Forskere fortæller: Så vild bliver din hjerne i fremtiden
I løbet af videnskabsfestivalen 'Science in the City' kommer verdens førende forskere med bud på, hvad nutidens neurovidenskabelige forskning gør vores hjerner i stand til i fremtiden. Og det er ikke så lidt.
I fremtiden kan medicin og tekniske anordninger gøre os klogere, mere koncentrerede og friskere. Nogle etiske problemstillinger skal dog først overkommes, inden vi kommer dertil. (Foto: Shutterstock)

21. til 26. juni løber videnskabskonferencen ESOF2014 af stablen i København. Her kommer 4.500 af verdens førende forskere inden for en bred vifte af videnskabelige områder og fortæller om deres forskning i et tværfagligt forum.

Det er videnskabernes olympiske lege, der samler de bedste af de bedste inden for hvert deres område.

Rundt om ESOF2014 foregår Science in the City-festivalen. Her kan du og jeg og resten af offentligheden komme til at høre, røre, lugte og smage det nyeste af det nyeste inden for forskningen i en seks dages hyldest til videnskaben.

Ét af de forskningsområder, der tiltrækker stor opmærksomhed på ESOF2014 og dermed også Science in the City, er neurovidenskaben – altså forskning i vores hjerner.

Neurovidenskaben er i rivende udvikling i disse år. Forskningen giver helt nye muligheder for behandling af psykiske lidelser, en bedre forståelse af genetikkens rolle i hjernens udvikling og muligheden for medicinsk og teknisk at optimere hjernen hos raske mennesker.

Men hvordan kommer vi dertil videnskabeligt, og hvad er de etiske problemstillinger forbundet med at gøre det? De spørgsmål diskuterer forskerne med hinanden på ESOF2014 under titlen 'A Revolution of the Mind'.

Debatten fra ESOF14 breder sig samtidig til de mange events på Science in the City. I Carlsbergbyen i København kan almindelige mennesker få indblik i eksempelvis neurovidenskabens forskningsfremskridt og de politiske og etiske problemstillinger, som forskerne også skal tage hensyn til.

»I løbet af Science in the City vil der være forskellige arrangementer, hvor nogle af verdens førende forskere fortæller om deres forskning inden for forskellige dele af neurovidenskaben. Det vil give folk en mulighed for at finde ud af mere om det nyeste inden for forskningen, og hvad det kommer til at betyde for dem selv i fremtiden. Det vil samtidig være en mulighed for forskerne til at fortælle et bredt publikum om deres forskning,« fortæller ph.d. og forsker ved Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, David Budtz Pedersen, der er en af arkitekterne bag ESOF2014 og Science in the City.

Viden, der gør det muligt at deltage i debatten

Fakta

Neurovidenskab er forskning i hjernen og nervesystemet. Neurovidenskab rækker ofte ind i andre videnskabelige genrer, som eksempelvis psykologi, medicin, filosofi og computervidenskab.

Målet for neurovidenskaben er at uddybe viden om den biologiske, molekylærbiologiske, cellulære, strukturelle og evolutionære baggrund for vores hjerne og nervesystem.

På en række videnskabscafeer fordelt i konferenceugen kan man opleve oplæg fra forskellige topforskere og se og høre, hvordan forskerne tvinges til at gøre deres ofte uforståelige forskning forståelig for den bredere offentlighed.

Det er nemlig os allesammen, der skal tage stilling til, hvad forskningen skal bruges til.

Skal det eksempelvis være muligt at tage psykofarmaka, der gør raske mennesker klogere, mere fokuserede eller fysisk stærkere? Og hvad gør vi lovgivningsmæssigt, når genetikere kan forme adfærden af et barn, allerede inden det er født?

De spørgsmål er selvfølgelig ikke alene op til forskerne selv at besvare. Det er et politisk og dermed demokratisk spørgsmål, som vi allesammen skal tage stilling til.

Derfor håber David Budtz Pedersen også, at folk kommer til at gå hjem fra arrangementerne med en viden, der vil gøre det muligt for dem selv at tage stilling til en masse af de videnskabelige spørgsmål på et mere oplyst grundlag.

»Man vil forhåbentlig blive fascineret af forskningens muligheder først og fremmest. Men man vil også få en viden, der gør det muligt at blande sig i debatten om, hvad forskningen i neurovidenskab skal bruges til. Der er mange potentialer inden for behandling og pleje i den neurovidenskabelige forskning, men der er også nogle muligheder, der virker som ren science fiction,« siger David Budtz Pedersen.

International topforsker forklarer de etiske problemer

Én af de internationale topforskere, der kommer til ESOF2014 og Science in the City, er den anderkendte professor ved Kings College i London Illina Singh

Mandag 23. juni mellem klokken 10:30 og 11:45 vil hun på konferencen fortælle om de etiske problemstillinger, der er knyttet til forskningen i medicin og tekniske apparater, som potentielt kan forbedre vores fysiske og mentale ydeevne.

Fakta

The Euroscience Open Forum (ESOF) er Europas største videnskabsfestival, som bliver afholdt hvert andet år i en europæisk hovedstad.

I sommeren 2014 er København værtsby, så fra 21. til 26. juni kommer topforskere, forskerespirerer og videnskabsinteresserede fra mindst 40 forskellige lande til Danmark for at debattere, formidle og udveksle viden.

Programmet i de fire dage festivalen varer er spækket med arrangementer, som bliver afholdt i Carlsberg Byen i København.

Sideløbende kommer videnskaben og forskerne ud til folket med festivalen Science in the City, som er arrangementer, udstillinger og alternativ forskerformidling, der foregår både i Carlsberg byen og på forskellige steder i København.

ESOF og Science in the City er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Læs mere på www.esof2014.org

Illina Singh forsker nemlig i implikationerne ved udviklingen og de nye muligheder i neurovidenskaben.

Under titlen: 'Neuroenhancement: a true unfolding of man' stiller hun på ESOF2014 blandt andet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god idé, at vi forsøger at overgå vores menneskelige potentiale. Samme spørgsmål stiller hun på den offentligt tilgængelige event 'Who would you like to be today?'

»Er det 'snyd', hvis personer tager piller, der øger deres ydeevne, og kan arbejdsgivere forlange det af deres medarbejdere, så de øger fokus og produktivitet? Og kan man blive stillet dårligere i en arbejdssituation, hvis man ikke vil tage medicin eller bruge tekniske apparater, der forbedrer ydeevnen? Det er den slags spørgsmål, vi bliver nødt til at få besvaret, inden mulighederne bliver en realitet i fremtiden,« fortæller Illina Singh.

Forskere kan gøre offentligheden mere oplyst

Illina Singh fortæller desuden, at der i dag er en forkert forståelse af mulighederne og forskningen inden for medicin og apparater, der kan øge ydeevnen.

Den forkerte forståelse er i høj grad mediernes skyld, når de tegner et billede af forskningen og mulighederne i forskningen, der ofte ikke præcist modsvarer virkeligheden.

Derfor håber Illina Singh, at folk vil gå fra arrangementet 23. juni mere oplyste og kan være med til at debattere de etiske problemstilligner på et mere oplyst grundlag – et grundlag, som vel at mærke ikke er tegnet af medierne, men af de forskere, som arbejder med det til hverdag.

»Som et minimum vil jeg gerne have, at folk ved, hvad der er muligt i øjeblikket, og hvad der bliver muligt i den nærmeste fremtid,« siger Illina Singh.

Du kan se nærmere på problemstillingen i videoen herunder. Alternativt kan du rulle ned i vores guldmine af artikler om neuroscience.

Video: Alphafilm