Colorado tjener styrtende på legalisering af cannabis

Danmark og England er bare de seneste af en række lande, der seriøst overvejer at tillade cannabis til at behandle sygdomme eller måske endda at gå endnu længere og tillade al brug af hash.

Andre steder i verden har man allerede taget skridtet. Videnskab.dk har skrevet om problemerne i Uruguay, der er det eneste land i verden med legaliseret cannabis.

I denne artikel rykker vi videre til USA, hvor fire stater i ly af det amerikanske præsidentvalg for nylig har stemt ja til at legalisere cannabis. Dermed er antallet af amerikanske stater med ’fri hash’ oppe på otte.

Colorado var første stat med legaliseret hash

Den første stat til at legalisere, og dermed staten med flest erfaringer, er Colorado.

Her fik befolkningens ønske om at få lov at eje, dyrke og ryge cannabis i 2012 politikerne til at udskrive folkeafstemning. Et flertal på 55 procent af vælgerne sagde ja tak, hvilket gjorde Colorado til det første sted i verden, hvor man regulerer cannabis fra dyrkning til salg.

Cannabis var i forvejen tilladt til medicinsk brug i Colorado, men er i dag udvidet til at være legalt inden for bredere rammer, herunder:

• Købere skal være 21 år eller ældre
• Man må ikke ryge i offentlighed eller i butikkerne, hvor man køber sin cannabis
• Man må ikke eksportere cannabis uden for statens grænser
• Man må højest købe en ounce (ca. 28 gram) ad gangen
• Man må højest dyrke seks hampplanter om året

Borgere i Colorado er med til at fordele cannabisskat

I Colorado er beslutningen om at legalisere hash altså truffet i samarbejde med befolkningen, der er nogenlunde lige så stor som Danmarks, ca. 5,5 millioner mennesker.

Beslutningen er så at sige kommet nedefra og op i stedet for oppefra og ned, som det var tilfældet i Uruguay. Deter en god forudsætning for succes med legalisering, konkluderer amerikanske og uruguayske forskere i en sammenligning mellem USA, Uruguay og El Salvador.

Staten har siden folkeafstemningen gjort en stor indsats for at forme og administrere loven så godt som muligt og gør i øvrigt meget ud af at inddrage borgere. Det sker både i arbejdsgrupper og ved folkeafstemninger, blandt andet om hvad statens skatteindtægter fra cannabissalg skal gå til.

Alle de faktorer er med til at få flere forskere til overordnet at betragte Colorados start på legaliseringen som en succes.

Unge ryger ikke mere end før legaliseringen

Et centralt spørgsmål for folkesundhedsforskere i Danmark er dog ikke så meget, om befolkning og politikere overordnet er tilfredse med legaliseringen af cannabis, men om det får flere til at ryge mere. Især udsatte unge.

Politikere har samme frygt. Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, har sagt til DR: »Der er desværre grund til at forvente, at en legalisering af hash vil betyde et generelt øget forbrug blandt danskerne og dermed flere sundhedsskader.«

Endnu mangler en del forskning og tal fra Colorado, for salget fra officielle cannabisbutikker startede først i januar 2014, og i forskningsmæssig forstand er to år ganske kort tid. Men en enkelt stor undersøgelse – af 17.000 unge på skoler i Colorado – gør umiddelbart frygten til skamme.

Spørgeskemaundersøgelsen ’Healthy Kids Colorado Survey’ viser ifølge Colorados myndigheder, at forbruget af marihuana blandt unge generelt er præcist det samme efter som før legaliseringen. Og helt på niveau med gennemsnittet for USA’s unge:

En årsag til de uændrede tal kan være, at unge, der har lyst til at ryge, har let ved at finde deres hash (PDF), om det så er legalt eller ej.

»Det lyder sådan set meget plausibelt,« vurderer Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Jeg bor i Bagsværd, og selv her hører jeg, at de unge ved lige, hvor de skal gå hen, hvis de vil have fat i hash. Man siger, at brugere i Danmark relativt let kan få fat i hash lige omme om bag ved den lille købmand eller sådan noget. Det har man sikkert også kunnet i Colorado,« funderer Morten Grønbæk, der dog gerne vil se tal specifikt for udsatte unge, før han har lyst til at konkludere noget om udviklingen i Colorado.

Colorado tjener mange millioner dollar på cannabis

Colorado har også gjort sig andre interessante erfaringer med legalisering af hash. Især når det gælder penge.

Indtægterne fra skatter fra lovligt salg af cannabis i Colorado er steget langt mere end forventet.

Staten regnede med indtægter for omkring 70 millioner dollar om året, men allerede i 2015 høstede staten over 113 millioner dollar; dobbelt så meget som i ’åbningsåret’ 2014. Forventningen til 2016 lyder på over 140 millioner dollar.

Mange af skatteindtægterne bliver kanaliseret tilbage i samfundet. I 2015 sendte Colorado eksempelvis 40 millioner dollar til bygning og renovation af skolebygninger. Skatter er også gået til blandt andet misbrugsforebyggelse blandt unge.

