Hvad driver en terrorist?

For næsten ti år siden, den 11. september 2001, ramte to kaprede passagerfly World Trade Center i New York. Næsten 3.000 mennesker døde den dag.

Efterfølgende blev hele verden klar over, at det var terrornetværket al-Qaeda og dets leder Osama bin Laden, der stod bag angrebet.

I det årti, der er gået, har terrorister med forbindelser til Mellemøsten igen og igen formået at påvirke den internationale politik.

Lige så længe har 34-årige Thomas Hegghammer forsket i terror.

Tidligere på året modtog han den prestigefyldte pris for unge forskere fra Det Kongelige Norske Videnskabernes Selskab. Han fik prisen for sin forskning om voldelige islamisme.

Trods sin unge alder har han et imponerende forsknings-cv.

Hegghammer har studeret i den engelske universitetsby Oxford, modtaget sin doktorgrad i Frankrig og har været tilknyttet de mest prestigefyldte amerikanske universiteter.

Det begyndte i Jerusalem

Det begyndte med en interesse for sprog og Middelhavsområdets historie. Som tyve-årig besøgte Hegghammer Jerusalem – og her blev han overvældet af byens historie og mangfoldighed.

»Så meget politisk spænding, så mange forskellige befolkningsgrupper. Jeg tænke, at det ville jeg undersøge nærmere,« forklarer han.

Efterhånden blev det de politiske begivenheder i dagens Mellemøsten, der blev centrum for den unge forskers interesse.

I sommeren 2001 blev han ansat ved det norske forsvars Research Establishment (FFI), hvor han stadig arbejder. Forskningen på FFI er nu blandt verdens førende på området.

Al-Qaidas rekrutter

Hegghammer har i sin forskning blandt andet været optaget af, hvordan al-Qaeda rekrutterer sine medlemmer.

Rekrutteringen er baseret på en fortolkning af islams religiøse tekster, som flertallet af verdens muslimer er uenige i.

Mange af al-Qaedas medlemmer her hentet blandt unge mænd, som rejser til lande hærget af krig eller borgerkrig for at deltage i kampene. De unge kommer både fra vestlige lande og mellemøsten.

Disse kæmpere, som Hegghammer kalder ‘fremmedkrigere’, rejser på egen hånd – uden at være del af et lands officielle hær – for at kæmpe i krige langt hjemmefra. Hegghammer understreger, at fremmedkrigere ikke er det samme som terrorister.

Der er forskel på at lade sig hverve til en guerillakrig – og det iskoldt at planlægge at dræbe uskyldige civile. For nogle leder guerillakrigen imidlertid over til terrorisme.

Mange konflikter tiltrækker fremmedkrigere

Der har i det seneste tiår været mange konflikter, som har tiltrukket unge mænd, der vil kæmpe for islam. Hegghammer har undersøgt, hvem der har rejst til disse krige, og hvad der drev dem til at tage afsted.

Fremmedkrigerne ser en verden, hvor islam er truet – og krigerne deltager derfor i kampe, hvor ikke-muslimer står over for muslimer. Afghanistan, Palæstina, Bosnien og Tjetjenien er konfliktområder, hvor fremmedkrigerne har deltaget i kampenen.

I december 2010 kom terror med sit udspring i Mellemøsten meget nærmere på os, da en svenskfødt iraker sprængte sig selv i luften i Stockholm.

Det var første gang at en selvmordsbomber gik i aktion i Norden. Hegghammer siger, at meget tyder på, at svensk-irakeren havde opholdt sig i Irak kort tid før terroranslaget, måske som fremmedkriger.

Saudiarabien er central

Fremmedkrigere og andre, der forsvarer voldelig kamp på vegne af islam, kaldes hellige krigere – jihadister.

Mange af fremmedkrigerne er kommet fra Saudiarabien, og derfor rejste Hegghammer til det olierige land for at tale med tidligere jihadister og prøve at forstå, hvad der drev dem.

»Det var vældig spændende, ikke mindst fordi jeg var en af de første samfundsforskere, der fik lov at komme ind i Saudiarabien,« fortæller han.

De mænd, som Hegghammer mødte, tilhørte miljøer, hvor mange var rejst til Afghanistan eller andre krigszoner. Nogle havde fortrudt det de havde gjort, og sagde nu, at de havde taget fejl.

Kongefamilien, der styrer Saudiarabien, er en af USAs mest loyale støtter i området, og myndighederne har i de senere år slået systematisk ned på de ekstremistiske miljøer i landet. Mange af de mænd, som Hegghammer mødte, havde oplevet såvel fængselsophold som tortur.

En følelse af solidaritet

-Hvorfor bliver nogle jihadister?

»For disse mænd er det ofte en form for solidaritet med andre muslimer. De er oprørt over andre muslimers lidelser,« forklarer Hegghammer.

Mange af dem mener, at ‘alle de andre’ har slået sig sammen for at skade muslimerne. Opfattelsen af, at der eksisterer en sådan konspiration er en motivationsfaktor, påpeger Hegghammer.

»Sådan konspiration findes ikke,« siger Hegghammer.

Men der findes alligevel symboler på uretfærdighed mod verdens muslimer – og de spiller en stor rolle. Det kan for eksempel være, at palæstinenserne endnu ikke har fået deres egen stat – eller USAs behandling af fanger i Guantanamo og i Irak.

Ekstreme virkninger

»De skræmmende billeder af amerikanske soldaters mishandlinger af irakiske fanger er det for sent at gøre noget ved – skaden er sket,« siger Hegghammer.

Men med en løsning af Israel-Palæstina-konflikten, ville rekrutteringsgrundlaget blive reduceret for terroristerne.

Den norske forsker kan ikke fuldt ud forklare, hvorfor nogle går fra at være fremmedkrigere til at blive internationale terrorister. Det kan være krigens rå oplevelser, der gør, at man mister alle skrupler.

Det kan også være, at fremmedkrigerne kommer under påvirkning af ekstreme imamer og andre lærde, der mener, at terror mod civile kan forsvares – en holdning som flertallet af islamiske teologer ikke godtager.

Dertil kommer det, der kaldes ‘netværksfaktoren’ – at ideer og holdninger bliver spredt fra menneske til menneske i specielle miljøer.

Stands rekrutteringen

Ifølge Hegghammer er det bedste, vi kan gøre for at bekæmpe terror på kort sigt, at tage udgangspunkt i, at mange terrorister, specielt fra Vesteuropa, rekrutteres som fremmedkrigere. Et tiltag kan derfor være at stoppe dem på et tidligt stadie.

Man kan gøre det vanskeligere at rejse til krigszoner for at lade sig hverve til krigen, og desuden forsøge at påvirke, hvad der opfattes som acceptabelt i muslimske samfund.

»Vi må forsøge at få flere muslimske lærde til at tage afstand fra det at rejse ud som fremmedkriger,« siger Hegghammer.

På det globale plan tror han, at vi har set toppen, når det gælder islamisk terrorisme. Men der kan stadig komme nye, alvorlige terrorangreb.

Sådanne angreb kan ikke udelukkes – heller ikke i Norden. Forskere kan have meget viden, men er ofte dårlige til at forudse, hvad fremtiden bringer.

Timingen af det igangværende oprør i den arabiske verden, var der for eksempel ingen forskere, der havde spået på forhånd, påpeger Hegghammer.

fra forskning.no oversat af Lars Bo Axelholm

En brandbil i ruinerne efter terrorangrebet mod New York, den 11. september 2001. (Foto: US Navy/Wikimedia commons)