Mange teenageforældre oplever, at der sker noget ganske foruroligende med deres børn, når de når teenagealderen:
Fra at være nogle søde, små pus, er de pludselig forvandlede til nogle surmulende, ugidelige og til tider hysteriske humørbomber.
Som forælder kan det føles svært at gøre noget som helst rigtigt, og indimellem kan man knap nok trække vejret uden være dybt pinlig. Det emne har vi skrevet om i artiklen ‘Hvorfor er ens forældre så pinlige?!’
Vores læser Charlotte har derfor bedt Spørg Videnskaben om hjælp til, hvordan hun tackler den nye situation:
»Hvorfor er min teenager så sur på mig, og hvordan lærer jeg at forstå min teenager?« skriver hun i en mail.
Sammen med vores erhvervspraktikant, Mathias Nielsen på 15 år, er vi gået på jagt efter svar.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk.
Teenagerens hjerne er under ombygning
Det viser sig, at der faktisk er nogle rigtig gode grunde til, at Charlottes teenager er som forandret.
»Når man bliver teenager, sker der en kæmpe udvikling med en. Både hvem man er som person og som biologisk væsen,« forklarer Ditte Winther-Lindqvist, der er ph.d. og lektor i udviklingspsykologi på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
»Hjernen udvikler sig helt vildt, især den del, der styrer impulserne. Derfor kan teenageren nogle gange reagere voldsomt og måske også bagefter selv tænke, at det var lidt overdrevet.«
Det samme siger børne- og ungdomspsykiater i Region Hovedstadens Psykiatri Nina Tejs-Jørring. Hun møder familier med børn og unge, som lider af psykiske sygdomme, og hvor der ofte er store problemer i familien, og hun har forsket i effekten af en særlig type familieterapi til disse familier.
»Teenagehjernen er under konstant ombygning. Derfor er den så svær at forstå, fordi der hele tiden bliver rykket rundt på tingene, så teenagerne ikke er der, hvor de var i går,« fortæller hun.
Retter vreden mod forældrene
Derfor reagerer teenagere heller ikke, som man regner med. De er sure, fordi de heller ikke synes, det er rart at være under ombygning, og de kan heller ikke selv forstå, hvorfor de reagerer, som de gør.
»Og hvem skal de rette vreden mod, hvis ikke mod dem, som er ansvarlige: Forældrene?« siger hun.
Det kan vores erhvervspraktikant, Mathias Nielsen på 15 år, faktisk godt genkende.
»For eksempel forleden aften, hvor min far sagde til mig, at jeg gik for sent i seng, og at jeg ville være vildt træt næste dag. Det er, som om ens forældre ikke forstår, at man godt selv kan holde styr på den slags. Jeg ved godt, hvornår jeg skal gå i seng. Jeg blev helt vildt sur og gik op på mit værelse,« fortæller han.
Bagefter undrede han sig faktisk lidt over, hvorfor han egentlig blev så sur.
Derudover ved man, at hormonspejlet ændres voldsomt i de år, og der er en tæt sammenhæng mellem hormoner og humør.
Er teenageren træt? Sulten? Stresset?
Sengetider er et klassisk konfliktområde, som virkelig kan sætte gang i de store bølger hos mange familier med teenagere.
Ikke mindst, fordi teenageren sandsynligvis faktisk er træt, når man begynder diskussionen om, hvorvidt han eller hun skal gå i seng nu.
»Hvis ens teenager er i helt vildt dårligt humør – så er det faktisk tit, fordi han eller hun er træt eller sulten eller stresset – det kan være en god idé at tage en timeout og ikke gå videre i konflikten lige dér,« siger Ditte Winther-Lindqvist.
Mathias nikker. Ja, han var faktisk rimelig træt, da hans far kl. 24 påpegede, at det var halvsent. Derudover havde moren nævnt det flere gange i løbet af aftenen, inden hun selv gik i seng.
Hvordan lærer man så at forstå hinanden?
I spørgsmålet til Spørg Videnskaben har Charlotte også spurgt:
»Hvordan lærer jeg at forstå min teenager?«
Svaret er desværre, at det kan du nok ikke.
»Man kunne også spørge: ’Hvorfor vil du forstå en teenager, som ikke forstår sig selv?’ Spørg hellere: ’Hvordan kan jeg hjælpe min datter/søn gennem ombygningen? ’ Svaret kan måske findes i, at man som forældre skal være mere nysgerrig end opdragende,« siger Nina Tejs-Jørring.
Begge forskere er enige i, at en teenager har ekstremt meget brug for sine forældre. Bare på en anden måde, end da han eller hun var barn.
»Det kræver, at man er der. Har teenageren haft en dårlig dag med vennerne, så skal man være der den eftermiddag, hvis ens søn eller datter har brug for at tale om det. Der er nogle forældre, der undervurderer, hvor meget deres teenager stadig har brug for dem,« siger Ditte Winther-Lindqvist.
Nina Tejs-Jørring ser mange børn og unge med stressede forældre, der ikke har ret meget overskud.
»Måske skal man også anerkende at mange voksne er stressede, så de handler jo også nogle gange ulogisk. Og det er pinligt!« siger Nina Tejs Jørring.
Fortrolighed kræver arbejde
Hvis du gerne vil være teenagerens fortrolige og ikke bare den pinlige forældre, så kræver det investeringer.
»Når det går godt, har man som forældre ofte tendens til at nyde det og slappe af, selvom man burde bruge energi på at støtte og rose den adfærd, man gerne vil have, og se det som en investering i barnet,« siger Nina Tejs-Jørring.
»Hvis du vil forstå, må du stille nysgerrige spørgsmål, og ikke gøre dig til dommer. Hvis du ikke får et svar, du synes, giver mening, må du spørge igen, ikke kritisk, men nysgerrigt. Hvor mange forældre er reelt nysgerrige? Også på de spørgsmål, hvor de tror de kender svaret?« spørger hun.
Det er Ditte Winther-Lindqvist enig i:
»Der er jo gode grunde til, at det ikke er nemt for teenagere – vil man gerne være fortrolig, så kan man ikke gå og grine lidt af, hvor fjollede de er, men skal tage deres holdninger, drømme, problemer og bekymringer alvorligt.«
Vi håber, at Charlotte kan bruge eksperternes råd og takker for spørgsmålet, som vi kvitterer for med en T-shirt. Også en stor tak til eksperterne for de gode svar.
Har du selv et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så send det til sv@videnskab.dk.