Babyer der ikke vil stoppe med at græde, uanset hvor meget de vugges og trøstes, er utvivlsomt noget, som vordende forældre frygter, og flere erfarne forældre mindes med gru.
Men faktisk viser et nyt, engelsk studie, at danske babyer er de mindst grådlabile babyer i den industrialiserede verden.
Konklusionen bygger på en sammenfattende analyse af en række studier af grådmønsteret hos babyer over hele verden, og her tager danske babyer altså førstepladsen som de mindst grædende foran lande som Tyskland og Japan.
Storbritannien ligger til gengæld i den anden ende af listen som det land, hvor babyerne viste sig at græde i flest af dagens timer.
Førsteforfatter og professor Dieter Wolke fra University of Warwick regner med, at forskellen kan skyldes forældrenes holdning til gråd, forklarer han til den engelske avis The Telegraph:
»Tyske og danske forældre er meget mindre tilbøjelige til at blive kørt helt op over gråden, og de vil typisk vente lidt, før de griber ind, for at se om babyen kan trøste sig selv. De bliver ikke så bekymrede over det,« siger han til avisen.
Studiet er bragt i The Journal of Pediatrics.
\ Læs mere
Årsag: Danske børn har mindst kolik
Forskernes analyse bygger på gråddata for 8.700 babyer i alderen 0-3 måneder, baseret på data indberettet af forældre fra de forskellige lande.
\ Kolik
Kolik karakteriseres i dag ved børn, der græder:
- mere end tre timer om dagen
- i mindst tre dage om ugen
- i mindst tre uger i måneden.
Forskerne opgjorde så, hvor stor en andel af babyerne i de forskellige lande, som opfyldte kravene for at have kolik (se faktaboks).
Det er her, forskellene træder frem, og her Danmark skilte sig ud fra babyflokken:
- Danske babyer lå nemlig helt i bund med blot 5,5 procent kolikramte babyer i babyernes tredje til fjerde uge.
- Tyskland lå næstlavest med en rate på 6,7 procent kolikramte i samme tidsperiode.
- Til gengæld havde 34,1 procent af de canadiske babyer kolik i de uger
- Storbritannien havde 28 procent kolikbørn, når man målte i børnenes første to uger af livet.
\ Babyer har ens grådmønster
Det nye stuie anslog også det helt gennemsnitlige grådmønster på baggrund af alle landene. Her viste det sig, der er et generelt mønster i udviklingen af alle babyers gråd:
- Globalt set græder babyer omkring to timer om dagen i de første to uger.
- Herefter når gråden det højeste niveau efter 6 uger, hvor babyerne i gennemsnit græder i 2 timer og 15 minutter om dagen.
- Efter 12 uger falder den gennemsnitlige, daglige grådkvalthed til 1 time og 10 minutter.
Så det er videnskabeligt bevist, at der er håb forude, hvis du netop nu sidder med en mere end almindeligt utilfreds baby i favnen.
Dansk forsker: Vent lidt med begejstringen
Men hvorvidt forskellene i kolikbørn skyldes de danske og tyske forældres opdragelse er lige lidt for spekulativt ifølge Søren Risløv Staugaard, seniorforsker ved Psykologisk institut på Aarhus Universitet.
Han har læst studiet og vurderer, at man skal passe på med at lade begejstringen over de danske babyers rekord løbe af med sig.
»Man får da lyst til at klappe sig selv på skulderen over det her, men måske skal vi lige vente lidt, til der er kommet lidt flere studier, der forklarer forskellen,« siger han.
\ Læs mere
Forskel er reel, men begrundelse uklar
Ifølge Søren Risløv Staugaard er de engelske forskeres konklusion solid, men derfra og til at spekulere i, hvorfor det forholder sig sådan, er at gå for vidt.
»Jeg synes nok hellere, at vi skal se det her studie som en spændende hypotese, som videre forskning kan uddybe yderligere. Det ville især være vigtigt at afdække, om der er en forskel i den måde, hvorpå forældrenene i de forskellige lande opfatter gråd,« fortæller Søren Risløv Staugaard.
Han pointerer, at fordi studierne alle sammen bygger på en form for gråddagbøger skrevet af forældre i de forskellige lande, kan der potentielt set kan være forskel på, hvad der er blevet nedfældet som reel gråd.
»Det mest spændende ved det her studie er helt klart ideen om, at der skulle være store, kulturelle forskelle, der spiller ind på børnenes gråd. For er vi virkelig så dygtige til at trøste børn i Danmark, eller ligger der noget andet til grund? Det skal vi have mere data, før man kan konkludere,« mener Søren Risløv Staugaard.
