Annonceinfo

Metroudgravninger afslører skomoden i det historiske København

GalleriValget af kantede eller spidse skosnuder var langtfra ligegyldigt i middelalderen, hvor mode begyndte at præge københavnernes sko. Mænd var de første til at ligge under for modeluner som høje hæle, viser udgravninger.

Emner:
Kong Christoffer den III (1416-1448) viser den spidse sko frem.

Høje eller lave hæle? Kantede eller spidsede snuder? Læder eller tekstil?

Køb af sko indeholder mange valg og ikke bare for nutidens forbrugere.

Skomode har fandtes i mange århundreder, og arkæologiske udgravninger i København viser, at skomode også florerede her så tidligt som i det 14. århundrede.

»Der går virkelig mode i sko i København allerede i 1300-tallet. En sæson skal det være en krum snude, en anden skal de være brede og flade. Hvordan en sko skal se ud, skifter meget,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Hun er arkæolog på Københavns Museum og ved at skrive ph.d.-afhandling om sko fundet i hovedstaden særligt under udgravningen af den københavnske metro.

Tusindvis af sko

Vivi Lena Andersen har et skoskab, faktisk en skocontainer, der ville gøre enhver skofetichist misundelig. Gennem mere end 10 år har hun gravet efter fodtøj, og det har resulteret i op mod 10.000 sko fundet lige under, hvor københavnerne planter fødderne hver eneste dag.

»Skoene vælter nærmest op af undergrunden. Metroudgravningerne har affødt helt enorme mængder af fund af sko af læder, tekstiler, træ med mere. På Rådhuspladsen er der fundet over 4.000 skofragmenter, på Kongens Nytorv er det næsten 2.500. Vi har masser af aflagte sko fra fortidens københavnere,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Fundene af skoene fortæller tydeligt, hvornår københavnerne begyndte at interessere sig for sko som andet end et hjælpemiddel til at beskytte fødderne.

Sål fra den såkaldte komulesko - fundet på Gammel Strand i København. (Foto: Vivi Lena Andersen).

»Den almindelige gængse sko er en ganske en simpel sag. Lavet af læder, syet så den ligner en strømpe med ruskind indadtil og den glatte side ud. Der er en til højre og en til venstre fod, og den er lavet, så den kan snøres tæt eller løst, så der kan komme for i til vinterbrug. Men fra 1300-tallet frem begynder vi at se nye variationer,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Datidens velcrosko

De tidlige sko var ikke egnet til at blive repareret, men til at blive slidt op og smidt ud. Men det betyder ikke, at de ikke var gennemtænkt.

Vivi Lena Andersen finder et billede af en sindrigt konstrueret barnesko frem, hvor der er to korte læderstykker med en stor knude bundet i enden, hvor der på en voksensko kunne være en slags snørebånd.

»De knuder kan så lige trækkes igennem de to slidser dér. Ind, hiv, bang, så er den lukket. Det er simpelthen datidens velcroluk til børnesko,« siger Vivi Lena Andersen.

De tidligt fundne sko bærer præg af at være et hurtigt lavet hjælpemiddel, der kasseres uden de store tanker for genbrug.

»Skoene fra den tid er svære at reparere, og der er gjort få forsøg på det. Det har alt i alt været nemmere og mindre ressourcekrævende at lave en ny,« siger Vivi Lena Andersen.

Mellemøstlig, indisk og polsk indflydelse

Inspirationen til middelalderens skotrends henter københavnerne udefra.

»Der begynder at gå mere og mere mode i den, selv om teknikken stadig er den samme. Først får skoen lidt oval form, så bliver den mere spids, og i 1400-tallet kan en sko nærmest ikke blive lang og spids nok. Den spidse snude bliver et statussymbol,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Sko med rødmalet hæl fra cirka slutningen af 1600-tallet. (Foto: Vivi Lena Andersen).

