Tarmbakterier hos kejsersnitsbørn kan være skyld i astma
Sammensætningen af tarmbakterier er forskellig hos nyfødte børn født ved kejsersnit og naturlig fødsel. Det kan måske forklare, hvorfor børn født ved kejsersnit har større risiko for at udvikle astma og andre immunologiske sygdomme.

Børn født ved kejsersnit har færre naturlige bakterier i tarmen, der stammer fra for eksempel moderens fødselskanal, men flere bakterier, der stammer fra hospitalsmiljøet (Foto: Shutterstock).

 

Kejsersnit er forbundet med en øget risiko for, at barnet udvikler astma og en række andre immunologiske sygdomme senere i livet.

Nu har et hold af danske forskere undersøgt, om sammensætningen af bakterier i tarmen hos nyfødte børn født ved kejsersnit adskiller sig fra den hos børn, der er født naturligt, og derfor måske kan forklare den ugunstige udvikling af immunsystemet hos kejsersnitsbørn.

»Vores hypotese er, at hvis du bliver udsat for det forkerte bakteriemiljø, får du en uheldig modning af dit immunapparat, der senere kan føre til sygdom. I vores undersøgelse adskilte sammensætningen af bakterier hos børn født ved kejsersnit sig væsentligt fra den hos børn født naturligt,« siger Hans Bisgaard.

Han er professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge ved Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital, og er en af forskerne bag det danske studie.

»I løbet af det første halve til hele år modnes barnets immunsystem, og den modningsproces kan skubbes i den forkerte retning, så barnet senere udvikler for eksempel astma. Derfor er det sandsynligvis vigtigt for en sund modning af immunsystemet, at nyfødte bliver udsat for den rigtige sammensætning af bakterier,« siger han.

Fakta

Om undersøgelsen • Afføringsprøver og bakterieprøver fra lungerne blev taget på 700 børn, da de var hhv. en uge, en måned og et år gamle. • 78 procent blev født på naturlig vis, 12 procent ved akut kejsersnit og 9 procent ved planlagt kejsersnit. • Børnene udgør Copenhagen Prospective Studies on Asthma Childhood (COPSAC) mor-barn fødselskohorten og har været fulgt af Dansk BørneAstma Center siden 2010. Kilde: COPSAC. og videnskabelig publikation.

Resultaterne er publiceret i Journal of Allergy and Clinical Immunologi, som er det førende videnskabelige tidsskrift indenfor immunologi og allergi. 

Nyfødte skal hjælpes til bedre bakteriesammensætning

Hans Bisgaard håber, at man i løbet af de næste fem år vil blive klogere på præcis, hvilken sammensætning af bakterier der er optimal for det nyfødte barn:

»Vi håber på ved hjælp af DNA teknologi at kunne identificere den optimale sammensætning af bakterier, så vi bliver i stand til at hjælpe nyfødte børn født ved kejsersnit til at få en bedre bakteriesammensætning,« siger han.

»Det kan vi gøre ved at lave forsøg, hvor vi giver børn født ved kejsersnit de bakterier, de mangler, så de mere ugunstige bakterier fortrænges. I de forsøg kan vi følge børnene og registrere, om færre udvikler astma i forhold til en kontrolgruppe, der ikke får tilskud af gunstige bakterier,« siger Hans Bisgaard.

Kejsersnit gav børnene bakterier fra hud og hospital

Forskerne undersøgte i alt 700 nyfødte børn (se faktaboks om undersøgelsen).

Sammensætningen af bakterier er forskellig hos børn født ved kejsersnit og naturlig fødsel. Det kan måske forklare, hvorfor kejsersnitsbørn hyppigere får astma og andre allergiske lidelser (Foto: Shutterstock).

Da børnene var 1 uge gamle, var Escherichia coli, bedre kendt som E.coli, den dominerende bakterie i tarmen hos de børn, der var født naturligt. Det stemmer godt overens med, at bakterierne afspejler den sammensætning, som moderen har i sin fødselskanal og endetarm.

»Børnene født ved kejsersnit havde derimod en bakteriesammensætning, hvor der ikke var nær så mange E.coli bakterier, men i stedet en række andre bakterier, der for eksempel stammede fra hospitalsmiljøet og fra moderens og faderens hud,« fortæller Hans Bisgaard.

Der var også forskel på sammensætningen af bakterier i forhold til, om kejsersnittet var akut eller planlagt, og det planlagte kejsersnit gav en større risiko for astma hos barnet sammenlignet med det akutte.

»Når kejsersnit foretages akut, er det ofte, efter fødslen er gået i gang, men hvor der er tilstødt komplikationer. Barnet har på det tidspunkt været i kontakt med moderens naturlige bakterier. Det akutte kejsersnit er fortsat ledsaget af øget risiko for sygdom hos barnet, men ikke i samme grad, som det planlagte, hvor barnet ikke møder de gode bakterier fra fødselskanalen,« siger Hans Bisgaard.

Forskellen i bakteriesammensætningen i tarmen mellem børn født ved kejsersnit og børn født naturligt var mindre, da børnene var en måned gamle og havde helt udlignet sig, da børnene var et år gamle. Forskerne undersøgte også bakteriesammensætningen i børnenes lunger, men her fandt de ingen forskel mellem fødselstyperne.

 

Svensk studie viser det samme

Fakta

Mens barnet får modermælk, er tarmbakteriesammensætningen smal og ustabil og domineret af bifidobakterier og mælkesyrebakterier. Når modermælken hører op, sker der et kvantespring i barnets bakteriesammensætning. Den bliver meget rigere og mere mangfoldig på bakteriearter og dermed de enzymer, der skal nedbryde komplekse kulhydrater og proteinstoffer. Barnets bakteriesammensætning er først modnet omkring 3-års alderen. På det tidspunkt har den fået en større mangfoldighed og en større stabilitet. Kilde: Professor Oluf Borbye Pedersen.

Professor Oluf Borbye Pedersen forsker i tarmbakteriers metabolisme (stofskifte, red.) på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns Universitet, og han finder resultaterne af den danske undersøgelse interessante, men har ikke været involveret i undersøgelsen.

»Det danske arbejde er endnu en sten i det videnskabelige fundament, der underbygger teorien om en immunmodulerende effekt af kejsersnit. Det er et stort og solidt arbejde, hvor 700 nyfødte er fulgt i et helt år,« siger han.

»Studiet ligger på linje med en meget mindre svensk undersøgelse af 98 børn fra 2015, som er pionerarbejdet på området. Det viser tilsvarende, at børn født ved kejsersnit har en anden bakteriesammensætning end børn født ved en normal fødsel, og de forskelle, danskerne finder, kan genfindes i det svenske,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen påpeger dog, at den dyrkningsmetode, der er brugt i det danske studie, gør det vanskeligt at konkludere noget endeligt i forhold til, hvilke specifikke bakteriearter der kunne have en betydning for en immunmodulerende effekt af kejsersnit.

I det svenske studie identificerede man bakterierne ved dybdegående metoder til at aflæse tarmbakteriernes DNA:

Fakta

Immunsystemet hos det nyfødte barn er følsomt i barnets første leveuger til måneder, fordi barnet fødes med et umodent immunsystem. Barnets immunsystem er kraftigt nedreguleret under graviditeten for at undgå, at barnet bliver afstødt, fordi barnet i bund og grund er et fremmedlegeme for moderen. Efter fødslen starter modningen af immunsystemet, og her menes bakteriemiljøet at kunne spille ind på modningen. Kilde: Professor Hans Bisgaard.

»Det er en metode, der giver mulighed for at kortlægge mange flere bakteriearter samt at fastslå, hvad bakteriernes funktion og antal er. Det kan man ikke med de dyrkningsmetoder, der er anvendt i det danske studie,« siger Oluf Borbye Pedersen.

 

DNA teknologi skal give flere svar

Netop derfor har den danske forskergruppe ligesom svenskerne kastet sig over at sekventere bakteriernes DNA fra de mange prøver, som de har taget fra de 700 børn:

»Inden længe publicerer vi en ny artikel, der i store træk viser det samme som undersøgelsen her, men hvor vi ved at anvende DNA-teknologi på et meget stort materiale kan dokumentere langt flere bakteriearter samt deres antal. Det vil give os en idé om, hvordan den optimale bakteriesammensætning skal se ud for et spædbarn med henblik på at forebygge immunsygdomme,« siger Hans Bisgaard.

Hans Bisgaard erkender, at DNA teknikken er langt mere følsom end dyrkningsmetoden, men påpeger samtidig, at dyrkningsmetoden også har sin berettigelse, fordi den giver flere detaljer om de enkelte bakterier med både for- og efternavn på bakterierne, hvorimod DNA teknikken kun kan identificere bakteriefamiliens efternavn.

 

Anaerobe bakterier kan spille en vigtig rolle

Grunden til, at børn født ved kejsersnit får flere immunrelaterede sygdomme, er formentlig, at de mangler nogle af de naturlige bakterier fra moderen til at træne immunapparatet.

»Jeg er meget begejstret for de her resultater, fordi de lægger sig i det spor af evidens, som peger på, at bakteriesammensætningen hos nyfødte har en betydning for udviklingen af immunapparatet. Det her er en af de gode brikker i puslespillet, som er faldet på plads,« siger han og fortsætter:

Professor Hans Bisgaard

Spørgsmålet er blot, hvilke tarmbakterier der kunne spille en særlig rolle for en immunmodulerende effekt?

»Det er ikke noget, man på nuværende tidspunkt kan sige så meget om, men de danske forskere er i deres artikel inde på, at anaerobe bakterier (bakterier, der lever uden ilt) måske spiller en vigtig, beskyttende rolle ved modningen af immunforsvaret hos børn født på naturlig vis. Det kunne det svenske studie også tyde på,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»I vores dyrkningsstudie viste vi, at sammensætningen af tarmbakterier hos børn født ved kejsersnit er anderledes, til trods for at kun de ilt-tålende bakterier kan dyrkes. Med den DNA baserede tilgang, vi nu arbejder med, vil vi kunne belyse stort set alle de bakteriearter, der findes i børnenes tarm, herunder de anaerobe. Derved vil vi få et mere detaljeret overblik over de centrale tarmbakterier for immunsystemets modning,« uddyber Hans Bisgaard.

»En anden væsentlig faktor, vi studerer, er virus i tarmen. Virus spiller en stor rolle i tarmen, både som bærer af sygdom, men i høj grad også som ’gode’ vira, der bekæmper visse bakterier.  Vi er derfor i gang med at analysere virus i de samme 700 børn,« siger Hans Bisgaard.  

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud