Europæerne får en ny forfader

Med molekyler af arvemateriale fra oldgamle arkæologiske menneskelevn, tegner et internationalt forskerhold nu det hidtil klareste billede af europæeres oprindelse.

Studiet viser, at nulevende europæere nedstammer fra mindst tre forskellige grupper mennesker og har en langt mere kompleks forhistorie end den traditionelle fortælling om, at vi stammer fra Homo sapiens, der kom, så og sejrede for ca. 40.000 år siden.

»Vi er alle resultatet af indvandringer – Europa har været en smeltedigel gennem de seneste 10.000 år,« siger en af studiets ledende forskere, genetikeren Johannes Krause fra Eberhard Karls Universität Tübingen, Tyskland.

De sidste par år har fossil DNA studier vist, at europæerne er skabt af af to folkegruppere – indvandrere fra det nuværende Tyrkiet, som bragte agerbruget med og de tidlige jæger-samlere. Men nu viser de nye DNA-analyser, at der har været en tredje befolkningsgruppe på spil.

»Det er et stærkt, spændende og vigtigt studie, som bringer en ny hovedperson ind i vores historie,« siger professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard ved Aarhus Universitet, der ikke selv har deltaget i studiet.

Også den danske professor Rasmus Nielsen ved Københavns Universitet og University of California, Berkeley i USA, er begejstret. Han peger på, at de næste år sagtens kan afsløre endnu flere hovedpersoner.

»Det er efter min mening sandsynligt, at der var en mere konstant opblanding mellem europæere og individer fra forskellige asiatiske populationer, specielt sibiriske, mellemøstlige og kaukasiske, gennem de seneste 30.000 år.«

Studiet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Agerbrugeres og jæger-samleres genetiske puslespil

I løbet af de seneste år er det lykkedes forskerne at få ny viden om vores komplekse forhistorie, og hvordan DNA er udvundet fra fossile levn.

Den fossile genetik har blandt andet afsløret, at agerbruget blev bragt til Europa af indvandrere fra det nuværende Tyrkiet og Mellemøsten, der genetisk var tydeligt forskellige fra de eksisterende jægersamlere.

Men fundene har også rejst nye spørgsmål om europæernes oprindelse og for at undersøge dem nærmere, har Johannes Krause og hans kollegaer nu kortlagt ni fulde genomer af tidlige europæere; otte jægersamlere og en tidlig agerbruger.

Bonden var en kvinde, som levede ved Stuttgart i Tyskland for 7.000 år siden. Hun blev begravet på en begravelsesplads med over 200 individer og lertøj, som tilhørte den båndkeramiske kultur, der var de første bønder i Europa.

Derudover har forskerne fundet en 8.000 år gammel jægersamler, der levede blot 200 kilometer væk i Loschbour-hulen i Luxembourg, og syv samtidige jægersamlere fra Motala i Sverige.

Forskerne sammenlignede både genomerne indbyrdes og med andre kortlagte fossile genomer fra Spanien, Italien og Sibirien, for at tegne de gamle slægtskaberne bredest muligt. Samtidig kortlagde de en halv million genetiske markører i arvematerialerne af ikke mindre end 2.345 nulevende mennesker, som repræsenterede 203 befolkninger fordelt på hele kloden, for at kunne føre slægtskaberne frem til i dag.

Komplekse computermodeller lagde derefter alle brikkerne sammen, så det endte med et færdigt puslespil, der matchede det rigtige billede, man kan måle hos nulevende europæere.

Lidt forsimplet kunne forskerne så konkludere, at puslespillet ikke kan lægges alene ved at bruge de genetiske brikker fra agerbrugerne og jægersamlerne. Til gengæld fandt de ud af, at en tredje genetisk komponent, som hidtil har været lidt uklar, er nøglen til at få hele puslespillet til at gå op.

En ny centralasiatisk befolkningsgruppe

Den genetiske komponent blev fundet sidste år, da professor Eske Willerslev, leder af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, sammen med kollegaer kortlagde genomet af en dreng, som levede ved Mal’ta i Sibirien for 24.000 år siden.

Dengang blev de overraskede over, at genomet knytter de amerikanske indianerne og nulevende europæere sammen. Fundet løste flere gåder om de amerikanske indianeres oprindelse, men nu er det den europæiske forbindelse, der er interessant. De fleste forskere antog nemlig, at komponenten havde fundet vej ind i europæerne for meget, meget længe siden.