»I den periode, kan vi ane en vis mellemøstlig og indisk indflydelse, som kommer via Østeuropa og især Polen. Sydpå har de spidse sandaler. Formen tager vi ind, fordi vi gerne vil vise, at vi har kendskab til verden og ønsker at skabe og vedligeholde forbindelser. Klimamæssigt er sandaler ikke det oplagte valg i Danmark, så vi laver vores egne versioner,« siger Vivi Lena Andersen.

Skoenes form skifter fra helt spidse over rundede og over til nærmest firkantede, de såkaldte komule-sko, som er helt ens til både venstre og højre fod.

»Enkelte af skotyperne er meget lidt praktiske. Eksempelvis kan man ikke løbe i de mest ekstreme variationer af komule-skoene, der på grund af udskæringen kun sidder fast helt foran ved tæerne og bagerst ved hælen,« siger arkæologen.

»Men dermed signalerer du også ”Jeg har ikke travlt” med dit valg af sko, og det har kun været overklassen, der har kunnet tillade sig det,« siger Vivi Lena Andersen.

Genbrugssko

Med udbredelsen af de randsyede sko i 1600-tallet sker der et stort skifte i skodesign og i brugen af dem. De nye sko er mere teknisk krævende at fremstille, mere ressourcekrævende og derfor dyrere.

Det gør pludselig skoene værd at reparere og genbruge. Udtjente sko laves om til tøfler. Og skoene har slidmønstre, der viser at flere forskellige har gået med dem.

»Skoreparation eksploderer i 1600-tallet. Den randsyede sko er designet til at blive repareret. Den kan gå i arv og genbruges og har en langt bedre holdbarhed,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Det gælder dog kun for de dele af befolkningen, der har ikke har råd til nye sko hele tiden.

Arkæolog og ph.d.-studerende Vivi Lena Andersen i kølecontaineren, der indeholder tusinder af skofragmenter. (Foto: Københavns Museum)

»Reparationerne er især af de hverdagspraktiske sko. Men vi har også fundet mange fine, meget lidt slidte og alligevel kasserede sko. Nogle har kunnet tillade sig at være ødsle,« konstaterer Vivi Lena Andersen.

Samtidig dukker de såkaldte byttesko op – sko, der skiftevis bæres på højre og venstre fod for at få dem til at vare længere.

»De fleste slider deres sko mest på den ene side. Ved at skifte fordeler man det slid, og forlænger dermed skoens levetid,« siger Vivi Lena Andersen.

Mænd på hælene

Dengang som nu kommer impulserne til skomoden udefra. Men præcis hvor kan der være stor uenighed om.

Vivi Lena Andersen fortæller, at skohistorikere intenst diskuterer, hvor skotrenden med hæle kommer fra, da den dukker op i Danmark omkring år 1600.

»En fraktion spekulerer i, at det var fordi man ville ligne ryttere fra det persiske rige, der brugte hæle for at sidde bedre i hestens stigbøjle. En anden fraktion mener, at hælen på vores breddegrader ser så markant anderledes ud, at det ikke kan være derfra, og at indførelsen skyldes muligheden for bedre at kunne reparere skoen,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Uanset hvad, så kan hun slå fast, at det var mænd, der tog de højere hæle, plateausko og andre trends til sig som de første.

»Hælen er til mænd. Den er udbredt af mænd, den var først moderne til mænd. Kvinderne får først hæle på deres sko senere. I det hele taget er det mændene, der er i front, når det kommer til at ligge under for modens luner,« fastslår arkæologen.

Louboutins røde sko er århundreder bagud
citat»Hælen er til mænd. Den er udbredt af mænd, den var først moderne til mænd. I det hele taget er det mændene, der er i front, når det kommer til at ligge under for modens luner.«
- Vivi Lena Andersen, arkæolog og ph.d.-studerende, Københavns Museum.

Også den jævne befolkning går op i, hvordan skoene skal se ud. Og fund fra sidste halvdel af 1600-tallet viser, at københavnerne var flere hundrede år foran nutidens franske skokonge Christian Louboutin.

