Sprogeksperter skal forhindre det næste terrorangreb

Det er ingen hemmelighed, at måden folk taler og skriver på, kan fortælle os meget om, hvordan de tænker.

Forskellige metoder er blevet brugt til blandt andet at følge slagtilfældepatienters sygdomsforløb og psykiske patienters velvære.

En række undersøgelser sponsoreret af det amerikanske Department of Homeland Security bruger lingvistiske metoder til at skelne terrorgrupper fra andre grupper.

Oven i det hævder de, at de ved at analysere bekendtgørelser, hjemmesider og bøger, kan se, om et terrorangreb er undervejs.

De foreløbige resultater fra to af disse undersøgelser blev præsenteret på dette års AAAS-konference i Washington DC.

Terror eller ikke-terror

Department of Homeland Security havde to mål med deres undersøgelser.

Det første var at se, om de kunne skelne terrorgrupper fra de ikke-terrogrupper, der har lignende ideologier og mål som førstnævnte.

Det andet mål var at se, om terrorgrupper kommunikerer forskelligt i tiden op til et angreb.

De grupper, de sammenlignede, var terrorgrupperne Det Centrale Al-Qaeda, som er ledet af Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri, og gruppen Al-Qaeda på den Arabiske Halvø (AQAP), som er en undergruppe af de centrale Al-Qaeda, men som opererer primært i Saudi-Arabien og Yemen.

For at have noget at sammenligne med, studerede forskerne de to ikke-terrorgrupper Hizb ut-Tahrir, der har til formål at genoprette det islamiske kalifat, og Bevægelsen for Islamisk Reform i Arabien (MIRA), der fokuserer på radikale reformer i Saudi-Arabien.

I alt analyserede forskerne 320 forskellige dokumenter fra disse grupper. Dokumenterne er bekendtgørelser, bogkapitler og andre offentlige tekster. Dokumenterne var oversat til engelsk af amerikanske, statslige oversættere.

Komplekse sætninger

Lucian Gideon Conway, professor i psykologi ved University of Montana, stod i spidsen af undersøgelserne, men arbejdede primært på den del, der omhandlede retorik. Begrebet han brugte kaldes integrationsfremmende kompleksitet, som er en metode, der kan bruges til at måle kompleksiteten i påstande og sætninger.

Den enkleste påstand er endimensionel, såsom sætningen "broccoli smager forfærdeligt", som kun beskæftiger sig med en smagsdimension.

Påstanden"broccoli smager forfærdeligt, men jeg kan godt lide konsistensen" har to dimensioner, smag og konsistens, og de går i forskellige retninger, hvilket gør påstanden dialektik. Og sådan fortsætter det, helt op til sætninger af fem og seks dimensioner.

Ifølge Conway tyder meget forskning på, at når spændingen bliver intens i en international krise, og kompleksiteten af statens ledere bliver mindre, så øges sandsynligheden for, at det ender med voldelige konflikter. Hvis, derimod, kompleksiteten stiger, så der er en større chance for en fredelig løsning.

»Med udgangspunkt i dette kom vi frem til en hypotese om, at kompleksiteten hos terrorgrupper ville være lavere end gennemsnittet, fordi de jævnligt er involveret i vold og konflikt. Vi regnede også med, at kompleksiteten ville blive lavere, desto tættere vi befandt os på et angreb.«

Mere komplekse før et angreb

Men efter at have analyseret dokumenterne viste det sig ikke at være helt rigtigt.

Ganske vist var kompleksiteten i terrorgruppernes dokumenter lavere end hos ikke-terrorgrupperne, men hos terrorgrupperne steg den samlede overordnede lingvistiske kompleksitet faktisk før et angreb.

Den dialektiske kompleksitet faldt, men den uddybende kompleksitet steg kraftigt. Uddybende kompleksitet henviser til, den plads, der bruges til at uddybe påstandene.

»Jeg tror, det er fordi, at når man har besluttet at udføre et angreb, er det mere sandsynligt, at man forsvarer synspunkterne og ideologien bag. Men det er mindre sandsynligt, at man samtidigt tænker på sit udsagn på en dialektisk måde,« fortæller Conway.

At tælle funktionsord

James W. Pennebaker, psykologiprofessor ved University of Texas, analyserede dokumenter med et computerprogram, der kan udpege og tælle forskellige ordtyper.

Først og fremmest søgte han efter, hvad han kalder funktionsord, såsom på, men og hvilken, altså ord, der udtrykker grammatiske relationer mellem sætninger.

Han så også efter indholdsord, der først og fremmest er substantiver, verber, adjektiver og adverbier.

»Funktionsord er en mærkelig type ord. Det er den mest brugte ordtype på engelsk, og de fleste andre sprog. De er også meget sociale, fordi det at bruge dem kræver en vis bevidsthed om, at man har et publikum,« siger Pennebaker.

Ifølge Pennebaker kan ord fortælle os meget, om hvordan folk tænker.

»Kvinder bruger for eksempel ordetjeg meget, meget mere end mænd. Mænd bruger artikler såsom en og et meget mere end kvinder.«

»Stedord kan afsløre, om de pågældende personer følger ordentligt med. Når man bruger artikler, bruger man også substantiver, og hermed kategoriserer man verden i højere grad. Når man bruger ordet jeg, så tænker man mere på sig selv i det øjeblik.«

»Man kan også bruge disse ord til at finde ud af, om folk lyver. Folk, der lyver, bruger jeg-ordet oftere, og de bruger også ord som bortset fra, udenom og men,« forklarer Pennebaker.

Korte ord, flere stedord = terror

Han siger, at en af de tydeligste forskelle mellem terrorgrupper og ikke-terrorgrupper er, at de som ikke er involveret i terror bruger meget større ord, længere sætninger og at de skriver meget upersonligt.

»Næsten som om de skriver til tidsskriftet Science,« siger han.

Pennebaker fortæller, at Det Centrale Al-Qaeda bruger meget kortere ord, flere stedord, færre artikler og mange flere sociale og emotionelle ord.

Analysen viser også, at terrorgrupper brugte færre sociale og følelsesmæssige ord i tiden før et angreb.

»Vi finder de samme lingvistiske ændringer, hvis vi analyserer, hvad George W. Bush sagde og skrev i månederne før USA gik i krig mod Irak. Det samme gælder for Hitler, Truman og andre ledere, der går i krig.«

Pennebaker siger, at det er problematisk, at de tekster, de har studeret, er oversættelser, og at de gerne vil have mange flere tekster til analyse, men at det ikke desto mindre er en god start.

Conway fortæller afsluttende, at disse undersøgelser tyder på, at denne type af sproglige studier ikke bruges nok til at forstå denne type data.

»Terrorister er vanskelige at forstå gennem psykologiske analyser, hvor de sproglige metoder kan hjælpe os til at opnå bedre forståelse« siger han.