USA kunne tjene milliarder på national legalisering

Erfaringerne fra Colorado og staten Washington – der stemte for legalisering samtidig med Colorado, men har været lidt mere konservativ og langsom til at rulle beslutningen ud – har tændt julelys i øjnene på USA’s største uafhængige skatteforskningsenhed, Tax Foundation.

I en rapport fra 2016 bemærker forskningsenheden, at erfaringerne fra Colorado og Washington antyder, at staterne i USA kunne tjene milliarder af dollar hvert år ved en landsdækkende legalisering.

33 amerikanske stater har lempet reglerne for cannabis:

Vigtige områder er glemt i hash-begejstring

Det kan altså give virkelig gode penge på bundlinjen at sætte hashhandlen ordentligt i system. Det betyder dog ikke, at alt er lyserødt og lykkeligt som en god koger. Langt fra.

Stater og lande skal især huske på, at legalisering af hash er meget mere end bare en god start, velsmurt administration og fed indtjening.

Tax Foundation skriver i sin rapport fra 2016 om Colorado og Washington, at »særlig opmærksomhed skal rettes mod sundhed, landbrug, zoneinddeling, lokal håndhævelse af loven og straf. Disse vigtige områder er generelt blevet forbigået i folkeafstemninger og overladt til at blive løst i processen med at implementere lovgivningen,« bemærker Tax Foundation.

De cannabis-glade stater i USA får især kritik af forskere for at se stort på folks helbred. Se boksen under artiklen.

Legalisering af hash kan gå ud over – børn

Et eksempel på ugennemtænkt lovgivning er inden for fødevarer. I Colorado har der ikke været begrænsninger på, hvilke produkter man må tilsætte cannabis til eller i hvilke doser.

Ph.d. og læge Kennon J. Heard har været med til at indsamle data fra Colorados skadestuer for at analysere konsekvenserne af Colorados legalisering.

Han mener, at det mest bekymrende er, at børn begynder at blive indlagt for forgiftning med THC, det aktive euforiserende stof i cannabis, som blandt andet bliver puttet i kager, skumfiduser og vingummibamser.

»Der er ingen grund til, at sådan nogle produkter skal ligne slik. Det er et marketingtrick. Hvad mere er, så fremgår dosis ikke tydeligt af produkterne. Så en cookie kan have fem doser THC i stedet for én, uden at kunden ville ane det,« fortæller Kennon J. Heard til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at kravene til varedeklarationer løbende er blevet skærpet, og at det forhåbentlig vil hjælpe på problemet.

Flere ryger på skadestuen efter legalisering

Men Colorados skadestuer mærker også en udvikling på andre områder. I den videnskabelige artikel, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA, nævner Kennon J. Heard og kolleger i flæng:

• Flere forgiftninger med marihuana – der ses som f.eks. panik- og angstanfald
• Flere forbrændinger efter rygning af marihuana. Flere patienter får også forbrændt over 70 procent af ansigtet, formentlig fordi der er brugt brændbart butan i fremstillingen af den hjemmelavede marihuana
• Flere tilfælde af opkast, mavesmerter og svedeture

Det er dog svært at sætte to streger under, på den ene side hvor stor skade cannabis kan have gjort, og på den anden side hvor stor gavn patienter med lidelser kan have haft af den. Af tre årsager:

1. Det er svært at isolere effekten af cannabis. Hvis en bilist er kørt galt med spor af cannabis og øl i blodet, hvad er så årsagen til uheldet? Og hvis en patient kaster op og rapporterer at have røget marihuana, er det så rygningens skyld, at patienten har det dårligt? Symptomer på dårligdomme efter hashrygning ligner tit alle mulige andre symptomer, så det kan være svært at pege direkte på synderen.
2. Langtidseffekterne af cannabisbrug viser sig først – efter lang tid.
3. Legaliseringen i Colorado er i forskningsmæssig sammenhæng så ny, at der mangler solid viden om, hvad der er op og ned.

»Vi hører for eksempel anekdoter fra mange af vores patienter, som siger, at cannabis hjælper dem, men på grund af mangel på solid forskning, er det svært at udtale sig om de reelle effekter. Flere folkesundhedsstudier er ved at blive lavet, og flere studier fokuserer på særlige sygdomme og lidelser med støtte fra skattekronerne. Så må vi se,« siger Kennon J. Heard.

Hvad gør legalisering ved kriminaliteten?

De to store bekymringer, når de kommer til legalisering, er folkesundhed og kriminalitet.

Spørgsmålet er, hvad legalisering gør ved kriminaliteten? I Colorado har man endnu ikke et klart svar, for der er forskellige fortolkninger af, hvordan lovlig hash påvirker statistikkerne.

En statsanklager skrev i et brev til borgergrupper i Californien, at Californien skal passe på at forvente positive effekter at sige ja til at legalisere cannabis ved folkeafstemningen 8. november – fordi kriminaliteten i Colorado er steget markant siden legaliseringen.