Han er især kendt for sine damesko med rød sål og hæl, som han har patenteret, men selv jævne københavnere havde røde såler og hæle for fire århundreder siden.

»Før metroudgravningerne, troede vi, at røde sko, samt rød hæl og sål var forbeholdt overklassen, men der dukkede flere og flere røde sko op. Det går på tværs af sociale skel, alder og køn. Det er både herre-, dame- og barnesko, og knap så fine sko, hvor hæle og såler malede røde,« fortæller Vivi Lena Andersen.

Og folk har været meget glade for deres røde sko.

»Fundene tyder på, at mindst hver femte sko fra den periode med hæl har været malet rød, og det er langt flere end vi troede. Og de røde sko er typisk mere reparerede end de andre sko, vi finder,« siger Vivi Lena Andersen.

Noget tyder på, at moden er sket i trods mod - og med fornyet inspiration fra – solkongen, franske Ludvig XIV (1638-1715).

»Ludvig XIV sætter streg under røde sko som luksusobjekt ved at forbyde brugen af dem uden for hoffet. Røde sko var kendt i Danmark før det, men efter den forordning går det helt amok herhjemme, og de bliver enormt udbredt i København,« siger Vivi Lena Andersen.

Sko er et stærkt symbol

Rainer Atzbach er lektor i middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet, og har ikke haft med Vivi Lena Andersens projekt at gøre. Han er stærkt begejstret for sin kollegas projekt.

citat»Det giver et helt nyt vindue at se senmiddelalderens København igennem. Der er kun meget få publicerede fund fra den tids København og ikke meget synligt i selve byen, så jeg ser virkelig frem til at læse hendes ph.d.-afhandling.«
- Rainer Atzbach, arkæolog Aarhus Universitet

»Det er vildt spændende og enormt fascinerende. Det giver et helt nyt vindue at se senmiddelalderens København igennem. Der er kun meget få publicerede fund fra  den tids København og ikke meget synligt i selve byen, så jeg ser virkelig frem til at læse hendes ph.d.-afhandling,« siger Rainer Atzbach.

Han mener, at sko er en af de vigtigste arkæologiske fundgrupper.

»Sko siger virkelig meget om de enkelte mennesker, om individer. Det fortæller om det var voksne eller børn . Om bæreren var rig eller fattig. Og de fortæller, at Danmark og danskerne var i kontakt med resten af Europa, fordi moden kommer udefra,« siger Rainer Atzbach.

»Jeg så fornylig et holocaust-mindesmærke i Budapest i Ungarn. Her havde kunstneren støbt en stor bunke sko i bronze. Det var enormt stærkt. Sko symboliserer ganske enkelt mennesker,« siger Rainer Atzbach.

Moden giver dårlige fødder

I takt med at mode præger skoene mere og mere, går det dog slemt ud over føddernes sundhed.

»Man glemmer i stigende grad, at skoen er et redskab, og det får i den grad ortopædiske konsekvenser. Før 1600-tallet er der kun få spor af fodsygdomme og –skavanker. Men det stiger kraftigt op gennem århundrederne,« siger Vivi Lena Andersen.

Det viser sig tydeligt i de sko, der dukker op af den københavnske undergrund.

»Vi betaler en høj pris for forfængeligheden. Det gør livet surt for foden at arve sko, der ikke passer. Høje hæle presser forfoden ned i den smalle skosnude, og vi ser spor i skoene efter hammertæer, knyster og problemer med platfod. Det stiger simpelthen i takt med, at vi kommer frem i tiden,« siger Vivi Lena Andersen.

Den tendens nikker Rainer Atzbach genkendende til.

»Det er en mærkelig udvikling, og den fortsætter faktisk i skoproduktionen i mange hundrede år, hvor sko produceres uden hensyntagen til om skoene skal på venstre eller højre fod,« fortæller Rainer Atzbach.

»Først i 1800-tallet begynder man igen at producere sko til hver sin fod. Indtil da kommer mode før komfort, og det har vi jo sådan set stadig rester af i dagens skomode,« siger Rainer Atzbach.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg