3.500 fotos bringer livet i Dansk Vestindien hjem i stuen

Ved første øjekast er det ikke åbenlyst, hvorfor sognepræsten Povl Helweg-Larsen var særligt stolt af netop dette fotografi i sit og nok især hustruen, Astrids, album fra deres tid i Dansk Vestindien i årene 1910 til 1919.

På fotografiet er opstillet en forsamling på 11 personer under et halvtag eller en pergola, fem er hvide, seks er sorte. Over fotografiet er der i fotoalbummet skrevet »Menighedsrådet«.

»Han var stolt af, at han fik samlet et menighedsråd, hvor repræsentationen gik på tværs af europæere og afrocaribiere. Vi ved ikke, om kvinderne på billedet har været selvstændige eller arbejdere, men præsten har taget dette billede af menighedsrådet i Christiansted som et minde,« fortæller Mette Kia Krabbe Meyer.

Hun er seniorforsker og leder af Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsprojekt, hvor over 3.500 fotografier er blevet digitaliseret og gjort frit tilgængelige på internettet.

Detaljer tager tid at skrive

Fotografierne i Det Kgl. Biblioteks database er private fotoalbum, postkort og stereoskopbilleder, og forarbejdet med at gøre dem frit tilgængelige blev gjort i løbet af 2016.

»Selve digitaliseringen går faktisk ret hurtigt. Ofte fokuserer folk på det tekniske i, hvordan man skanner. Men det er stadig ret billigt at udføre i forhold til, hvad det kræver at få skrevet metadata til billederne,« siger Mette Kia Krabbe Meyer og tilføjer:

»Nu har vi indtastet de oplysninger, der har stået uden på vores kuverter. I lokalitet og opstilling. Eksempelvis »Dansk topografi, Vestindien. Charlotte Amalie, Alm. Prosp.«,« siger hun og fortsætter:

»Vi har også haft mulighed for at føje nogle få emneord til. Men det er naturligvis kun begyndelsen. Det er vores håb, at billederne i fremtiden kan indgå i projekter, hvor brugerne kan tilføje flere informationer. Ikke mindst befolkningen på Virgin Islands, der kan få adgang til et arkivmateriale, man har skullet besøge Danmark for at se.«

Sidste sætning lyder: »Alle 3 øer tilsammen er 6 kvadratmil altså lidt mere end Langeland«. Scenen er sat.

Astrid Helweg-Larsen står bag albummet

Familien Helweg-Larsens fotoalbum indledes med et postkort, som i sig selv er et kort over Caribien. Ordene »Virgin Islands«, »Dan. St. John«, »Dan. St. Thomas« og »Santa Cruz Dan.« er understregede, og under kortet er der skrevet en beskrivelse af øernes størrelse.

De næste sider i albummet giver indtryk af, at der råder en kvindelig sans for æstetik i måden, fotografier og postkort er sat ind på.

Astrid Helweg-Larsen var jævnaldrende med sin mand og har formodentlig været hovedansvarlig for at dokumentere familiens ophold i Caribien. Hun har dog langtfra taget alle fotografierne selv, for optagelser fra lokale professionelle fotografer og postkort udgør også en stor del af albummets indhold.

Brugerne kan også se fotografiets bagside

I fotoalbum fra Dansk Vestindien kan det være ganske svært at skelne, om øjnene ser på et fotografi eller et postkort. I Det Kgl. Biblioteks digitaliserede arkiv er også bagsiden af enkeltbilleder og postkort gengivet, fordi det netop er her, der ofte står skrevet oplysninger om, hvad forsiden af fotografiet eller postkortet viser.

Denne service kan biblioteket meget naturligt ikke give, når der er tale om et fotoalbum. Her kan det være svært at afgøre, om det er en privatoptagelse eller et postkortmotiv.

Etiske overvejelser

Eksempelvis indeholder albummet fra Helweg-Larsen et billede af et grædende afrocaribisk barn. Det ligner et fotografi, men er faktisk et postkort.

