\ Historien kort
- Et nyt studie konkluderer, at Breiviks terrorangreb førte til 2.736 ekstra diagnoser på de psykiatriske hospitaler i Danmark.
- Forskerne har sammenlignet med udviklingen på andre tidspunkter og i andre typer af diagnoser for at sikre, at der ikke bare tilfældigvis, eller af en anden årsag var mange, som blev psykisk syge lige netop på det tidspunkt.
- Mediedækningen falder sammen med stigningerne i de psykiatriske sygdomme, men om mediernes dækning af terrorangreb, er med til at skabe yderligere frygt er endnu ikke undersøgt.
Den 22. juli 2011 fik den norske højreekstremist Anders Breivik skrevet et uhyggeligt kapitel til nordmændenes historie, da han gik amok og dræbte uskyldige voksne, børn og unge.
Med terrorangrebet lykkedes det højreekstremisten at sprede frygt og rædsel ikke bare i Norge, men også her i Danmark.
Et nyt dansk studie konkluderer, at angrebet førte til en voldsom stigning i psykiske lidelser i Danmark.
Studiet viser, at Breiviks terrorangreb førte til 2.736 ekstra diagnoser på de psykiatriske hospitaler i Danmark i løbet af det første halvandet år efter angrebet.
»Vores forskning viser, at terroren kan række ud over landegrænserne og påvirke psyken i voldsom grad hos mange mennesker i andre lande – så meget, at de bliver psykisk syge,« siger lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Søren Dinesen Østergaard.
Han er en af forskerne bag det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology.
Stiger med medieomtalen
Det nye studie ser mere specifikt på de såkaldte belastnings- og tilpasningsreaktioner – det vil sige psykiske lidelser, der opstår som reaktion på en psykisk belastning (se faktaboks).
I perioden fra umiddelbart efter terrorangrebet og frem til udgangen af 2012 steg antallet af danskere med belastnings- og tilpasningsreaktioner med hele 16 procent i forhold til det forventede niveau; svarende til 2.736 ekstra diagnoser i løbet af det første halvandet år efter angrebet.
»På intet andet tidspunkt er der så markant et spring i antallet af disse diagnoser. Det topper lige efter angrebet, falder derefter og stiger så på ny, da Breivik får sin dom og igen er i medierne,« fortæller postdoc på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Bertel Teilfeldt Hansen, som også er forfatter på studiet.
Men hvordan kan forskerne vide, at det er Breiviks angreb og ikke noget helt andet, som fører til en stigning i de psykiske lidelser?
\ Fakta: Belastnings- og tilpasningsreaktioner
Belastnings- og tilpasningsreaktioner er en række psykiske lidelser, der opstår som reaktion på en psykisk belastning.
For eksempel at en af ens nærmeste dør, at man er involvereret i en færdselsulykke, en naturkatastrofe, en krigshandling eller et overfald.
Nogen reagerer så voldsomt på sådanne oplevelser, at der er tale om regulær psykisk sygdom. Den mest kendte tilstand indenfor denne kategori er posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), der opstår som konsekvens af ekstremt voldsomme begivenheder.
(Kilde: Søren Dinesen Østergaard, Aarhus Universitet)
Ifølge Bertel Teilfeldt Hansen skyldes det, at der ikke sker lignende spring i antallet af diagnoser på andre tidspunkter fra 1995-2012, og at det er meget usandsynligt, at en tilfældigt sammenfaldende begivenhed ville lede til en sådan voldsom stigning netop efter angrebet, samt at Breivik ganske givet ikke timede sine angreb bevidst efter udsvingene i antal danskere med belastnings- og tilpasningsreaktioner.
Studiet er baseret på data fra det danske psykiatriske centralregister. Forskerne har undersøgt antallet af diagnoser af belastnings- og tilpasningsreaktioner fra 1995 til udgangen af 2012.
Fra 22. juli 2011 til udgangen af 2012 er der 2.736 ekstra tilfælde af belastningsreaktioner i psykiatrien sammenlignet med det forventede niveau. Især lige efter terrorangrebet sker der en markant stigning.
Da Anders Breivik får sin dom i august 2012, er der igen en unormal stigning i de psykiatriske diagnoser.
Forskerne har sammenlignet med udviklingen på andre tidspunkter og i andre typer af diagnoser for at sikre, at der ikke bare tilfældigvis, eller af en anden årsag var mange, som blev psykisk syge lige netop på det tidspunkt.
Men det er kun for belastnings- og tilpasningsreaktionerne, der ses en markant stigning, og de finder ingen lignende stigninger på andre tidspunkter.
Derfor er et meget sandsynligt, at Breiviks terrorangreb har gjort udslaget.
Kun toppen af isbjerget
De 2.736 ekstra tilfælde af psykiske lidelser er sandsynligvis ikke opstået ud af det blå med det norske terrorangreb som eneste udløsende faktor.
»Mange af de, der blev diagnosticeret efter angrebet, har sandsynligvis være disponerede i forvejen, og så har Breivik-angrebene måske skubbet dem ud over kanten,« siger Bertel Teilfeldt Hansen.
