderen, og lig den periode hvor man begynder at dyrke korn og holde dyr.
I Danmark dækker yngre stenalder over perioden ca. 4.000-1.700 f.v.t. Yngre stenalder er underopdelt i en tidlig periode (ca. 4.000-3.300), mellem (ca. 3.300-2.350) og sen periode (ca. 2.350-1.700).
Det nytter ikke at tro
Også chefarkæolog fra Bornholms Museum, Finn Ole Sonne Nielsen, føler sig overbevist om, at helleristninger reelt har eksisteret i Sydskandinavien siden begyndelsen af yngre stenalder – også kendt som bondestenalderen. Altså dengang vi stoppede med at være jægersamlere og i stedet begyndte at dyrke agerbrug.
»Nu har vi de endelige beviser for, at de har eksisteret i den mellemste del af bondestenalderen, men personligt tror jeg, at de er endnu ældre. Nu må vi bare vente på nogle heldige fund, der gør, at vi kan rykke dem yderligere tilbage i tiden,« siger han og fortsætter:
»Som arkæologer er vi nødt til at lave nogle billeder og forestillinger af, hvordan tingene har været før i tiden, men det nytter ikke noget at tro – vi må kunne bevise det.«
