Flere og flere unge skærer, brænder, slår eller bider sig selv med vilje for at lette svære følelser eller påvirke forholdet til andre, viser ny undersøgelse.

Det er ikke kun unge med psykisk sygdom eller en kaotisk opvækst, som tager en kniv og med vilje snitter i sig selv. Også helt normale unge gør frivilligt skade på sig selv.

En ny undersøgelse blandt gymnasieelever i København viser, at selvskade er blevet et så udbredt fænomen, at det ikke længere kan forklares ud fra den enkeltes psykiske problemer, men må være noget mere generelt.

»Det kan ikke nytte noget at sige, at det er dig, der er syg. De kan ikke alle sammen have borderline, forældre med alkoholmisbrug eller være seksuelt misbrugte. Mange er almindelige velfungerende gymnasieelever. Det er noget, der ligger i kulturen,« siger Bo Møhl, som er klinisk psykolog på Psykiatrisk Center på Rigshospitalet og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Selvskade er blevet en del af vores kultur

Elever på seks gymnasier i København fik udleveret et spørgeskema af deres lærer, som de anonymt kunne aflevere i en boks, der blev hængt på skolen. Spørgeskemaet var på en enkelt side og spurgte til deres erfaring med selvskade. Forskerne fik knap 3.000 brugbare svar fra elever med en gennemsnitsalder på 17 år (spændet var 15-19 år).

Spørgsmålene tog udgangspunkt i en snæver og præcis definition af selvskade, der for eksempel udelukker forsøg på selvmord og mere indirekte selvskade som spiseforstyrrelser, alkohol- eller stofmisbrug. Det har givet nogle nye og unikke tal.

Undersøgelsen fandt blandt andet, at:

• 21,5 procent har gjort skade på sig selv på et eller andet tidspunkt i deres liv
• 16,2 procent har skadet sig selv indenfor det sidste år

De høje tal viser, at selvskade er blevet en moderne lidelse, ikke kun blandt unge med alvorlige psykiske problemer, men også helt almindelige unge mennesker. Og ligesom andre modefænomener, smitter det:

»Der er mange, der prøver at skære i sig selv, fordi de ser andre gøre det og profitere af det. Der er også mange kendte mennesker, der har fortalt om deres selvskade, og det smitter helt enormt,« fortæller Bo Møhl og nævner for eksempel Prinsesse Diana, Angelina Jolie, Amy Winehouse og Johnny Depp.

Selvskade lindrer svære følelser

I vores moderne samfund er identiteten blevet et livslangt projekt. Vi kan ikke få en identitet blot ved at være i en familie eller lave noget bestemt. Vi må hele tiden skabe og iscenesætte os selv for at være noget.

I blade, tidsskrifter og ikke mindst i reklamerne findes opskrifter på det gode liv. Her får vi at vide, hvordan man skal være klædt, hvilken bil man skal have, hvor mange skal rejse hen, hvordan ens hjem skal se ud osv. Dette har en slagside, fordi det sætter nogle høje og for de fleste helt uopnåelige krav om, hvordan vi skal være, hvis vi vil være med og betyde noget.

»Vi ser, at mange unge har en usikker identitetsfølelse. De skal hele tiden være på og bekræftes i deres identitet, og de skal ikke lave mange fejl eller ”skæve ting”, før de falder igennem. De, der skader sig selv, har ofte en høj grad af perfektionisme og har svært ved at bearbejde svære følelser og udskyde deres behov,« forklarer Bo Møhl.

Selvskade virker som alkohol

Hvis man ikke kan leve op til alle de krav, som kommer både fra en selv og omgivelserne kan man få stærke følelser af selvhad, depression og skamfølelse. Selvskade kan her have samme effekt som alkohol. Det er en måde at stresse af på – en måde at få den ubehagelige følelsesmæssige spænding til at lette.

Modellen viser den onde cirkel, som selvskadende handlinger risikerer at føre til.

Og ligesom alkoholmisbrugere har svært at lade være med at drikke, kan det være svært at holde op med at skade sig selv. Man kan faktisk udvikle en både fysisk og psykisk afhængighed af det.

»Når du en gang er begyndt at bruge selvskade som copingstrategi, så ligger det lige ved hånden, og du bliver dårligere og dårligere til at håndtere for eksempel et skænderi med kæresten på en ikke-selvskadende måde,« fortæller han.

Et hurtigt 'fix'

Samme dag, som jeg besøgte Bo Møhl, fortalte en pige ham, at hun skulle skrive 3.g-opgave, og da hun kom hjem med problemformuleringen, følte hun sig meget stresset. Derfor skar hun i sig selv og minutter efter faldt hun til ro.

»Mange tror, at selvskade bare er for at få opmærksomhed. Der er nogen, der bruger selvskade som en måde at fortælle andre om, hvor dårligt de har det, men det er ikke kun det,« siger Bo Møhl og fortsætter:

»Det er nærmere en mestrings- eller copingstrategi. Hvis man har svært ved at kontrollere sine følelser, kan man kontrollere sin krop. Hvis man for eksempel er voldsomt fyldt op af angst, stress eller vrede: cut, så får man det bedre. Det er som et hurtigt fix.«

Selvskade bliver til ond cirkel

Selvskade kan faktisk også have en mere fysisk virkning på kroppen, der aktiverer endorfiner, når den bliver skadet. Selvskade giver derfor nogen et kick og kan derved skabe en fysisk afhængighed.

Mænd kan slå sig med en knytnæve i ansigtet eller med en tung genstand. Nogle slår også hånden ind i en mur, og jeg har mødt flere, som har brækket hånden på den måde.

- Bo Møhl

Men de positive følelser afløses hurtigt af skam, skyld, depression og fortrydelse, og så opstår der nemt en ond cirkel, fordi disse følelser i sig selv kan få en person til at skade sig selv igen, for at få de svære følelser til at lette (se model).

Mændene er med på 'moden'

Noget som er tankevækkende ved undersøgelsen er forholdet mellem kønnene. I modsætning til, hvad mange tror, viser den nemlig, at der er lige så mange mænd som kvinder, der skader sig selv. Og mænd bruger selvskade mere vedvarende og intenst.

»Vi skal til at revidere vores opfattelse af mandlig selvskade. Undersøgelsen viser et forskelligt mønster for de to køn. Vi kan for eksempel se, at der er flere mænd end kvinder, som har skadet sig selv mere end tyve gange indenfor det sidste år,« fortæller Bo Møhl.

Undersøgelsen viser også, at kvindernes selvskade aftager i løbet af gymnasiet, mens mændenes er mere vedvarende. Når mændene først er begyndt, har de øjensynligt sværere ved at holde op igen.

»Vi ved ikke hvorfor, der er den kønsforskel, men en mulig forklaring er, at mænd og kvinder skader sig selv på forskellige måder. Hvor kvinder oftest skærer i sig selv, så slår mændene sig selv. De kan være gule og blå i hovedet, men de kan måske bedre skjule det som selvskade, fordi det er en del af den mandlige kultur at slås.«

Undersøgelsen peger på, hvor vigtigt det er at have fokus på udbredelsen af selvskade ikke kun blandt piger, men også drenge. Det er vigtigt, at uddanne i håndteringen af selvskade, særligt blandt vejledere, lærere og pædagoger, som ofte er dem, der først bliver opmærksomme på problemet.

Bo Møhl planlægger at skrive en disputats på baggrund af sin forskning i selvskade.

Undersøgelsen er finansieret af Trygfonden.