Annonceinfo

Mænd bliver utro, hvis de tjener mindre end konen

Dårligt nyt til karrierekvinden. Hvis hun tjener mere end sin mand, er der større sandsynlighed for, at han tager sig et sidespring. Det viser ny amerikansk forskning.

Ligeløn er en trussel mod ægteskabet, fordi manden mildner sin frustration over ikke længere af være førsteforsørger ved at være utro. Det hævder nyt sociologisk studie. (Foto: Colourbox)

Det gør ondt på manden, når han ikke er den i forholdet med den største lønindkomst. Så ondt, at han kompenserer ved at finde sig en kvinde nr. 2. Det er forskernes forklaring på, at mænd, der er økonomisk afhængige af konen, begår utroskab fem gange oftere end andre.

Sådan beretter telegraph.co.uk på baggrund af et studie fra Cornell University i USA.

Studiet er blevet kontroversielt, fordi det på baggrund af tallene konkluderer, at kampagner for ligeløn har en ødelæggende effekt på ægteskab.

Faktisk fandt forskerne frem til, at hemmeligheden bag et langt og troskabsfyldt forhold er en hustru, der tjener 25 procent mindre end manden.

Skidt nyt til den tredjedel af danske par, hvor kvindens løncheck overgår mandens.

For mange penge gør også skade

Men billedet er ikke helt så simpelt alligevel. Millionærer gift med lavtlønnede kvinder har også større sandsynlighed for at få sig en elskerinde. Lønforskellen må med andre ord hverken blive for lille eller for stor.

Christin Munsch, sociolog og leder af studiet siger til telegraph.co.uk:

»I det ene ende af spektret truer kvindens højere indkomst mandens kønsidentitet, fordi det sætter spørgsmålstegn ved det traditionelle syn på manden som forsøger. I den anden ende betyder en signifikant højere indkomst, at manden har nemmere ved at være utro på grund af lange arbejdstider og mange rejser.«

Husmødrene er de mest trofaste

Forskerne undersøgte selvfølgelig også kvindens bevæggrunde for utroskab, og her fandt de et mønster lige modsat af mandens.

De hjemmegående kvinder, som er afhængige af mandens indkomst, holder sig oftere fra andre mænd end deres medsøstre med en højere finansiel status.

Forklaringen kan ligge i, at kvinder med lavere indkomster ikke ser det som et problem, eller at de egentlig har lyst til at få sig en elsker, men ikke tør på grund af de økonomiske konsekvenser.

»Kvinder, der tjener mindre end deres ægtefælle, ser det ikke som en trussel. Men økonomisk afhængige kvinder har også færre muligheder for at være utro, og de træffer derfor en rationel beslutning om, at det bare ikke er det værd. Hvis de bliver opdaget, kan hele deres eksistensgrundlag komme i fare,« fortæller Christin Munsch.

Studiet fra Cornell University, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, blev præsenteret på American Sociological Associations årlige møde i denne uge.

SV:statistik

Er der virkelig en sammenhæng??? Fordi at utro mænd tjener mindre kan man ikke straks konkludere at den mindre indtjening er skyld i at man er utro. Det kunne vel også være en tredje størrelse der var skyld i at mændene tjente mindre og var utro. Generelt skal man være varsom med at konkludere noget af sådanne undersøgelser. Det kunne være rart med lidt mere information om undersøgelsen.

Enig. Personligt hælder jeg til en tredje kombinerende faktor. Typen af mænd kvinder ville vælge som de tjener mindre.
Generelt er status og indkomst ekstremt vigtige i hvor tiltrukket en kvinde er til en mand. Det er så kraftigt en motivator at de selv i moderne tider skaber de klassiske kønsroller og resulter i at mange karriere kvinder helt fravælger mænd, da de aldrig finder nogle til kan blive tiltrukket af. De få mænd kvinder finder tiltrækkende selv om de er lavere lønnede, må enten have høj status uafhængigt af deres indkomst, så som at være kunstnere, eller også være ekstra tiltrækkende pga af mere almindelig ting som udseende eller personlighed. Der er dog meget sandsynligt at de samme mænd også vil være tiltrækkende overfor andre kvinder, hvilket hægter godt sammen med den største faktor i mænds utroskab: Muligheden

SV:6-10 % af alle børn

På dansk tekst-tv- blev nyheden brugt som- argument mod ligeløn. Så tjener kvinderne mere end mændene?!

Ingen af uniformlønningsundersøgelserne jeg har hørt om, har vurderet lønforskellen pr effektiv arbejdstime eller lønnen i forhold til resultat og præstation. De har kun set på nominel løn på ansættelsespapirerne. Hvad folk så brugte arbejdstiden på, som de fik løn for, socialt samvær og opbygningen af et ry om at være en 'god kollega' der altid tog kage med,  så ikke ud til at blive indkalkuleret.

Ryger der 1-3 timer på udenomsting, kan lønforskellen meget vel vise at være rationelt begrundet. Men det er jo et tabuemne, der vi skabe meget furore og personlig kritik for at være et dårligt menneske :-) . Vi skal jo bare være på arbejdspladsen i mødetiden, mener nogle.