Det gælder både overfald, tyverier, drab, indlæggelser og trafikdrab, skriver statsadvokaten, som samtidig påpeger, at politiet i hovedstaden Denver kun har fået endnu mere at lave siden 2012.

»I Denver er antallet af forbrydelser steget med omkring 44 procent siden legaliseringen af marihuana til rekreativt brug,« skriver statsadvokat i Denver, Mitchell R. Morrissey, i brevet.

»Ser vi på Denver alene, steg kriminaliteten i 2015 i hvert eneste kvarter i byen. Mordraten var den højeste i et årti, der blev brudt ind i 1059 flere biler, der var 903 flere biltyverier, 321 flere tilfælde af grov vold, og 231 flere hjem fik indbrud i forhold til 2014,« skriver han.

Andre kilder – blandt andre en talsmand for politiet – er uenige. De mener, at det ikke er muligt at knytte tallene direkte sammen med legaliseringen af cannabis. Samme konklusion nåede en gruppe studerende på Metropolitan State University of Denver, da de i 2015 undersøgte kriminaliteten i byen.

Nabostater raser mod Colorado

Mens det altså er usikkert, hvordan legaliseringen har påvirket kriminaliteten i Colorado, er der et andet stort ’men’, der fylder, når snakken falder på legalisering af cannabis, i hvert fald hos staterne omkring Colorado.

Politiet i de syv nabostater melder om en eksplosion i mængden af cannabis, der flyder over grænsen fra Colorado, hvor folk generelt har lidt svært ved at holde sig til at dyrke de tilladte seks planter om året.

Nabostaterne oplever, at Colorados legalisering underminerer deres egen lovgivning og dræner politi og fængsler for kræfter, plads og penge.

Visse stater – Nebraska og Oklahoma – er endda blevet så tossede på Colorado, at de har forsøgt at hive staten i Højesteret (PDF). Sagen er for nu blevet afvist med henvisning til, at den skal gå sin gang hos lavere instanser først.

Sheriffer vil af med legalisering af cannabis

Andre end nabostaterne har prøvet at lægge sag an mod Colorado for at få legaliseringen stoppet. Det gælder for eksempel de øverste lokale repræsentanter for ordensmagten, der i dagens USA stadig bliver kaldt sheriffer, i tre forskellige staters ’counties’; herunder sågar ét i Colorado.

Sherifferne føler, at de bliver klemt mellem Colorados lovgivning på den ene side og på den anden USA’s og de internationale konventioner, der forbyder produktion, salg, besiddelse og forbrug af cannabis.

Også den sag er blevet afvist, fordi sherifferne som embedsmænd ganske enkelt skal følge lovgivningen i deres respektive stater. Sagerne viser dog, at langt fra alle er begejstrede for legaliseringen i Colorado.

Colorado ‘bygger flyet på turen’

Erfaringerne fra Colorado stritter altså indtil videre i flere retninger.

Det er gået så godt med at indføre legalisering af cannabis, at man overordnet sagtens kan argumentere for, at den allerede nu har været en succes. Men samtidig mangler solid forskning i mange effekter, især inden for folkesundhed.

Det tomrum kan man så udfylde med de fortolkninger, man nu har lyst til:

Måske lurer katastrofen lige om hjørnet, fordi sygdomme og ulykker først slår igennem efter længere tid, eller omvendt:

Når der ikke er kommet skræmmende stigninger i for eksempel folks forbrug eller antallet af dødsfald efter tre års åben handel med cannabis, er det nok, fordi de heller ikke kommer.

Det ser dog også ud til, at den amerikanske stat, ligesom Uruguay, ikke er sluppet af med det sorte marked efter at have legaliseret hash.

Colorado står altså over for flere udfordringer med at indhente fakta og regulere, blandt andet fordi der kun gik et år fra beslutningen om at legalisere til effektueringen.

Det har sat staten i en situation, som leder af skattemyndighederne i Colorado, Barbara Brohl, beskriver for The Economist med ordene:

»Vi bygger flyet, mens vi er i luften.«

Afkriminalisering virker i Portugal

Anderledes solide, entydige og faktisk helt igennem gode erfaringer med at håndtere stoffer har man gjort sig på vores side af Atlanten.

Portugal kæmpede op gennem 1990’erne med stoffer, misbrugere, HIV og en polariseret debat om, hvordan man skulle løse problemerne. Det endte med, at man i 2001 fjernede straffen for at bruge ikke kun hash, men alle hårde stoffer.

15 år senere har portugiserne fået styr på sagerne, uden at brugen af stoffer er røget i vejret. Efter en årelang og meget hård fødsel er politikere, befolkning og internationale organisationer enige om, at afkriminaliseringen i Portugal er en succes.

Læs, hvordan det er sket i næste artikel i serien om, hvordan man løser hashproblemer i andre lande.