Men:
»Selv om vi måske overvejende ser de mest disponerede reagere, må vi sige, at vi jo kun medtager de absolut sværeste tilfælde i det her studie – dem der er kommet ind i psykiatrien. Der er givetvis også rigtigt mange, som har været meget påvirket og måske opsøgt egen læge omkring det. Og rigtigt mange, som har været meget påvirket, men uden at være i kontakt med sundhedsvæsnet,« siger han og tilføjer:
»Vi ser ganske givet kun toppen af isbjerget her. Man kan med rimelighed betragte denne stigning som en indikator på en stigning i den generelle frygt.«
\ Læs mere
Breivik var værre end 9.11.
De samme forskere, som står bag det nye studie, har tidligere undersøgt effekten af terrorangrebet i USA i 2001.
Angrebet på Pentagon og Tvillingetårnene påvirkede også danskerens psykiske helbred, dog i langt mindre grad. I året efter angrebet steg antallet af belastnings- og tilpasningsreaktioner diagnosticeret i psykiatrien med cirka 400.
»Selv om 11. september objektivt set var en mere voldsom begivenhed – der blev dræbt mange flere, og det har haft meget større konsekvenser for verden som helhed – så påvirkede Breivik-angrebene i Norge os mere. Det hænger måske sammen med, at vi er tættere på Norge både geografisk og kulturelt. Mange har formentlig haft en følelse af, at ’det kunne lige så godt have været os’,« forklarer Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitet.
Terror bliver en mediebegivenhed
I det nye studie har forskerne også set på mediedækningen om terrorangrebet i Norge. Dækningen blussede naturligt nok op, da retssagen mod Breivik startede, da han fik sin dom, og selvfølgelig i forbindelse med selve angrebet.
»Stigningerne i mediedækningen falder sammen med stigningerne i de psykiatriske sygdomme. Det er ret naturligt, for det er jo mediernes dækning, der gør, at vi overhovedet opdager at begivenhederne foregår. Spørgsmålet er, om måden, medierne dækker terrorangreb på, er med til at skabe yderligere frygt,« siger studiets tredje forfatter, Peter Thisted Dinesen, som er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Det har forskerne ikke undersøgt endnu.
Ifølge medieforsker, lektor på Institut for Medier Erkendelse og Formidling Nete Nørgaard Kristensen, er der dog ingen tvivl om at terrorbegivenheder dækkes meget intenst i medierne.
Hun har undersøgt mediedækningen efter angrebet på Krudttønden i København i februar 2015 og på den franske satireavis Charlie Hebdo i januar 2015.
»Efterhånden som terrorangrebene er rykket tættere på os, er det naturligt nok også kommet til at fylde mere i medierne. Men dækningen er også blevet anderledes. Der kommer et element af live-stemning over den. Redaktionerne sender live med de oplysninger, de nu kan få fat i og verificerer oplysningernes rigtighed senere. Det giver sandsynligvis en endnu større følelse af, at det her er tæt på, og det sker her og nu,« siger hun.
\ Læs mere
Rydder sendefladen
Peter Thisted Dinesen mener, at mediernes dækning af terroren er med til at sprede frygten.
»Det er slående, at vi kan observere en ny stigning i belastnings- og tilpasningsreaktioner, når medierne dækker emner relateret til Breivik-angrebene. Det viser, at mediernes dækning ikke er ligegyldig, men om, det bør ændre medierne praksis i forbindelse med terrorangreb, er en anden sag,« siger Peter Thisted Dinesen.
Hvorvidt medierne bør ændre praksis indebærer en afvejning af hensynene til henholdsvis folkesundheden og demokratisk oplysning, mener Peter Thisted Dinesen.
»I fremtidige studier vil det være oplagt at undersøge, om bestemte journalistiske vinkler på dækningen kan forstærke eller formindske effekten på danskernes psykiske helbred,« siger han.
Nete Nørgaard Kristensen fortæller, at medieforskerverdenen i høj grad interesserer sig for og belyser netop mediernes dækning af terrorbegivenheder.
»Når der sker en terrorhandling i Vesten, er det nyhedsverdenen i samlet flok, som rydder sendefladen. Det får på en eller anden måde et element af iscenesættelse. Dækningen vil ofte være meget dramatisk og trække på dramatiske billeder og øjenvidneberetninger og fokus på ubekræftede antal af døde og sårede,« siger hun.
Alt det: At dækningen foregår live, at vi hele tiden får brudstykker af sandheden, at terroren overtager hele mediebilledet, og at der er stort fokus på antal døde og sårede, kan sandsynligvis være med til at forstørre vores frygt.
Forskerne er enige om, at målt i forhold til risikoen for terror og hvor mange, der dør i terrorangreb i Vesten, er dækningen i medierne meget omfattende.
»Omvendt ville folk også undre sig, hvis medierne ikke dækkede terror, når det foregår så tæt på os. Men måske kunne man overveje at lade det fylde lidt mindre og blive en mere integreret del af nyhedsdækningen, så det ikke rydder sendefladen over hele landet. Man kunne også have mere fokus på at sætte angrebet ind i en større sammenhæng og mindre på at være først med ubekræftede oplysninger,« siger Nete Nørgaard Kristensen.
\ Læs mere