Men sådan er det ikke.

I bondekvinden og den luxembourgske jægersamler finder forskerne nemlig intet spor af komponenten.

»Det må betyde, at den først er kommet ind i Centraleuropa senere‚« siger Johannes Krause.

Computermodellerne går op med en befolkningsgruppe, der er indvandret til Europa fra nordøst, og det peger på, at efterkommerne af Mal’ta-drengens folk har udviklet sig i Centraleuropa og for overraskende nyligt er spredt ind i Europa.

Bragte muligvis lertøj og indoeuropæisk sprog med sig

Fundet passer forbløffende godt med et andet nyt studie af fossil DNA fra sidste år. Det var Dr. Kurt W. Alt ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz og hans kollegaer, som blandt andet kortlagde en indvandringsbølge for omkring 5.000 år siden af den såkaldte snorekeramiske kultur. Deres kendetegn var deres lertøj og gravhøje, hvor manden altid var ledsaget af en stridsøkse.

»De er en oplagt kandidat,« siger Johannes Krause, men peger dog på, at man ikke kan være sikker, før man har kortlagt deres fossile DNA mere grundigt. Dr. Kurt W. Alt og hans kollegaer så udelukkende på den lille del af arvematerialet, som kommer fra cellens energifabrikker, mitokondrierne, og det kan snyde.

Men hvis det viser sig at være rigtigt, kan det løse en meget spændende gåde, nemlig hvem der bragte de indoeuropæiske sprog til Europa.

Sprogforskere har nemlig fastlagt, at de indoeuropæiske sprog ikke ankom med agerbrugerne, men at det stammer fra det centrale Asien ligesom den nye genetiske komponent.

Genetisk set er vi gjort af indvandrere

Med det nye fund finder forskerne altså, at europæerne nedstammer fra mindst tre befolkningsgrupper:

• De oprindelige jægersamlere,
• agerbrugerne fra Mellemøsten
• og så den nye nordlige euroasiatiske befolkning.

De kan påvise, at grupperne i vores forhistorie var meget mere forskellige genetisk set, end europæere er det i dag.

»Nulevende europæere er overraskende genetisk ens. Der er ikke en genetisk komponent, som kun findes i nogle befolkninger‚« siger Johannes Krause og fortsætter;

»For 7.000 år siden var agerbrugere og jægersamlere to virkeligt forskellige genetiske folk, der mødtes.«

De genetiske forskelle har også været afspejlet i udseendet, hvor det fossile DNA i dag afslører centraleuropæiske jægersamlere med mørkt hår, mørk hudfarve og blå øjne (en kombination der stort set ikke findes i dag) og agerbrugere med mørkt hår, brune øjne og lys hud, og i Sverige enkelte jægersamlere med et ‘europæisk look’ af lys hud og blå øjne.

Forskere har længe søgt en simpel forklaring på den lyse hudfarve, men nu gør de mange kombinationer af hud og øjenfarve klart, at trækkene evolutionært set har en mere kompleks udviklingsvej, end man hidtil har troet.

»Det er spændende, at vi nu kan se vores genetiske historie i langt større kompleksitet og rigdom, ligesom vi har været vant til med vores almindelige historie,« siger Peter C. Kjærgaard.

Forhistorien bliver lige så kendt som historien

Han er begejstret over, hvordan den fossile genetik er modnet de seneste år, så vi nu kan begynde at trække en imponerende præcision og detaljegrad ud om vores dybere forhistorie.

»Vi er der nu, hvor vi kan udtale os med samme sikkerhed, som vi tidligere har kunnet om den græske historie, hvor vi har haft skriftlige kilder,« siger Peter C. Kjærgaard og fortsætter:

»Jeg ser det her som et vigtigt skridt i retning af at gøre op med et kunstigt skel, som vi traditionelt har lavet i 150 år mellem historie og forhistorie.«

Han er sikker på, at vi om to år vil have afdækket endnu flere lag af kompleksitet og detaljer i den europæiske historie.

Det er den svenske forsker Pontus Skoglund ved Harvard University, USA, som har stået bag flere af de vigtigste nye fund, enig i.

»Der vil komme en meget mere finkornet kortlægning af, hvordan de her indvandringer foregik, og her kan arkæologi og genetik arbejde sammen,« siger Pontus Skoglund.