To nye danske forskningsprojekter skal undersøge, hvordan børn undgår lidelser, der er knyttet til immunforsvaret og bakterieflora, skriver ing.dk.
Børns modtagelighed over for infektioner kan stamme fra helt tilbage ved fødslen. Det nyfødte barn udsættes i den første tid for milliarder af bakterier, som sidenhen kommer til at indgå i den bakterieflora barnet har i sin mave og tarmsystem.
Men helt præcist, hvordan sammensætningen af bakterie påvirker spædbørns tidlige udvikling, er forskerne ikke helt sikre på. De to forskningsprojekter Neomune og ProbiComp har netop modtaget henholdsvis 35 millioner og 11,5 millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråd for at afdække denne overgang fra foster til baby.
Forskningsprojektet Neomune vil se på, hvordan børns infektionsmodtagelighed og tarm- og hjernefunktion bliver påvirket af fødsel, forskellig type mælk og sammensætning af tarmbakterier.
Hyppige fordøjelsesforstyrrelser og infektionssygdomme hos spædbørn har vist, at mange børn har svært ved at tilpasse sig deres nye miljø. Sværest er det for børn, der fødes for tidligt eller med lav fødselsvægt.
Forskerne ved allerede, at kejsersnit, antibiotika og mælkekomponenter påvirker immunsystemet, hjernen og tarmens bakterier i en eller anden grad. Men der mangler viden om, hvordan sådanne faktorer helt præcist påvirker børns tidlige udvikling.
Det andet forskningsprojekt ProbiComp vil helt konkret se på, hvordan mælkesyrebakterier kan forebygge og behandle infektioner hos børn.
Flere studier tyder nemlig på, at visse mælkesyrebakterier kan forebygge og behandle diarré, astmaeksem og luftvejsinfektioner hos børn.
Læs også på Videnskab.dk
