Forsøg med at knække hitkoderne har fået en lille gren inde for videnskaben, som kaldes for Hit Song Science. Her arbejder forskere med at få computere til at bedømme, hvorfor sange, som for eksempel ’Paradise’ af Coldplay bliver til et tophit, som den er lige for tiden.
Den bagvedliggende tanke er, at hvis du går dybt nok ind i folks musiksmag og mekanismerne bag listerne, så vil du opdage matematik.
Tidligere forsøg har alligevel ikke kunnet forudsige sangenes kommercielle succes særlig meget bedre, end det alle kan forudsige selv ved hjælp af de spådomskræfter, der ligger i at gætte.
Nu siger en forskergruppe ved University of Bristol, at de har formået at opnå en præcision på 60 procent, noget som er signifikant bedre end et tilfældigt orakel.
Deres resultater viser desuden, hvordan folkemassernes musiksmag har ændret sig over tid.
Forskerne undersøgte den officielle, britiske top 40-liste for de sidste 50 år.
Målsætningen var at skille de fem mest populære sange ud fra de mindre populære, som havnede på en placering fra nummer 30 til 40.
Tilsammen analyserede forskerne tæt på 6.000 sange, som blev målt for egenskaber som tempo, takt, lysstyrke og varighed.
De brugte også beregninger af faktorer som kompleksiteten i harmonierne og akkordsekvenserne.
Med information om hitlisterne over tid og 23 forskellige egenskaber ved alle sangene, kunne forskerne komme frem til en rangering over disse egenskaber, ud fra hvor vigtige de var.
Dermed opsatte de også en matematisk ligning for hitpotentialet i en sang. Det er denne ligning, som har en træfsikkerhed på 60 procent.
Ikke helt et bombesikkert værktøj, men nok til at give disse forskere troen tilbage på, at det er muligt at forudsige musikkens popularitet, hvis bare man måler de rigtige egenskaber.
En af forklaringerne på, at algoritmerne ser ud til at virke bedre end i tidligere forsøg er, at de nu tager hensyn til, hvordan folks musiksmag ændrer sig over tid.
Det vil sige, hvordan vigtigheden af de 23 forskellige egenskaber varierer med årerne, som videoen længere nede i artiklen viser.
Ud fra dette ser forskerne bestemte trends i udviklingen af lytternes præferencer:
Før 1980erne var det ikke så vigtigt, om en sang var specielt god at danse til, men fra og med walkman’ens indtog, var det mere sandsynligt, at sange, man kunne danse til, blev et hit.
Dataene viser også, at den gennemsnitlige ’dansbarhed’ for alle sange på hitlisterne pludseligt steg i slutningen af 1970’erne.
I 1980’erne var det også mere sandsynligt, at stille sange (70-89 beats per minut), som ballader, blev et hit.
Faktisk var det særligt vanskeligt at forudsige, hvilke sange som ville toppe listerne i 1980. Ligningen havde størst præcision i den første halvdel af 1990erne og fra og med år 2000.
Forskerne tror, at dette hænger sammen med, at slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne var en specielt kreativ og innovativ periode for popmusikken, ifølge en pressemeddelelse fra University of Bristol.
Frem til den tidlige del af 1990erne var hitsangene gerne mere enkle, harmonisk set end de andre sange. Fra 1990’erne og frem har hitsangene gerne nogle mere enkle rytmer, for eksempel fire-fjerdedelstakt.
Igennem hele 50-årsperioden er sangene på hitlisterne blevet mere og mere lydstærke.
Lydstyrken i denne sammenhæng er ikke det samme som volumen, men en tendens til at mindske det dynamiske område i musikken; noget, som gør, at den opfattes som, at den har en højere volumen.
Sangene, som topper listerne i dag, har ofte en kraftigere lysstyrke end de sange, som kastes ned i bunden. Det reflekterer, hvor vigtigt denne indikator er blevet, ifølge Bristol-forskerne.
I musikindustrien har dette fænomen fået navnet ’The Loudness War’, og bands som for eksempel Metallica er blevet udsat for megen kritik, fordi forhøjelsen af lydstyrken kræver ekstremt meget komprimering og reducerer lydkvaliteten.
Resultaterne af forskningen er præsenteret på sin egen hjemmeside, kaldet scoreahit.com.
Her kan du blandt andet tjekke, hvilke sange forskerne var i stand til at forudsige hitgraden af med deres dataværktøj, og hvilke sange, som ud fra disse kriterier, var uventede succeser.
Hjemmesiden har også en sektion for ’live predictions’, hvor forskerne vurderer de nye singler, som udsendes hver uge. De giver dem en rangering ud fra, hvor sandsynligt det er, at de bliver til hitsange.
De forudser en temmelig kølig modtagelse af de sidste sange, som blev sluppet løs på listerne 19. december, inklusiv et remix af Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.
Forskningen blev også lagt frem under konferencen MML 2011 4th International Workshop on Machine Learning and Music: Learning from Musical Structure i Spanien 17. december 2011.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