6-10 % af alle børn

Har en anden far- uanset social status.
Det genetiske Cohen studie, viste en overraskende høj ens genetisk forekomst- men modsat forskernes mening- betød det fraktiak at fru Cohen af lavstatus nok havde lavet noget med rabbi Cohen af høj status.
På dansk tekst-tv- blev nyheden brugt som- argument mod ligeløn. Så tjener kvinderne mere end mændene?!
Mvh
Tine

Videnskab.dk overrasker - not

Jeg forstår ikke de skribenter, som ukritisk får lov at udgive på denne side. Se bare her:
 
>Det gør ondt på manden, når han ikke er den i forholdet med den største lønindkomst. Så ondt, at han kompenserer ved at finde sig en kvinde nr. 2. Det er forskernes forklaring på, at mænd, der er økonomisk afhængige af konen, begår utroskab fem gange oftere end andre.
 
F.eks. er der et kvantespring fra at tjene mindre, og så være økonomisk afhængig.
Lad os sige at kvinden tjener 1 mio og manden 700.000 Dollars eller kroner.
En 'mindre' indtægt på 700.000 kan næppe gøre nogen afhængig af andres indtægter.
Modsat kan en mand sagtens tjene mere end sin kvinde, og så i virkeligheden være 'økonomisk afhængig', hvis omstændighederne kræver at parret skal have en indtægt på 200.000 penge for at beholde bil, bolig og abonnement på 'Science'.
 
Måske skulle påstanden 'økonomisk afhængig' bare være fagligt udredigeret, og alt ville se fjong ud for mange læsere?
Er det ikke endnu et eksempel på utilstrækkelig faglig redaktion på dette website, som også denne gang tilgodeser, 'progressive', (venstreorienterede) fordomme og påstande om mænds moralske fallit i forhold til helt undertryte kvinder? Sporet gennem tiden er jo ganske tydeligt.
 

Det' ingen problem

Der er intet odiøst i resultaterne. Det der føles utilfredsstillende er, at disse undersøgelser er baseret på korrelationer - hvilket også er helt normalt -  og så gisner man i konklusionen om en årsagsforklaring. Så man har intet bevist, man har blot påpeget at der er nogle tal, der bevæger sig i samme retning på en statistisk signifikant måde :)

Sur

- som Jørgen Ryg sa'e det:
"Hvorfor fan' skal det være så surt altsammen"
Jeg kjender et par arbejdsløse gutter , der - for timebetaling - boller med
højtlønnede skjønne gifte damer. - - - og hva' så....
 
 

Offerlogik

"Manden (den fattige) har har nemmere ved at være (den rige kone) utro på grund af (hendes) lange arbejdstider og mange rejser."
mens
"Men økonomisk afhængige kvinder har også færre muligheder for at være (den rige mand) utro."

SV:SV:statistik

Hej Kasper
Vi har tilføjet links til meddelelsen om studiet samt forskerens profil, og vi arbejder med at fremskaffe linket til den videnskabelige artikel, som ligger til grund for ovenstående.
Videnskab.dk, redaktionen

Tak for linket. Jeg må dog erkende at jeg ikke helt kan finde hoved og hale i meddelelsen. F.eks. skriver de: 
The relationship between economic dependence and infidelity disappeared when age, education level, income, religious attendance, and relationship satisfaction were taken into account.
"One or more of these variables is impacting the relationship," Munsch said. "For example, it may be that men who make less money than their partners are more unhappy and cheat because they are unhappy, not necessarily because they make less money."
Undergraver det ikke deres egen konklusion?? Jeg har heller aldrig forstået hvordan man kan tage højde for religiøsitet osv. i en sådan undersøgelse. Er der nogen der ved det? Senere skriver de:
Ironically, men who make significantly more than their female partners were also more likely to cheat.
Det virker altså lidt tilfældigt. Ellers skal de da have undersøgt en kæmpe gruppe mennesker. De skriver også at kun en fåtal af de undersøgte indrømmede utroskab.

SV:statistik

Hej Kasper
Vi har tilføjet links til meddelelsen om studiet samt forskerens profil, og vi arbejder med at fremskaffe linket til den videnskabelige artikel, som ligger til grund for ovenstående.
Videnskab.dk, redaktionen

statistik

Er der virkelig en sammenhæng??? Fordi at utro mænd tjener mindre kan man ikke straks konkludere at den mindre indtjening er skyld i at man er utro. Det kunne vel også være en tredje størrelse der var skyld i at mændene tjente mindre og var utro. Generelt skal man være varsom med at konkludere noget af sådanne undersøgelser. Det kunne være rart med lidt mere information om undersøgelsen.

Sådan her - er det i RØ

18. august 2010 kl. 10:35

 
Godt nyt til karrierekvinden. Hvis hun tjener mere end sin mand, er der større sandsynlighed for, at hun tager sig et sidespring. Det viser ny bornholmsk forskning.

Jeg har boet på Bornholm - så
jeg ve' sgu godt, hva' det drejer sig om.
vedlagt en venlig hilsen - Preben Oxbøl, Nyborg.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg