Sidste søndag var jeg inviteret til at sidde i et horrorpanel på den lille festival Fantasticon, der sætter fokus på det fantastiske i litteraturen; på sci-fi, fantasy og horror.
Flere af spørgsmålene kredsede om, hvilke følelser, der er karakteristiske for horror – eller gys, som vi også kalder det med et dansk ord.
Og her synes jeg, vi i panelet havde en rigtig spændende dialog med publikum.
Jeg foreslog, at der opstår forvirring omkring en definition af gys/horror, fordi de to ord både betegner en genre og en følelse. Som genre kan man give forskellige definitioner, hvor jeg har givet min definition i bogen ‘I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm‘.
Men hvilke følelser finder man i gys/horror?
LÆS OGSÅ: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm
Uhygge
En medpanelist, der skriver på en ph.d. om horrorlitteratur, Mathias Clasen, pegede på kosmisk horror. Jeg er ikke helt sikker på, hvad han mente med kosmisk, men jeg forstod det som dér, hvor verden pludselig bliver uberegnelig og dermed uhyggelig.
Det uhyggelige forstået som en følelse, der endnu ikke har nået en ‘afklaring’. For eksempel der, hvor man tror, der er et monster, men man endnu ikke har set et. Ligesom i ‘Blair Witch Project’ (1999). Måske er det der, måske er det der ikke, spøgelset …
Spænding
Og så er der selvfølgelig spænding, som i scenen i ‘The Shining’, hvor faren skal undersøge, om der er en død dame på hotelværelset.
Altså en død dame, der er spøgelse og (måske) har taget kvælertag på hans søn Danny.
Sådan en scene skaber følelser, der både inkluderer spænding (er hun der?) og uhygge (er hun et spøgelse?).
LÆS OGSÅ: Vores DNA elsker gyserfilm
Angst
I spændingen ligger i gysergenren også angsten, der forudgriber, at der snart vil ske noget forfærdeligt. Det ved vi jo, at der vil, fordi vi netop ser en gyserfilm og ikke en krimi eller en romantisk komedie. Det engelske ‘anger’ kommer af nordisk ‘angr’, der betyder fortræd eller sorg.
Det danske ‘at angre’ er beslægtet med ‘angst’. Knyttet til angst er også det latinske ‘angor’, sammensnøring af struben.
Angst vil jeg også kalde at ‘være bange’. Så vi er både spændte og bange på samme tid, når Jack banker på døren til hotelværelset.
Frygt
Og hvad er så forskellen på angst og frygt? Frygt kommer af plattysk ‘vruchten’, frygte, og bliver af Nudansk Ordbog kædet sammen med rædsel. Jeg vil dog selv sætte rædsel nedenfor sammen med skræk.
Man kan både frygte for noget, og man kan se frygtelig ud. Her deler frygtelig sig i to betydninger: at se frygtelig ud er relateret til betydningen ‘grim’.
Jeg har ærlig talt svært ved at se forskellen på angst og frygt og vil foreslå, at angst har et objekt (man er overbevist om, at der er et monster, selvom man ikke har set det), mens frygt er mere diffust og uden objekt (man tror, at der måske er et monster), men det er bare mit forslag.
LÆS OGSÅ: Derfor er horrorfilm populære
Skræk og rædsel
Når faren så endelig åbner øjnene og ser, at den smukke, unge kvinde, han kysser, har forvandlet sig til et råddent lig, en gammel hæslig nøgen kvinde med hængepatter og åbne sår, ja, så skriger publikum i kor med Jack (Jack Nicholson), for det er fandeme ren skræk. Ikke bare uhyggeligt.
Kvalme – og humor
Jeg talte om nyere film som ‘Hostel’ og ‘Hostel II’, der vækker kvalme med deres slagteri og parteringer, men også har en distanceret humor, fordi filmene er genrebevidste og har næsten meta-tekstuelle elementer.
Når klienterne vælger ‘værktøj’ i ‘Hostel II’, er det eksempeltvis skildret morsomt med reference til ‘Motorsavsmassakren’. Til gengæld vækker det kvalme, når man i første film ser folk blive parteret levende.
Ubehag
Men der er også ubehaget – en følelse, der ikke tales så meget om. Men man (jeg) kender den fra, når nyhederne f.eks. er detaljerede omkring overfald (»de trampede gentagne gange på offerets hoved«). Det synes jeg er yderst ubehageligt.
Ubehaget er flettet ind i (i hvert fald for mit vedkommende) scener, hvor film skaber kvalme, som scenen i ‘Hannibal’, hvor den gode Dr. Hannibal Lecter spiser af en anden mands blottede hjerne, mens manden er i live og spændt fast til en stol ved spisebordet. Ubehag finder jeg ofte i scener, hvor noget gør ondt, f.eks. i torturscenerne i ‘Syriana’, ‘Rendition’, og ‘Body of Lies’.
LÆS OGSÅ: Derfor elsker vi gys og gru
Afsky
Afsky, tror jeg, hører til det, Julia Kristeva kalder det ‘abjektale’, hvilket er, når vi møder dét, der engang var del af kroppen, men ikke længere er det: spyt, lort, pis, blod, et foster, hår.
I en film som ‘Dark Water’ kommer der for eksempel sort hår ud med vandet i hanerne – det husker jeg som noget, der vakte afsky i mig, og som, jeg synes, var ulækkert. Jeg synes, at andre folks hår er ulækre, når jeg møder dem på eksempeltvis en sæbe, jeg skal vaske hænder med.
Følelserne er biologiske
Biologisk set kan disse følelser sikkert opdeles i, hvad der tjener vores overlevelse på forskellig vis: Vi undgår instinktivt det ulækre, fordi det kan være smittebærende og usundt for os, eller kan være fordærvet og gøre os syge. Hertil hører følelserne afsky, ubehag, og kvalme.
Og når vi møder farlige ting, skal vi enten kunne angribe eller flygte. Det er typisk for gysergenren, at der ikke er en helt, der angriber og overvinder monsteret (som i adventure, sci-fi), men derimod et monster, som vi enten må flygte fra eller underkaste os.
Følelserne uhygge, spænding, angst og frygt hører til forventningen om at møde monsteret (og starter kroppens fare-beredskab), mens skræk vel nok er det biologiske instinkt, der råber til os, at vi skal løbe væk fra faren eller gemme os for den.
Er der flere følelser, der er typiske for gysergenren? Skriv gerne og fortæl, hvad jeg har glemt.
Jeg kan allerede nu tænke på panik, vrede, had. De to sidste er dog mere karakteristiske for genrer som krimi, gangster, drama.
Så hvilke følelser tilbyder gyset os? Hvorfor er det en unik genre?
LÆS OGSÅ: Kvinder er ikke længere gyserfilmenes ofre
LÆS OGSÅ: Derfor er ‘The Witch’ den mest uhyggelige historiske film nogensinde
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