»Dette billede viser også, hvordan dette materiale kan være svært at gøre tilgængeligt. Det kan virke kynisk, at nogen har stillet sig op på gaden og fotograferet det grædende barn. Og så efterfølgende fremstillet et postkort med motivet. For nogen kan det virke som udtryk for, at fotografen ikke har opfattet barnet som et menneske, der skulle behandles med respekt,« siger Mette Kia Krabbe Meyer og fortsætter:

»Derfor kan disse billeder også føles stødende i dag. Vi har indimellem en forestilling om digitalisering som en uproblematisk gave til nationen, men i tilfældet med billederne fra den tidligere danske koloni er det klart, at digitaliseret materiale kan være forbundet med ubehag og smerte. Billederne er jo taget i et kolonisamfund, hvor racismen var udbredt,« siger hun om de etiske overvejelser, der også er en del af arbejdet med digitaliseringen af det vestindiske materiale.

Så forskelligt på racespørgsmål

Selvom det grædende afrocaribiske barn fandt vej til familiealbummet, er der tegn på, at Povl Helweg-Larsen var en af de mindre konservative danskere på øerne.

Ikke nok med at han formåede at samle et raceblandet menighedsråd, han var også reformvenlig og i stand til at se situationen fra afrocaribiernes synspunkt.

Modsat forholdt det sig hos Povl Helweg-Larsens farbror, Lars Christian Helweg-Larsen, som var generalguvernør i Dansk Vestindien fra 1911 til 1916.

Han udstak en hård linje over for de afrocaribiske arbejdere, som gentagne gange gjorde opmærksom på deres ringe vilkår i årene op til salget af øerne. Den lokale fagforeningsleder David Hamilton Jackson kaldte da også L. C. Helweg-Larsen for en blodtørstig tyran og forsøgte under sit besøg i Danmark i 1915 at få generalguvernøren frataget sin post.

Hvide tilhørte overklassen

Selvom Povl Helweg-Larsen havde et mildt syn på afrocaribierne, viser familiealbummet dog, at også han hang fast i nogle af fortidens samfundsmønstre i Dansk Vestindien.

Hvidt tøj var meget populært i forbindelse med fotografi på øerne i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket også ses i familiealbummet, da Povl Helweg-Larsens far, Vilhelm, er på besøg fra Danmark i 1914.

Vilhelm Helweg-Larsen er på dette tidspunkt stiftsprovst i Viborg Stift og er måske mest kendt for, at han spillede en meget vigtig rolle i forhold til at få Viborg Domkirke udsmykket med værker af billedkunstneren Joakim Skovgaard i årene 1901 til 1906.

Tiden efter Dansk Vestindien

Da De Dansk-Vestindiske Øer blev overdraget til USA i 1917, modsatte Povl Helweg-Larsen sig, at han skulle opgive sit arbejde i Christiansted på Sankt Croix, hvor han i 1916 var blev provst. Derfor fortsatte hans virke på øerne indtil 1919.

Dette år fylder Povl Helweg-Larsen 42 år. Hjemme venter ham et job som sognepræst i Timotheus Kirke i Valby ved København, som han atter forlader i 1924.

Ved indgangen til Anden Verdenskrig er Povl Helweg-Larsen kirkelig redaktør hos Kristeligt Dagblad, hvor hans bror, Gunnar Helweg-Larsen, er chefredaktør. Gunnar forlader dog avisen i 1941, samme år som Povl, blandt andet fordi han har svært ved at skjule sit mishag i forhold til den tyske besættelsesmagt i Kristeligt Dagblads spalter.

Oplever sin søn blive henrettet

Denne del af Povl Helweg-Larsens liv bliver gjort kontrastfuld af, at hans søn Flemming Helweg-Larsen, som blev født under familiens ophold på Sankt Croix i 1911, var dansk nazist.

Da krigen er ovre, bliver han dømt for mordet på B.T.s chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943, som Flemming begik sammen med den længe eftersøgte Søren Kam.

Flemming bliver henrettet i januar 1946, og Povl Helweg-Larsen velsigner som præst sin søn på henrettelsespladsen. Selv dør Povl Helweg-Larsen i 1958, 80 år gammel.